Gratis Guide til Malta
Følg guiden på Facebook
  • Home
  • Om guiden
  • -
  • FAKTA OM MALTA:
  • Malteserne
    • Kunst og Kultur
  • Geografi - natur
  • Historie
  • Mad på Malta
    • Restauranter
  • .
  • DET PRAKTISKE
    • Aktiv Ferie
    • Sproghjørnet
    • Underholdning og Indkøb
  • Rejsetips A-Z
    • Festa-datoer
  • Busser på Malta
  • Trafik på Malta
  • Malta for børn
  • .
  • MALTA RUNDT:
  • Valletta
    • St. John´s Co-Katedral
    • Stormesterens Palads
    • Ridder-hospitalet
  • De Tre Byer
    • Hypogeum - Tarxien
  • Sliema
  • Mdina
    • Rabat
  • Midt på Malta
  • Dingli Cliffs
  • Maltas Sydkyst
  • Mellieha og omegn
  • Folkeferies Center
  • Gozo
    • Comino
  • .
  • GODT AT VIDE
Billede

Guide til Valletta

​Alt om Valletta: Vallettas historie, Adgangsveje til Valletta, 22 Seværdigheder i Valletta, Restauranter og Shopping. KORT over Valletta. Turistinformation.

Se særafsnit om St. Johns Co-Cathedral, Stormesterens Palads og Ridderhospitalet.
​Valletta blev bygget til at være stærk. Men endte som en af de mest overdådige i Europa. Overpyntet. Dekadent. Selv om den blev plyndret, er den stadig rig på kunstskatte. Men den er allerrigest på gode historier og gode restauranter. Valletta er lille, men stor på oplevelser.
Billede

Af Kenneth Bo Jørgensen
Malteserne kalder den Il-Bent, som betyder byen. For selv om Valletta ikke kan snige sig ind på Top 20 over Maltas største byer, så er Valletta alligevel byen, hovedstad, regeringsby og kulturcenter. Der bor kun 6500 i de smalle gader, men hver dag fyldes den af maltesere, der skal på arbejde, og turister, der skal shoppe og opleve de historiske rigdomme, der har givet hele byen en plads på Unescos World Heritage List. Ofte er der 100.000 i dagtimerne med gang på cafeer og restauranter. For få år siden tog alle hjem kl. 18, og så lå Valletta øde hen og var ikke bare Europas mindste, men  også mest søvnige hovedstad. Men på få år er der sket en forvandling. Kickstartet i 2018, da den var EU-kulturhovedstad. Alt blev shinet op, og hver en sprække var pludselig en lille cafe eller taverna, og den lettere bedagede mad-scene begyndte af få Michelin-stjerner. Lejligheder midt i byen blev lavet om til  boutique-hoteller for det kræsne publikum. Og folk valfarter hertil. Og nu er Valletta efterhånden ligeså stor som sit rygte. Der ligger ingen gader øde hen. De er fyldt med restauranter og cafeer - og et heftigt natteliv. Folk tager nu fra Rom og Paris for at holde forlænget weekend i Middelhavets nye hotspot. For Malta ser rigere og lækrere ud end nogensinde. Og den er populær hos de rige, der lægger til mere deres kæmpe jagter i de nye lystbådehavne - og hos stadig flere gays, som er særdeles velkomne, fordi de lægger mange penge og skaber god stemning, og så følger alle andre med, også os med mindre pengepunge kan være med. Og der er vitterligt noget for alle. Man behøver ikke at være bidt af en gal ridder for at nyde Malta - der er kultur, natur og god mad og drikke i alle afskygninger.

BilledeValletta har temmelig bakket terræn
Gaderne
Valletta er mast ind på et areal, der er 1 km langt og 1/2 km bredt. Så tæt og kompakt, omgivet af vand, så man får fornemmelsen af, at pladser, paladser, gader og stræder er hugget ud af én stor sten. Og det er de faktisk også.
Byen er nem at finde rundt i, for  den er anlagt i gittersystem med n
i gader på langs og 12 på tværs. De to vigtigste gader er Triq ir Republika – eller Republic Street, som er 1 km lang fra byport til kyst. Og så Merchant Street, Handelsgaden, der løber parallelt.  Paradoksalt nok, er der lidt mere handel i førstnævnte, mens restauranter præger handelsgaden. Der var også en
 uartig gade Triq id-Dejqa – Strait Street – med ludere, sprut og sømænd i slagsmål, men også denne gade har skiftet karakter og er i dag ikke nær så festlig, men mondæn med fancy vinbarer og spisesteder, hvor man hænger ud efter aftenens teaterforestilling. 
Hovedstrøg er nemme at færdes i, men kommer man væk fra dem, skal man have bentøjet i orden Sidegaderne er stejle, men der er  gadetrapper med lave trin, et levn fra ridderne, der havde svært ved at løfte fusserne i tunge rustninger.


Sådan kommer du dertil
Hvis du kommer fra lufthavnen, er det let med bus. Se rutenumre nederst under Praktisk information. Kommer du fra andre steder på Malta, er det også let med bus, for stort set alle linjer har endestation tæt på byporten. Hvis man absolut vil i bil, så parker uden for byens porte. Inden for er meget bilfrit, ensrettet og med tæt trafik, der hurtigt kan røve tid. Farer du vild, så søg ud på ringvejen, der går langs byens kyst. Der er et stort P-hus, når du kommer til byporten, og flere mindre med en parkeringsvagt, der skal have et par euro.

