Guide til Valletta
Alt om: Vallettas historie, Adgangsveje til Valletta, 22 Seværdigheder i Valletta, Restauranter og Shopping. KORT over Valletta. Turistinformation.
Særlige sider om St. Johns Co-Cathedral, Stormesterens Palads og Ridderhospitalet.
Særlige sider om St. Johns Co-Cathedral, Stormesterens Palads og Ridderhospitalet.
Valletta blev bygget for at være stærk. Men endte som en af de mest overdådige i Europa. Overpyntet. Dekadent. Selv om den blev plyndret, var der masser af rigdom og kunstskatte tilbage. Men den er allerrigest på historier. Glæd dig til Valletta. Lille, men stor på oplevelser.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Malteserne kalder bare byen - Il-Bent. For selv om Valletta end ikke kan snige sig ind på Top 20 over Maltas største byer så er Valletta alligevel byen, hovedstad, regeringsby og kulturcenter. Der bor kun 6500 i de smalle gader, men hver dag fyldes den af maltesere og turister, der skal handle, opleve eller arbejde, ofte er der 100.000 i dagtimerne, og så er der gang i den på gader, cafeer og restauranter. Efter kl. 18 er de smuttet, og så bliver Valletta - Europas sydligste hovedstad - lille og søvnig. Når turister elsker den, skyldes det de historiske rigdomme, der har gjort Valletta til et World Heritage Site. Man bliver vild i varmen over al den pragt, som ridderne anlagde her for over 450 år siden. Men i det seneste tiår har byen udviklet sig eksplosivt rent kulturelt, ikke mindst som EU-kulturhovedstad i 2018, med nye moderne bygninger, hippe in-steder, lækre restauranter - og nu ser man en strøm af tilflyttere, og stadig flere turister vælger at bo i de nye boutique-hoteller i byen - så, måske bliver Valletta efterhånden ligeså stor som sit rygte.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Malteserne kalder bare byen - Il-Bent. For selv om Valletta end ikke kan snige sig ind på Top 20 over Maltas største byer så er Valletta alligevel byen, hovedstad, regeringsby og kulturcenter. Der bor kun 6500 i de smalle gader, men hver dag fyldes den af maltesere og turister, der skal handle, opleve eller arbejde, ofte er der 100.000 i dagtimerne, og så er der gang i den på gader, cafeer og restauranter. Efter kl. 18 er de smuttet, og så bliver Valletta - Europas sydligste hovedstad - lille og søvnig. Når turister elsker den, skyldes det de historiske rigdomme, der har gjort Valletta til et World Heritage Site. Man bliver vild i varmen over al den pragt, som ridderne anlagde her for over 450 år siden. Men i det seneste tiår har byen udviklet sig eksplosivt rent kulturelt, ikke mindst som EU-kulturhovedstad i 2018, med nye moderne bygninger, hippe in-steder, lækre restauranter - og nu ser man en strøm af tilflyttere, og stadig flere turister vælger at bo i de nye boutique-hoteller i byen - så, måske bliver Valletta efterhånden ligeså stor som sit rygte.
Valletta er Europas mindste hovedstad, kun 6000 indbyggere, Foto af Sofia Arkestål fra Pixabay
Gaderne
Valletta er mast ind på et areal, der er 1 km langt og 1/2 km bredt. Så tæt og kompakt, at man får fornemmelsen af, at pladser, paladser, gader og stræder er hugget ud af én stor sten. Den er nem at finde rundt i. Ni gader på langs og 12 på tværs. Hovedgaden hedder Triq ir Republika – eller Republic Street - 1 km lang fra byport til kyst. Parallelt løber Merchant Street, handelsgaden med markedshal og boder, der sælger alt i én pærevælling til billige priser. Vallettas uartige gade Triq id-Dejqa – Strait Street – var luderkvarter med sprutbuler og sømænd i slagsmål, men i dag er den ikke nær så festlig, nærmest mondæn med fancy vinbarer og spisesteder, hvor man hænger ud efter aftenens teaterforestilling. Hovedstrøg er nemme at færdes i, men sidegaderne er stejle. Heldigvis er der gadetrapper med lave trin, et levn fra ridderne, der havde svært ved at løfte fusserne i de tunge rustninger.