Billede
Triton-fontænen står lige før byporten på en stor plads betalt af EU, foto Kenneth Bo Jørgensen

Vallettas historie

Picture af stedet, hvor Napoleon boedeJean Valette, byens grundlægger
Valletta blev opført som følge af Den Store Belejring i 1565. Den gamle hovedstad, Birgu,  (Vittoriosa) lå i ruiner og havde vist sig at være ubrugelig i kamp. Stormester Jean de Valette valgte derfor at bygge en ny by på den anden side af Grand Harbour, på Mount Sceberras. En nøgen klippe, der tilhørte adelsfamilien Inguanez, der stadig bor i landet. Familien solgte gerne bjerget, for den ville gerne være fri for flere tyrker-besøg. Ridderne fik masser af hjælp til at bygge den nye by. Fra hele Europa strømmede gaver og arbejdskraft som tak for, at ridderne havde stoppet muslimernes fremfærd i Middelhavet. 9000 gæstearbejdere kom til Malta, og Pave Pius 5. sendte sin bygmester Francesco Laparelli. Valette lagde grundstenen 28. marts 1566 og opkaldte han den efter sig selv med tilnavnet Humilissima Civitas – den ydmygeste stad. Tilføjelsen var ikke kun spin. Det skulle være en ydmyg by, from og stærk. Med robuste bygninger, der kunne holde tyrkere væk. Resten var lige meget. Alligevel blev byen et udstyrsstykke i glimmer og pragt, men det så han aldrig. Ellers ville han vende sig i sine to grave. (se senere)

Billede
Valletta var en af de første byer i verden, der brugte byplanlægning. Den blev anlagt efter et gittersystem med lige veje, der krydser hinanden vinkelret - senere eksporteret til Amerika. Huse skulle gå ud til fortovet, og haver var forbudt, men man måtte have en indre gård med brønd. Hjørnehuse skulle udsmykkes, derfor de flotte statuer på gadehjørnerne i dag. Hvert langue - sprog - i ridderordenen fik et palads, men de enkelte ridderne opførte også paladser til sig selv, for de var jo enormt rige. Der blev opført 2000 private hjem. Desuden blev der opført det store fæstningsanlæg omkring byen med voldgrave, udgravet af tyrkiske fanger med de bare næver. Indvielsen skete 28. marts 1571 – fem år efter grundstenen var lagt.

Numre på kortet svarer til numre i teksten nedenfor:
Du kan zoome ind og ud. De enkelte numre henviser til omtale i teksten nedenfor.

Seværdigheder i Valletta: ​

Få byer i verden har en indgang som Valletta. Man bliver budt velkommen på en stor plads, med masser af madboder og det store Tritonfontæne og herfra ledes man hen til en moderne byport. Først, når man kommer igennem den, er man i Valletta.
​City Gate (1) se øverste foto
Den moderne byport er skabt af den italienske arkitekt Renzo Piano - også kendt for Astrup Fearnley Museet i Oslo. Han fjernede den gamle pompøse port og skabte i stedet en sprække, som bryder voldsomme voldanlæg. En V-former indgang over den 17 meter dybe voldgrav.  ​
Picture af parlamentetMaltas parlament, foto Kenneth Bo Jørgensen
Så er man på Freedom Square. Den store moderne bygning på højre hånd er Maltas Parlament. Skabt af samme arkitekt som byporten - i Maltas gule nationalsten, belagt med et kniplingeagtigt mønster, der giver bygningen lethed. Den er hypermoderne og bæredygtig, men ingen adgang. Se også Politik.
Længere fremme er
byens friluftsscene, Pjazza Teatru Rjal, med plads til 800 tilskuere. Teatret er integreret i ruinerne af et gammelt operahus, der blev sønderbombet under 2. Verdenskrig. Ruinen lå og spredte rygende uenighed i mange år, men i 2013 blev den ramme for koncerter og teater, og samtidigt et mindesmærke for krigens ofre. Her kan man se alt fra Miss Malta til filmfestival, fra ballet til koncerter med Maltas Filharmonikere. Check aktuelt program her

Inden man går ned ad Republic Street, så gå til højre ved friluftsscenen, op til en åben plads, opkaldt efter byens grundlægger, Jean de Valette, med en statue af ham. Han kikker op på Johanitterordenens ambassade i Malta. Den er nabo til:

Billede af kirke, Vallettas førsteVallettas første bygning
Our Lady of Victory (2)
Kirken blev opført i 1566 som første bygning i byen. Og det var en sten til denne kirke, som stormester Jean Valette nedlagde under stor pomp og pragt, da han lovede, at det skulle være en by bygget af gentlemen for gentlemen.
Det var ridderordenens kirke, og her blev de første stormestre gravsat, indtil St. John-katedralen stod færdig i 1577. Jean Valette blev gravsat her, men blev flyttet til den ny katedral, da den var færdig, dog fik han hjerte lov at blive her, for man vidste, at han holdt meget af netop den kirke. Det ligger enten under hovedalteret, hvor han blev begravet eller i krypten, det kan man ikke rigtig blvie enig om.
Our Lady of Victory er værd at se, fordi den neto er renoveret, så den fremstår næsten, som da den blev bygget. Især de enorme loftsmalerier i tøndehvælvingen hører til hele byens klenodier. Mange malerier ved de forskellige altre var nærmest kassable, men nu fremstår det hele pænt. Kirken er ikke særlig stor, så man skal komme i god tid, hvis man vil til gudstjeneste på engelsk, hver dag kl. 12.

​
Lidt længere fremme til højre har man hovedindgangen til:​

Billede
St. James’ Cavalier (3), kulturcenter, ma 9-17, ti-fr 9-21, lø-sø 10-21, tlf. 356 21223200
Det er den ene af to mægtige borge, der skulle forsvare Valletta, hvis byen blev angrebet fra landsiden, højt hævet, så man kunne beskyde fjender på lang afstand. Den anden står på den anden side af byporten. Indenfor var kaserne, fødevaredepot og vandtårn, men nu sprudler der kultur. Med biograf, koncertsal og udstillinger. I en af de gamle cisterner er der teater. Alt er indrettet af Maltas berømte arkitekt, Richard England, under overskriften: Respekter fortiden, Accepter forandring. Gratis rundvisning kl. 10.30, ring og bestil plads. Der er ofte teater og musicals på engelsk. Se program, klik her.

Statsministeriet - Castiliens herberg

Picture af Maltas Statsministerium
Statsministeriet holder til i Castillens gamle herberg, foto Kenneth Bo Jørgensen
​Castiliens herberg (4), Statsministeriet, Auberge de Castile et Leon.
Mange flotte bygninger er opført af ridderne, men Castiliens herberg hører til klenodierne. En barokbygning i italiensk stil opført i 1574 af arkitekten Gerolamo Cassar til riddere fra det daværende spanske kongerige, Castile et Leon. Da ridderne var drevet ud, blev det først fransk siden engelsk militærhovedkvarter, men i dag er det Maltas Statsministerium. Ingen offentlig adgang. Statuen på pladsen er af Manwel Dimech (1860-1921), grundlægger af Maltas socialistbevægelse.

Gå hen mod havnebassinen - kig ned på Maltas Børs, Borza Ta’ Malta. En garnisonskirke fra 1850, som siden blev messe for britiske officerer, senere posthus. Siden smukt restaureret og indrettet til Børs - i gamle rammer, der ser helt nye ud. Man kan kigge ind ad glasdørene.

Upper Barrakka Gardens

Billede af Upper Barakka Park
En af de mest livlige parker i byen er Upper Barracka - foto Kenneth Bo Jørgensen
Picture af saluttering Når klokken slår 12 Bum
Upper Barrakka Gardens (5)
er en af Vallettas tre store parker anlagt på byens centrale forsvarsværker. Denne var eksercerplads for italienske riddere. Med formidabel udsigt over Grand Harbour til Fort Angelo og De Tre Byer på den anden side. Parken var kendt som sladdercentral, og er det vist stadig. Især mænd samles dagen lang omkring statuer og mindesmærker. Der er flere historiske værker, fx buster af Albert Einstein og Winston Churchill, og midt i parken ligger Maltas første engelske guvernør, King Tom alias Thomas Maitland, død i 1824. Fra parken ser man direkte ned i Salut-batteriet med kanoner, der skulle forsvare den indre havn. Batteriet kom aldrig i kamp, til gengæld havde det stor symbolsk betydning for alle, der besøgte Malta. Det skulle salutere skibe, når de anløb. Det gav et farligt spektakel, for havnen var driftig med mange anløb hger dag. Braget kl. 12 var vigtigt, for det stillede alle deres ure efter. Præcis kl. 12 hedder på maltesisk Nofs Inhar Bumm – altså 12 Bum. Og det siger stadig bum hver dag kl. 12. Man kan overvære ceremonien fra balkonen, eller man kan tage en guidet tur, der starter kl. 11 og komme ned til kanonerne.

Billede af skulptur
Flere gode skulpturer kan opleves i Upper Barracca Parken, foto Kenneth Bo Jørgensen
Hvis du er vild med krigshistorie, så er det ned i kælderen til:
Lascaris War Rooms, dgl.10-17, entré €12, tlf. 356 2123 8396.
Herfra blev de allieredes invasion af Italien ledet under 2. Verdenskrig. Alt står som dengang. Det store kompleks af tunneller blev udgravet i 1600-tallet, men kom først til nytte 300 år senere, da top-generaler som Eisenhower og Montgomery kom her for at styre slagets gang. Udstillinger med dukker, der agerer krigshelte, masser af atmosfære og krigsstemning.

Fra Upper Barraccas øverste dæk kan man gå til højre i parkens udkant og tage en elevator ned til kajen - for €1, men det er også mange trin, man sparer. Ved kajen kan man tage færger over til De Tre Byer. Man kan tage elevatoren op igen på samme billet. 

Gå tilbage til Freedom Square og oplev byens hovedstrøg Republic Street: ​

Republic Street - Vallettas hovedstrøg

Picture af skulptur på Republic Street i Malta
Når man slentrer ned ad hovedstrøget, kommer man først forbi et par kirker, som altid, der er en til St. Barbara - en til franciskanere, men kig op og nyd de gamle huse med de skønne karnapper. Kig ind i forretninger og se gøgl og kunst, for det er i det første stykke, at der er mest aktivitet.