Ind i byen
Man kommer lettest til byen med bus. Alle busser har endestation tæt på Triton-fontænen med de tre tritoner. I bil skal man huske, at visse områder er bilfri, og at trafikken er tæt med mange ensrettede og stejle gader. Det kan tage en evighed at komme igennem byen. Farer man vild, så søg ud på ringvejen, der går langs byens kyst. Der er stort P-hus, MCP Car Park, ved byporten, der koster €2 i timen. Rundt i Valletta kan man komme med Bus 133, og man kan stige af og på ved seværdigheder. Der er også hop-af-og-på-bus. Bestil her.
Vallettas historie
Valletta blev opført på fem år efter Den Store Belejring i 1565. Den gamle hovedstad, Birgu, nu Vittoriosa lå i ruiner og var ubrugelig i kamp. Stormester Jean de Valette valgte derfor at bygge en ny by på den anden side af Grand Harbour, på Mount Sceberras. En nøgen klippe, der tilhørte adelsfamilien Inguanez, der stadig bor i landet. Familien solgte bjerget, for den ville gerne være fri for flere tyrker-besøg. Ridderne fik masser af hjælp til at bygge den nye by. Fra hele Europa strømmede gaver og arbejdskraft som tak for, at ridderne på Malta havde stoppet muslimernes fremfærd i Middelhavet. 9000 gæstearbejdere kom til Malta, og Pave Pius 5. sendte sin bygmester Francesco Laparelli. Valette lagde grundstenen 28. marts 1566 og opkaldte han den efter sig selv med tilnavnet Humilissima Civitas – den ydmygeste stad. Tilføjelsen var ikke kun spin. Han ville opføre en ydmyg by, from og stærk. Med robuste bygninger, der kunne holde tyrkere væk. Resten var lige meget. Alligevel blev byen et udstyrsstykke i glimmer og pragt, men det så han aldrig.
Valletta var en af de første byer i verden, der brugte byplanlægning. Den blev anlagt efter et gittersystem med lige veje, der krydser hinanden vinkelret - senere eksporteret til Amerika. Huse skulle gå ud til fortovet, og haver var forbudt, men man måtte have en indre gård med brønd. Hjørnehuse skulle udsmykkes, derfor de flotte statuer på gadehjørner i dag. Hvert langue - sprog - i ridderordenen fik et palads, men de enkelte ridderne opførte også paladser til sig selv, for de var jo enormt rige. Der blev opført 2000 private hjem. Desuden blev der opført det storel fæstningsanlæg omkring byen med voldgrave, udgravet af tyrkiske fanger med de bare næver. Indvielsen skete 28. marts 1571 – fem år efter grundstenen var lagt.
Valletta blev opført på fem år efter Den Store Belejring i 1565. Den gamle hovedstad, Birgu, nu Vittoriosa lå i ruiner og var ubrugelig i kamp. Stormester Jean de Valette valgte derfor at bygge en ny by på den anden side af Grand Harbour, på Mount Sceberras. En nøgen klippe, der tilhørte adelsfamilien Inguanez, der stadig bor i landet. Familien solgte bjerget, for den ville gerne være fri for flere tyrker-besøg. Ridderne fik masser af hjælp til at bygge den nye by. Fra hele Europa strømmede gaver og arbejdskraft som tak for, at ridderne på Malta havde stoppet muslimernes fremfærd i Middelhavet. 9000 gæstearbejdere kom til Malta, og Pave Pius 5. sendte sin bygmester Francesco Laparelli. Valette lagde grundstenen 28. marts 1566 og opkaldte han den efter sig selv med tilnavnet Humilissima Civitas – den ydmygeste stad. Tilføjelsen var ikke kun spin. Han ville opføre en ydmyg by, from og stærk. Med robuste bygninger, der kunne holde tyrkere væk. Resten var lige meget. Alligevel blev byen et udstyrsstykke i glimmer og pragt, men det så han aldrig.
Valletta var en af de første byer i verden, der brugte byplanlægning. Den blev anlagt efter et gittersystem med lige veje, der krydser hinanden vinkelret - senere eksporteret til Amerika. Huse skulle gå ud til fortovet, og haver var forbudt, men man måtte have en indre gård med brønd. Hjørnehuse skulle udsmykkes, derfor de flotte statuer på gadehjørner i dag. Hvert langue - sprog - i ridderordenen fik et palads, men de enkelte ridderne opførte også paladser til sig selv, for de var jo enormt rige. Der blev opført 2000 private hjem. Desuden blev der opført det storel fæstningsanlæg omkring byen med voldgrave, udgravet af tyrkiske fanger med de bare næver. Indvielsen skete 28. marts 1571 – fem år efter grundstenen var lagt.
Numre på kortet svarer til numre i teksten nedenfor:
Du kan zoome ind og ud. De enkelte numre henviser til omtale i teksten nedenfor.
Seværdigheder i Valletta:
Man kan dårligt få en mere værdig velkomst, når man kommer til Valletta. Det store Tritonfontæne er moderniseret, og bustrafikken er ledt lidt længere væk, så man står over for det store springvand i al sin magt og vælde, men ikke nok med det, der er en ny byport.
Maltas parlament, foto Emilio Gallo fra Pixabay
City Gate (1) se øverste foto
Den moderne byport er skabt af den italienske arkitekt Renzo Piano - ham med Astrup Fearnley Museet i Oslo. Her har han fjernet den gamle pompøse port og skabt en moderne V-former indgang over den 17 meter dybe voldgrav. Så står man på Freedom Square. Den første bygning på højre hånd er Maltas Parlament. Skabt af samme arkitekt som byporten - i Maltas gule nationalsten, belagt med et kniplinge mønster, der giver bygningen lethed. Den er hypermoderne og bæredygtig, men der er ingen adgang. Længere fremme er byens store friluftsscene, Pjazza Teatru Rjal, med plads til 800 tilskuere. Teatret er integreret i ruinerne af et gammelt operahus, der blev sønderbombet under 2. Verdenskrig. Ruinen lå og spredte rygende uenighed i mange år, men i 2013 blev den ramme for koncerter og teater, og samtidigt et mindesmærke for krigens ofre. Her kan man se alt fra Miss Malta til filmfestival, fra ballet til koncerter med Maltas Filharmonikere. Check aktuelt program her
Inden man går ned ad Republic Street, så gå til højre ved friluftsscenen, op til en åben plads, opkaldt efter byens grundlægger, Jean de Valette, med en statue af ham. Han kikker op på Johanitterordenens ambassade i Malta. Den er nabo til:
Den moderne byport er skabt af den italienske arkitekt Renzo Piano - ham med Astrup Fearnley Museet i Oslo. Her har han fjernet den gamle pompøse port og skabt en moderne V-former indgang over den 17 meter dybe voldgrav. Så står man på Freedom Square. Den første bygning på højre hånd er Maltas Parlament. Skabt af samme arkitekt som byporten - i Maltas gule nationalsten, belagt med et kniplinge mønster, der giver bygningen lethed. Den er hypermoderne og bæredygtig, men der er ingen adgang. Længere fremme er byens store friluftsscene, Pjazza Teatru Rjal, med plads til 800 tilskuere. Teatret er integreret i ruinerne af et gammelt operahus, der blev sønderbombet under 2. Verdenskrig. Ruinen lå og spredte rygende uenighed i mange år, men i 2013 blev den ramme for koncerter og teater, og samtidigt et mindesmærke for krigens ofre. Her kan man se alt fra Miss Malta til filmfestival, fra ballet til koncerter med Maltas Filharmonikere. Check aktuelt program her
Inden man går ned ad Republic Street, så gå til højre ved friluftsscenen, op til en åben plads, opkaldt efter byens grundlægger, Jean de Valette, med en statue af ham. Han kikker op på Johanitterordenens ambassade i Malta. Den er nabo til:
Our Lady of Victory (2)
Kirken blev opført i 1566 som første bygning i byen. Det var ridderordenens kirke, og her blev de første stormestre gravsat, indtil St. John-katedralen stod færdig i 1577. Our Lady of Victory er værd at se, fordi den er renoveret som ny. Se kalkmalerierne i tøndehvælvingen. Gudstjeneste på engelsk hver dag kl. 12.