Den første historiske bygning ligger til venstre - en ret bombastisk en, der engang var herberg for ridderne fra Provence, nu er det:

Billede arkæologiske fund af kvindefigurMaltas berømte kvinde
​Arkæologisk Museum (6), Auberge de Provence, dgl. 9-19, entré €5.
Bygningen fra 1575 er sammen med Kunstmuseet (11) de eneste af de gamle herberger med offentlig adgang. Også det prægtigste. Det er opført til ridderne fra Provence, og dem var der mange af, og de var kendt for luksus. De byggede dejlige paladser til sig selv, faktisk havde de det så godt, at de var svære at få til at møde i deres herberg. Derfor var reglen, at de skulle spise her en gang om ugen. Se spisesalen på 1. sal, de har ikke lidt. Stukken er ved at blive restaureret. Her spiste de af sølv, og ved kolde anretninger blev tallerkenerne afkølet med is fra Sicilien, andet is duede ikke. Englænderne brugte den til en klub for gentlemen, men i 1958 blev det til Nationalmuseum for Forhistorie. Her kan man se alle oldsagerne. Og der er indføring i teknikken bag byggerierne af Maltas gamle templer, der regnes for verdens ældste enkeltstående bygninger. Der er flere afdelinger:
Det forhistoriske galleri viser 
alteret fra Hagar Qim. Der fortælles om fundene i Ghar Dalam fra 5000 f.Kr., og man ser en kopi af det underjordiske Hypogeum-tempel.
En af de store attraktioner er der mange eksempler på oldtidens syn på kvinder. Bare se de små og store, men altid fede kvinder, formentlig frugtbarhedsgudinder, som er fundet flere steder på Malta. Men der er også figurer, som man må tro er realistiske skulpturer af datidens kvinder, 12 cm lange og 5000 år gamle, men stadig smækre.

Tarxien-værelset viser keramik og genstande fra templerne i Tarxien.
Skulpturværelset ved siden af trappen har dekorerede kalkstensblokke fra Hagar Qim og Tarxien, og fra sidstnævnte tempel ses et smukt dekoreret stenalter.
Gå tværs gennem forhallen til skulptursalen, hvis pryd er den originale Gudinde fra Tarxien – en af verdens ældste skulpturer. En svulmende frugtbarhedsgudinde. Desværre er den øverste del borte, ellers ville hun have været tre meter høj.
Overetagen domineres af riddernes festsal, nu foredragssal. Heroppe er fund fra den puniske og romerske epoke. Se den lille stensøjle, fundet i Marsaxlokk. Den har samme inskription på græsk og fønikisk, og det var en sensation, fordi den gjorde det muligt for sprogfolk at oversætte fønikiske skrifttegn, fordi man havde de græske ved siden af.
Møntsamlingen har guldmønter fra riddertiden.

​
Næste bygning på Republic Street er Domhuset med en voldsom søjlefacade. Her lå Auverges herberg, som blev bombet væk under 2. Verdenskrig. Så domhuset er nyt. På pladsen over for står monumentet for dem, der faldt under Den Store Belejring. Skabt af Antonio Sciortino (1879-1947). De tre skikkelser symboliserer mod, frihed og kristendom. På pladsen er der altid er gadesælgere, gøglere, malere og musikanter.
Herfra er der indgang til Vallettas største attraktion:

St. John’s Co-Cathedral (7), ma.-lø. 9.30-16, lørdag til 12.30, entre €10.
Man kommer ind i katedralen via denne sideindgang i Republic Street. Her får man udleveret sin egen lytte-guide, der viser rundt i glimmer og guld. Den fås ikke dansk, men så kan man jo bare følge min guide i det særlige afsnit om katedralen - den er langt bedre: klik her.

Republic Square

Billede
Få meter længere fremme er en åben plads. Tidligere Queen’s Square, opkaldt efter Maltas engelske dronning Victoria, der sidder i naturlig størrelse - hun var ret lille - og troner på sin sokkel, gerne med en due på hovedet. Skulpturen er skabt af Valento, og dronningen er iført Malta-kniplinger, som hun var så glad for, at hun bestilte sjaler og hovedklæder i hundredvis. På Malta kunne man ikke forstå, hvad den lille dame skulle bruge så mange kniplinger til, men hun brugte dem som gaver, og det skabte mode i hele Europa. Pladsen er et godt sted at puste-ud. Få en kop kaffe på en udendørs cafeer - hent eventuelt kaffe eller is inde på Caffe Cordina. Der er stil over den gamle cafe, der har ligget her siden 1837. Man kan spare lidt ved at drikke sin kaffe inden døre ved zinkdisken, men det er et dumt sted at spare.

Billede af NatoinalbibilioteketRiddernes sidste bygningsværk
Nationalbiblioteket (8), ma.-fr. 8.15-17.45, sommer formiddag, medbring pas
Gå op på 1. sal, forbi busten af nationalpoet Dun Karm, til læsesalen. Her står mange værdifulde bøger fremme. Klenodien er kejser Karl 5s brev fra 1530, der forærer øen til ridderne for en falk om året. Man skal lede efter det og løfte mange grønne duge over montrerne. Det originale dokument ligger ikke fremme, men seglet ved siden af kopien er originalt. Kopier kan købes. Se også brevet fra den engelske konge, Henrik 8., der frabad sig at have mere med riddere at gøre, da han blev protestant. Et dokument fra kong Baldwin af Jerusalem lover ridderne plads til et hospital. Biblioteksbygningen er skænket af en fransk ridder, den sidste bygning ridderne opførte inden flugten fra Malta i 1798.