Lidt længere fremme til højre har man hovedindgangen til:
St. James’ Cavalier (3), kulturcenter, ma 9-17, ti-fr 9-21, lø-sø 10-21, tlf. 356 21223200
Det er den ene af to mægtige borge, der skulle forsvare Valletta, hvis byen blev angrebet fra landsiden, højt hævet, så man kunne beskyde fjender på lang afstand. Den anden står på den anden side af byporten. Indenfor var kaserne, fødevaredepot og vandtårn, men nu sprudler der kultur. Med biograf, koncertsal og udstillinger. I en af de gamle cisterner er der teater. Alt er indrettet af Maltas berømte arkitekt, Richard England, under overskriften: Respekter fortiden, Accepter forandring. Gratis rundvisning kl. 10.30, ring og bestil plads. Der er ofte teater og musicals på engelsk. Se program, klik her.
Kirken blev opført i 1566 som første bygning i byen. Det var ridderordenens kirke, og her blev de første stormestre gravsat, indtil St. John-katedralen stod færdig i 1577. Our Lady of Victory er værd at se, fordi den er renoveret som ny. Se kalkmalerierne i tøndehvælvingen. Gudstjeneste på engelsk hver dag kl. 12.
Lidt længere fremme til højre har man hovedindgangen til:
St. James’ Cavalier (3), kulturcenter, ma 9-17, ti-fr 9-21, lø-sø 10-21, tlf. 356 21223200
Det er den ene af to mægtige borge, der skulle forsvare Valletta, hvis byen blev angrebet fra landsiden, højt hævet, så man kunne beskyde fjender på lang afstand. Den anden står på den anden side af byporten. Indenfor var kaserne, fødevaredepot og vandtårn, men nu sprudler der kultur. Med biograf, koncertsal og udstillinger. I en af de gamle cisterner er der teater. Alt er indrettet af Maltas berømte arkitekt, Richard England, under overskriften: Respekter fortiden, Accepter forandring. Gratis rundvisning kl. 10.30, ring og bestil plads. Der er ofte teater og musicals på engelsk. Se program, klik her.
Statsministeriet holder til i Castilliens gamle herberg, foto: viewingmalta.com
Castiliens herberg (4), Statsministeriet, Auberge de Castile et Leon.
Mange flotte bygninger er opført af ridderne, men Castiliens herberg hører til klenodierne. En barokbygning i italiensk stil opført i 1574 af arkitekten Gerolamo Cassar til riddere fra det daværende spanske kongerige, Castile et Leon. Da ridderne var drevet ud, blev det først fransk siden engelsk militærhovedkvarter, men i dag er det Maltas Statsministerium. Ingen offentlig adgang. Statuen på pladsen er af Manwel Dimech (1860-1921), grundlægger af Maltas socialistbevægelse.
Gå hen mod havnebassinen - kig ned på Maltas Børs, Borza Ta’ Malta. En garnisonskirke fra 1850, som siden blev messe for britiske officerer, senere posthus. Siden smukt restaureret og indrettet til Børs - i gamle rammer, der ser helt nye ud. Man kan kigge ind ad glasdørene.
Mange flotte bygninger er opført af ridderne, men Castiliens herberg hører til klenodierne. En barokbygning i italiensk stil opført i 1574 af arkitekten Gerolamo Cassar til riddere fra det daværende spanske kongerige, Castile et Leon. Da ridderne var drevet ud, blev det først fransk siden engelsk militærhovedkvarter, men i dag er det Maltas Statsministerium. Ingen offentlig adgang. Statuen på pladsen er af Manwel Dimech (1860-1921), grundlægger af Maltas socialistbevægelse.
Gå hen mod havnebassinen - kig ned på Maltas Børs, Borza Ta’ Malta. En garnisonskirke fra 1850, som siden blev messe for britiske officerer, senere posthus. Siden smukt restaureret og indrettet til Børs - i gamle rammer, der ser helt nye ud. Man kan kigge ind ad glasdørene.
Når klokken slår 12 Bum
Gå derefter ind i parken, helst før kl. 12:
Upper Barracca Gardens (5) - og bum!
Valletta har tre store parker anlagt i byens forsvarsværker. Denne var eksercerplads for italienske riddere. Med formidabel udsigt over Grand Harbour til Fort Angelo og De Tre Byer på den anden side. Parken var kendt som sladdercentral, og er det vist stadig. Især mænd samles dagen lang omkring statuer og mindesmærker. Der er flere historiske værker, fx buster af Albert Einstein og Winston Churchill, og midt i parken ligger Maltas første engelske guvernør, King Tom alias Thomas Maitland, død i 1824. Fra parken ser man direkte ned i Salut-batteriet med kanoner, der skulle forsvare den indre havn. Batteriet kom aldrig i kamp, til gengæld havde det stor symbolsk betydning for alle, der besøgte Malta. Det skulle salutere skibe, når de anløb. Det gav et farligt spektakel, for havnen var driftig med mange anløb hger dag. Braget kl. 12 var vigtigt, for det stillede alle deres ure efter. Præcis kl. 12 hedder på maltesisk Nofs Inhar Bumm – altså 12 Bum. Og det siger stadig bum hver dag kl. 12. Man kan overvære ceremonien fra balkonen, eller man kan tage en guidet tur, der starter kl. 11 og komme ned til kanonerne.
Hvis du er vild med krigshistorie, så er det ned i kælderen til:
Lascaris War Rooms, dgl.10-17, entré €12, tlf. 356 2123 8396.
Herfra blev de allieredes invasion af Italien ledet under 2. Verdenskrig. Alt står som dengang. Det store kompleks af tunneller blev udgravet i 1600-tallet, men kom først til nytte 300 år senere, da top-generaler som Eisenhower og Montgomery kom her for at styre slagets gang. Udstillinger med dukker, der agerer krigshelte, masser af atmosfære og krigsstemning.
Fra Upper Barraccas øverste dæk kan man gå til højre i parkens udkant og tage en elevator ned til kajen - for €1, men det er også mange trin, man sparer. Ved kajen kan man tage færger over til De Tre Byer. Man kan tage elevatoren op igen på samme billet. Se film.
Gå tilbage til Freedom Square og oplev byens hovedstrøg Republic Street:
Upper Barracca Gardens (5) - og bum!
Valletta har tre store parker anlagt i byens forsvarsværker. Denne var eksercerplads for italienske riddere. Med formidabel udsigt over Grand Harbour til Fort Angelo og De Tre Byer på den anden side. Parken var kendt som sladdercentral, og er det vist stadig. Især mænd samles dagen lang omkring statuer og mindesmærker. Der er flere historiske værker, fx buster af Albert Einstein og Winston Churchill, og midt i parken ligger Maltas første engelske guvernør, King Tom alias Thomas Maitland, død i 1824. Fra parken ser man direkte ned i Salut-batteriet med kanoner, der skulle forsvare den indre havn. Batteriet kom aldrig i kamp, til gengæld havde det stor symbolsk betydning for alle, der besøgte Malta. Det skulle salutere skibe, når de anløb. Det gav et farligt spektakel, for havnen var driftig med mange anløb hger dag. Braget kl. 12 var vigtigt, for det stillede alle deres ure efter. Præcis kl. 12 hedder på maltesisk Nofs Inhar Bumm – altså 12 Bum. Og det siger stadig bum hver dag kl. 12. Man kan overvære ceremonien fra balkonen, eller man kan tage en guidet tur, der starter kl. 11 og komme ned til kanonerne.