Republic Square går næsten direkte over i Palace Square med Stormesterens Palads.

Stormesterens Palads (9), dgl. 10-16 (sidste adgang kl. 16.30), entré €10, tlf. 21221221. Se guide til paladset i sidemenuen eller klik her. UNDER RENOVERING

Gå til venstre efter pladsen til The Valletta Experience, ma.-fr. 10,12,14; lø. 10,12 og The Wartime Experience, ma.-fr. 11,13,15; lø. 10, entré. I Archbishop St. finder man byens nyeste udstilling af minder fra 2. Verdenskrig.


Billede
Casa Rocca Piccola (10), 74 Republic, ture hver time fra 10-16, entré €9, tlf. 21231796.
Sådan boede de fine. Det lille palazzo fra 1500-tallet vises ofte frem af de vaskeægte adelige beboere: Markis Nicholas de Piro eller hans kone, Frances. Der er otte værelser med autentisk stemning, fx dækker de op med blomster og opsatser i den fornemme spisestue, det er lige før, de siger: Værsgo. En dragtsamling, en ridderbærestol, et bærbart kapel og kirurgiske instrumenter er blandt klenodierne.

Merchant´s Street - handelsgaden:

Picture af Handelsgaden i Valletta i Malta
Her boede Napoleon, foto Kenneth Bo Jørgensen
​​Merchant´s Street var, som navnet antyder, Vallettas handelsgade. Den strækker sig i hele byens længde, parallelt med Republic Street, men da den er meget høj i midten, kan man ikke se fra den ene ende til den anden. Her var markedshal i den gamle historiske ramme med fiske-, slagter- og grøntbutikker i to etager. Og udenfor stod de små boder med tøjstativer til billig børnetøj, kassettebånd og kinesisk krimskram.
Men sådan er det ikke mere. Væk er alt gøglet, og nu er hele midterrabatten fyldt med lækre udendørsrestauranter. Især til frokost er der fyldt, og den stuvede kanin langes over disken. Og den gamle stinkende markedshal er blevet til moderne foodcourt med ca. 10 forskellige tilbud, fra nepalesisk pizza til mexikansk til røgvarer og is. Og neden under er der Maltas svar på Mad & Vin. 


Også handelsgaden har kulturelle seværdigheder:



Kunstmuseet Muza

Billede
BilledeRiddernes sølvservice er udstillet
Kunstmuseet MUŻA (11), Auberge d’Italie, Merchant Street, ma-fr 9-17, lø-sø 9-13, €7
De italienske ridderes gamle palads er museum for moderne kunst og turistkontor. Kunstmuseet blev etableret i forbindelse med, at Valletta var kulturhovedstad i 2018, og det viser det ypperste inden for moderne kunst, men også ældre værker.
Der er en hel sal med s
kulpturer af Antonio Scortino. Herunder han berømte portræt af Dostovjeski. Og det mindesmærke til den ukendte soldat, der aldrig blev til noget. 
Man kan se det
 berømte maleri af Tintoretto: Ridder i rustning. Og Mattia Preti fylder næsten sin egen afdeling med bibelske billeder.  
Der er fantastiske portrætter af stormestre, der jo hade råd til det, men også en del landskabsmalerier fra Malta, så man kan se, hvordan der så ud i gamle dage, alt for få, dog.
Museet er en behagelig overraskelse. For det første er det stort, men det er også arrangeret på en måde, så man får mange oplevelser i rummene. 
Barokbygningen er opført i 1573 af Gerolamo Cassar, mens facaden er tilføjet i 1683 af stormester Carafa, derfor hans buste på væggen.

Billede
Palazzo Parisio (12), Merchants’ St.
De franske ridderes gamle herberg  blev kortvarigt overtaget af Napoleon, da han smed ridderne ud af Malta i 1798. Hans ophold fejres med en mindeplade, men når sandheden skal frem, var Napoleon her kun i få dage, fra 10. til 18. juni. Paladset er nu Udenrigsministerium. Udenrigsministeren har kontor i det værelse, hvor Napoleon sov, og skrivebordet står nøjagtigt der, hvor kejserens seng stod.


Længere fremme passerer man bagsiden af katedralen. Der er gitter for, men man kan se den lukkede gård, der er sidste hvilested for 256 riddere, der døde under en kolera-epidemi. Derefter kan man kante sig frem mellem handelsstader til markedshallen - gå efter lugten af fisk. Tag en afstikker til St. Pauls kirke (der kommer skilt mod højre).

Picture af Paulus hånd i Valletta på MaltaInde i guldhånden er der et stykke af Paulus
​St. Paulus Skibbrud-kirke (13), St. Paul Street, dgl. 6.30-19.
Kirken fra 1500-tallet er en af byens ældste og fejrer Paulus’ skibbrud på Malta i år 60. Man ser en barok, forgyldt træstatue af Paulus, skabt af Melchiorre Gafa i 1659. Den bæres gennem byen 10. februar for at mindes skibbruddet. Kirken har to helligdomme. Den ene er et stykke sten, som Pave Pius 7. forærede øen i 1818 som tak for riddernes hjælp under en pestepidemi i 1813. Stenen er ifølge paven det ene stykke af den blok, som Paulus lagde sit hoved på, da han skulle halshugges – resten står i Tre Fontane i Rom. Derudover ejer kirken et stykke af Paulus’ højre håndled. Det kan man se i St. Josef kapellet til højre for højalteret i en smuk forgyldt hånd. Begge dele er med i den årlige procession. Sidekapellerne tilhører hver sin faggruppe. I et kapel troner St. Crispin, skomagernes og gørtlernes beskytter. I et andet ses St. Martin af Tours, som tager sig af barejere og kokke. St. Homobone er skræddernes skytshelgen, mens Ærkeenglen Michael tager sig af købmænd. Hvem der tjente mest, kan man aflæse i kapellernes pragt. Se også bispebærestol fra 1714.

Billede

Spidsen af Valletta

Picture af mindemærke for 2. verdenskrig i Valletta på Malta
Maltas mindemærke for 2. verdenskrigs faldne, foto Kenneth Bo Jørgensen
Siege Bell Memorial (14), Krigsmonument
Mindesmærket for Maltas faldne under 2. Verdenskrig er skabt af den engelske billedhugger Michael Sandle. Det blev afsløret af dronning Elizabeth i 1992, da hun var på Malta for at fejre 50-året for det Georgkors, som øen fik af hendes far midt under krigen. Mindesmærket er en ti tons stor bronzeklokke i en nyklassicistisk kuppel. Foran ligger en mandefigur på en seks meter lang katafalk som symbol på de ca. 7000, der faldt på Malta under krigen.


Billede
Lower Barakka Gardens
Den bedste udsigt til mindemærket får man fra parken, som næsten hænger over det. Man går bare op ad sidegaden, så er der en indgang til en have, som er overraskende smuk, domineret af monumentet for den britiske guvernør Alexander Ball. Oprindeligt var det en bastion, St. Christophers, perfekt anlagt med perfekt udsigt til indsejlingen i Valletta havn og Fort Riscoli. I 1800-tallet blev det en offentlig park, og siden overdænget med mindeplader. Se også den imponerende statue af Enea, udført af Ugo Attardi, som en gave fra Italien.

Ridderhospitalet (15), Mediterranean St., 9.30-17, lø.-sø. til 16, entré.
En vigtig opgave for ridderordenen var at pleje mennesker på korstog. Der var ridderhospital i Jerusalem og på Rhodos. Men det mest kendte var Maltas. Klik her til særskilt afsnit.
​

Over for ridderhospitalet er The Malta Experience, ma.-fr. hver time 11-16; lø.-sø. 11, 12 og 13, entré €16. tlf. 21243776. En lyd- og diasforestilling fortæller Maltas historie fra stenalder til i dag, også på dansk. Salen er afkølet, det kan være et skønt afbræk i heden.

Billede af Fort St. Elmo i Valletta på Malta
Det nypudsede fort, St. Elmo, er så lækkert, at det også har været filmkulisse flere gange.
​Fort St. Elmo (16), lø. 13-16.30, sø. 9-17, entré, ture hver time. Parader, se opslag.
Der har været soldater her siden 1417, men først i 1552 opførtes dette fort til forsvar mod muslimer, altså før Valletta blev grundlagt. Det skulle beskytte Birgu, hvor ridderne havde etableret sig. Fortet var det første, der faldt under Den Store Belejring i 1565, men bestemt ikke uden kamp. Der var 600 soldater på fortet, og det kostede 8000 tyrkere livet at få has på det. St. Elmo blev genopbygget, da Valletta blev opført. Senere var det på dette fort, at de første faldt i 2. verdenskrig ved bombardementet i juni 1940. I dag er fortets øverste del politiskole, mens den nederste ser så sølle ud, at mange film-freaks vil genkende det. Her blev filmen Midnight Express optaget. St. Elmo skulle paradoksalt nok forestille et tyrkisk fængsel. Uden for fortet på Esplanaden ser man cementhjul, der stikker op af jorden. Det er siloer, hvor man lagrede korn til belejringer. På udvalgte søndage er der opvisninger med parader, hvor maltesere klæder sig i ridderuniformer. De trutter i trompeter, affyrer kanoner og flyver med falke. Showet varer 40 minutter. Se efter opslag. 
Billede
Indgangen til krigsmuseet, foto Kenneth Bo Jørgensen
Billede af jeepRoosevelts jeep
Krigsmuseet, St. Elmo, dgl. 9-17 (sidste adgang kl. 16.30), entré €10, tlf. 21222430.
Museet fortæller militærhistorien siden bronzealderen, men mest om Malta under 2. Verdenskrig. Klenodiet er det Gloucester Gladiator-dobbeltdækkerfly, Faith (Tro), det ene af tre fly: Tro, Håb og Barmhjertighed, der forsvarede Malta mod italienerne. De snurrede rundt om byen konstant og fik fjenden til at tro, at Malta havde en kæmpe flyflåde, men ned kom de. Håb og Barmhjertighed forsvandt, men Faith blev fundet og rekonstrueret, dog uden vinger. Foran Faith er motor og propel fra en engelsk Spitfire, som tyskerne skød ned. Læg mærke til jeepen: Den havde general Eisenhower med sig til Malta i juli 1943 forud for invasionen af Sicilien. Da han fløj til Sicilien, blev jeepen, og præsident Roosevelt brugte den fem måneder senere under sit besøg på Malta. Feltkanonen midt i museet er italiensk, det var den første kanon, de allierede erobrede, da de gik i land på Sicilien. Man kan se fotografier fra det bombede Valletta - og det stykke af Mosta-kirkens kuppel, der røg ned på gulvet sammen med en forsager i 1942, mens kirken var fyldt med mennesker. Desuden skibsklokken fra hangarskibet Illustrious, der blev bombarderet i dagevis på vej til Valletta med en konvoj af forsyningsskibe. Det hele er illustreret med moderne medier. Absolut et besøg værd.