Hvis du er vild med krigshistorie, så er det ned i kælderen til:
Lascaris War Rooms, dgl.10-17, entré €12, tlf. 356 2123 8396.
Herfra blev de allieredes invasion af Italien ledet under 2. Verdenskrig. Alt står som dengang. Det store kompleks af tunneller blev udgravet i 1600-tallet, men kom først til nytte 300 år senere, da top-generaler som Eisenhower og Montgomery kom her for at styre slagets gang. Udstillinger med dukker, der agerer krigshelte, masser af atmosfære og krigsstemning.
Fra Upper Barraccas øverste dæk kan man gå til højre i parkens udkant og tage en elevator ned til kajen - for €1, men det er også mange trin, man sparer. Ved kajen kan man tage færger over til De Tre Byer. Man kan tage elevatoren op igen på samme billet. Se film.
Gå tilbage til Freedom Square og oplev byens hovedstrøg Republic Street:
Elevatoren fra Upper Barracca til havnefronten, hvor der også er færge til De Tre Byer.
Republic Street - Vallettas hovedstrøg
Flere skulpturer ses langs Republic Street,
Når man slentrer ned af hovedstrøget, kommer man først forbi et par kirker, som altid, der er en til St. Barbara - en til franciskanere, men kig op og nyd de gamle huse med de skønne karnapper. Kig ind i forretninger og se gøgl og kunst, for det er i det første stykke, at der er mest aktivitet. Den første historiske bygning ligger til venstre - en ret bombastisk en, der engang var herberg for ridderne fra Provence, nu:
Arkæologisk Museum (6), Auberge de Provence, dgl. 9-19, entré €5.
Bygningen fra 1575 er det eneste af de gamle herberger med offentlig adgang. Også det prægtigste. Det er opført til ridderne fra Provence, og de var kendt for luksus. Se spisesalen, hvor ridderne skulle dinere mindst én gang om ugen. De spiste af sølvtallerkener, der blev afkølet med is fra Sicilien, andet is duede ikke. Englænderne brugte den til en klub for gentlemen, men i 1958 blev det Nationalmuseum for Forhistorie. Her kan man se alle oldsagerne. Og der er indføring i teknikken bag byggerierne af Maltas gamle templer, der regnes for verdens ældste enkeltstående bygninger. Der er flere afdelinger:
Det forhistoriske galleri viser alteret fra Hagar Qim. Der fortælles om fundene i Ghar Dalam fra 5000 f.Kr., og man ser en komplet kopi af det underjordiske Hypogeum-tempel. Der er flere eksemplarer af små statuetter af fede kvinder, frugtbarhedsgudinder, som er fundet flere steder på Malta. 12 cm lange og 5000 år gamle, men stadig smækre.
Tarxien-værelset viser keramik og genstande fra templerne i Tarxien.
Skulpturværelset ved siden af trappen har dekorerede kalkstensblokke fra Hagar Qim og Tarxien, og fra sidstnævnte tempel ses et smukt dekoreret stenalter.
Gå tværs gennem forhallen til Tarxien-skulptursalen, hvis pryd er den originale fede Gudinde fra Tarxien – en af verdens ældste skulpturer. En svulmende frugtbarhedsgudinde. Desværre er den øverste del borte, ellers ville hun have været tre meter høj.
Overetagen domineres af riddernes festsal, nu foredragssal. Heroppe er fund fra den puniske og romerske epoke. Se den lille stensøjle, fundet i Marsaxlokk. Den har samme inskription på græsk og fønikisk, og den var en sensation, fordi den gjorde det muligt for sprogfolk at oversætte fønikiske skrifttegn, fordi man havde de græske ved siden af.