Billede af fly fra 2. verdenskrig
Klenodiet er det flyet Faith. Hope and Glory er tabt, foto Kenneth Bo Jørgensen
Der er færre seværdigheder, hvis man går tilbage mod byporten langs kvarterne ud mod den østlige del af havnen. Men det er hyggeligt, og der er da lidt:

Bayerns herberg (17), Auberge de Baviere, Palazzo Carniero.
Bygningen blev opført til en stormester, men han solgte til det engelsk-bayerske langue i 1784. Det engelske langue havde været ude af riddersystemet, siden Henrik 8. blev protestant, men nu ville de gerne være med igen, og de gik fint i spænd med tyskerne.  Siden blev det overtaget af britisk militær, og i dag er det offentlige kontorer.
Støt guiden med en 20´er via Mobilepay på tlf. 20216673.

Vest for Republic Street

​Aragoniens herberg (18), Auberge d’Àragon, Pjazza Indinpendenza.
Maltas finansministerium bor her i det ældste af byens ridderherberger. Det er fra 1571, det eneste med kun én etage. Man kan sagtens kigge indenfor og se den smukke gårdhave, som var pålagt alle Vallettas nybyggerier. Monumentet foran mindes maltesere, der blev dræbt i kamp med franskmænd i 1798.
Picture af Vallettas karnapper
Vallettas markante kirker mod Sliema, den engelske og karmelitterkirken, foto Kenneth Bo Jørgensen
St. Paul’s Pro-Cathedral (19), Pjazza Indinpendenza.
Kirken er den engelske kirkes hovedkvarter, betalt af den engelske dronning Adelaide, der var gift med William 4. Hun var hyppigt på kurophold på Malta og kunne slet ikke holde ud, at der ikke var en rigtig engelsk kirke, så i 1839 fik hun ryddet den gamle bygning, der havde huset det tyske ridderherberg. Det kom hun til at fortryde mange gange, for kirken blev dobbelt så dyr som forudset og var nær ved at ruinere hende. Men op kom den, og alle havde regnet med, at den skulle være katedral for det engelske sogn, der omfatter alle europæiske lande uden for Storbritannien. Men det engelske parlament lod æren gå til Gibraltar. Siden er de to katedraler blevet sidestillede, for det gav alt for meget strid. Kirkens største betydning er det 63 meter høje spir. der er en vigtig del af Vallettas skyline. Lige overfor bor en bedemand, der står og høvler sine kister lige ud til gaden.
​​
Billede
​Manoel Teater (20), 115 Old Theatre Street, ma.-lø 9.30 og 12.30, entré €5.
Maltas nationalscene er et af verdens ældste fungerende teatre, opført i 1731 af stormester Manoel de Vilhena. Han ville sikre adspredelser til de unge riddere, så de forfaldt mindre til ukristelige gøremål. "Til ærlig rekreation", som der står over scenen. Tilskuerrummet er hesteskoformet med 650 pladser fordelt på fem etager, i guld, hvidt og plys, og på logernes bagvægge er der landskabsmalerier. Logen var stormesterens; nu præsidentens. Da operahuset blev indviet i 1861, nedlagde man Manoel-teatret, og derefter var det herberg – ikke for riddere, men for husvilde. Da operahuset var udbombet, genopstod Manoel. I sæsonen er der besøg af turneer, men det bruges også til koncerter. Ligesom Det Kongelige Teater i København er der ingen forestillinger i de perioder, hvor der er turister. Synd. Man skal ind ved sceneindgangen mod Old Mint St., hvis man vil have rundvisning. Book på tlf. 356 21246389. Desuden har teatret tre lejligheder, der lejes ud til skuespillere i sæsonen, men til turister om sommeren. Book på samme nummer.

Billede
Malta 5D, (21) 7 Old Bakery St., ma-lø 10-16.30, €10.00, tlf. +356 2735 5001, www.malta5d.com
Der mangler ikke tilbud om sjove måder at opleve Maltas historie, men her får den lige en gang mere på effekterne, med 5D, så man i små 20 minutter oplever, at man både flyver, fægter og bliver fugtig, når historien flasker sig sådan. Og minsandten, om man ikke også bliver rystet. Effekterne er såmænd hele showet værd, og fordi de lidt mere kulturelle er der en udstilling af lokale kunstnere i foyeren.‎ Under covid slipper man dog får at blive pustet i hovedet. Det hele foregår også på dansk.

St. John’s Cavalier (22), Johanniternes ambassade, Triq Ordinance.
Den anden af de to borge, der skal beskytte Valletta mod angreb fra land. Fra de høje, tykke forsvarsværker kunne soldaterne skyde langt ind over fjendens linjer, men det blev nu aldrig nødvendigt. Og nej, det er ikke Danmarks ambassade på Malta. Det er johanniternes korsflag, der vajer, for her har ordenen sin ambassade.

Billede
Hastings Gardens (23)
Parken har navn efter den britiske militærguvernør, Markisen af Hastings, der er begravet her. Han regerede 1824-26. De bastioner, parken hviler på, stammer fra Vallettas grundlæggelse. Fra parken er der udsigt over Marsamxett-havnen til Sliema. Ponsonby-søjlen ved parkens indgang var engang en høj søjle til minde om den britiske guvernør Fr. Ponsonby. Han var meget populær, så søjlen skulle være 25 meter høj. Men i 1864 slog lynet ned og afkortede søjlen med 20 m. Valletta var blevet et vartegn fattigere – eller i hvert fald kortere

Shopping i Valletta

Billede
​Shopping i Valletta:
Republik Street: På St. John’s Square er der et kunsthåndværkercenter. Til almindelige indkøb er der syv etager med specialforretninger i Embassy Complex i St. Lucia Street, en sidegade til Republic Street. SAVOY hedder en butiksarkade i Republic Street med 30 mærkevareforhandlere, herunder Esprit, Kookai og Miss Selfridges.
Merchant´s Street: Markedshallen ligger lige efter domkirkens bagside. I de historiske rammer er skabt moderne torvehaller med fisk, kød og grønt i to etager. I samme gade er der hver formiddag boder med varer bl.a. billigt tøj. Stormagasin BHS i 195 Merchant St.
​Søndag er der meget stort loppemarked lige uden for bymuren under St. James’ Cavalier.
​Natteliv:
Masser af natteliv, efter at Valletta er blevet de unges mål for forlængede weekender i hele Middelhavsområdet. I gamle dage var det Strait Street, hvor man trillede sig i søle som let lørdags underholdning, men i dag er den nærmest mondæn med skønne tavernaer, der kun markeret med et hul i muren. Men det meste natteliv ligger alligevel omkring den endnu, og i Old Bakery Street, hvor man især kan mødes til en god aften på Queen Victoria Pub å Oridance Street over for den skotske kirke.

Turistinformation om Valletta:

BilledeDer er el-bycyjker, men gaderne er stejle
Turistkontor (12): Auberge d’Italie, 229 Merchant´s St., (kunstmuseet), dgl. 9-17
Hjemmesider: visitmalta.com. cityofvalletta.org

Hvor skal man bo i Valletta:
AirBnB er vildt populært, og det er nemt.- Der er flere gode tilbud lige i centrum Check Francos lejlighed i Olg Bakery Street, det kan næppe bliver meget bedre.​

Hvor skal man spise i Valletta? Klik til Restauranter i Valletta
​

Sightseeing i Valletta:
​Linje 133 er en turistvenlig busrute rundt om Valletta. Kører hver halve time.
​Havnerundfart: 2 timer til søs omkring Valletta, pris 114 kroner

Hop-On-Hop-Off stopper ved alle Maltas seværdigheder, se Busser
Byvandring på engelsk, e
ngagerede fortællere er værd at bruge 2,5 timer på, og så ved man alt om Valletta. Mød op ved parlamentet sø, on og fr kl. 10. Det koster €15.
Cykel: Der er gratis bycykler, der holder lige før byporten. Men terrænet er ikke venligt.
Trackless Train: Valletta rundt, kører fra pladsen foran St. John hver halve time, €6.


Transport til og fra Valletta:
Færger:
Til Sliema, hver halve time. Færgelejet kan være lidt svært at finde, for skiltningen er håbløs. Men gå ned til Old Bakery Street og find San Mark Street - her er et skilt mod "ferriy to Sliema"
. Når du så kommer ned for enden af den vej, ser du et skilt med færgetider, gå ned ad vejen til venstre, så er du der. Se også kort. Overfarten tager kun få minutter og koster €1,50, men man sparer rigtig meget i bus-tid, især i myldretiden.
Til De Tre Byer: Neden for Upper Barracca  - der er elevator - gå over gaden til kajen og tag de gamle både. Der er også færger, se mere på
vallettaferryservice.
Til Sicilien, Napoli og Tripoli (Libyen).
Busser:
Ved byporten er der busterminal med holdeplads for langt de fleste buslinjer. Man kan stort set nå alle byer herfra. Se tidsplaner og ruteplanlægger her.
Taxa: De holder uden for byporten på den vestlige side af Tritonspringvandet. Smart Cabs er elektriske med plads til to, tlf. 77 414 177. 

​Valletta Card
Rabatkort til €19, der gælder i 24 timer. Det giver adgang til: Bus til og fra Valletta fra hvilken som helst by. To ture med færge, fra Sliema eller Cospicua.
Fri kørsel med Linje 133 Fri adgang til Stormesterens Palads, Tøjhusmuseet, Arkæologisk Museum og Malta 5D

Videre til Stormesterens Palads
St. John's Katedral
Ridder-hospitalet
hovedmenuen
Powered by Create your own unique website with customizable templates.