Næste bygning på Republic Street er Domhuset med en voldsom søjlefacade. Her lå Auverges herberg, men det blev bombet væk under 2. Verdenskrig. Så domhuset er nyt. På pladsen over for står monumentet for dem, der faldt under Den Store Belejring. Skabt af Antonio Sciortino (1879-1947). De tre skikkelser symboliserer mod, frihed og kristendom. På pladsen er der altid er gadesælgere, gøglere, malere og musikanter.
Herfra er der indgang til Vallettas største attraktion:
St. John’s Co-Cathedral (7), ma.-lø. 9.30-16, lørdag til 12.30, entre €10.
Man kommer ind i katedralen via denne sideindgang i Republic Street. Her får man udleveret sin egen lytte-guide, der viser rundt i glimmer og guld. Den fås ikke dansk, men så kan man jo bare følge min guide i det særlige afsnit om katedralen - den er langt bedre: klik her.
Arkæologisk Museum (6), Auberge de Provence, dgl. 9-19, entré €5.
Bygningen fra 1575 er det eneste af de gamle herberger med offentlig adgang. Også det prægtigste. Det er opført til ridderne fra Provence, og de var kendt for luksus. Se spisesalen, hvor ridderne skulle dinere mindst én gang om ugen. De spiste af sølvtallerkener, der blev afkølet med is fra Sicilien, andet is duede ikke. Englænderne brugte den til en klub for gentlemen, men i 1958 blev det Nationalmuseum for Forhistorie. Her kan man se alle oldsagerne. Og der er indføring i teknikken bag byggerierne af Maltas gamle templer, der regnes for verdens ældste enkeltstående bygninger. Der er flere afdelinger:
Det forhistoriske galleri viser alteret fra Hagar Qim. Der fortælles om fundene i Ghar Dalam fra 5000 f.Kr., og man ser en komplet kopi af det underjordiske Hypogeum-tempel. Der er flere eksemplarer af små statuetter af fede kvinder, frugtbarhedsgudinder, som er fundet flere steder på Malta. 12 cm lange og 5000 år gamle, men stadig smækre.
Tarxien-værelset viser keramik og genstande fra templerne i Tarxien.
Skulpturværelset ved siden af trappen har dekorerede kalkstensblokke fra Hagar Qim og Tarxien, og fra sidstnævnte tempel ses et smukt dekoreret stenalter.
Gå tværs gennem forhallen til Tarxien-skulptursalen, hvis pryd er den originale fede Gudinde fra Tarxien – en af verdens ældste skulpturer. En svulmende frugtbarhedsgudinde. Desværre er den øverste del borte, ellers ville hun have været tre meter høj.
Overetagen domineres af riddernes festsal, nu foredragssal. Heroppe er fund fra den puniske og romerske epoke. Se den lille stensøjle, fundet i Marsaxlokk. Den har samme inskription på græsk og fønikisk, og den var en sensation, fordi den gjorde det muligt for sprogfolk at oversætte fønikiske skrifttegn, fordi man havde de græske ved siden af.
Næste bygning på Republic Street er Domhuset med en voldsom søjlefacade. Her lå Auverges herberg, men det blev bombet væk under 2. Verdenskrig. Så domhuset er nyt. På pladsen over for står monumentet for dem, der faldt under Den Store Belejring. Skabt af Antonio Sciortino (1879-1947). De tre skikkelser symboliserer mod, frihed og kristendom. På pladsen er der altid er gadesælgere, gøglere, malere og musikanter.
Herfra er der indgang til Vallettas største attraktion:
St. John’s Co-Cathedral (7), ma.-lø. 9.30-16, lørdag til 12.30, entre €10.
Man kommer ind i katedralen via denne sideindgang i Republic Street. Her får man udleveret sin egen lytte-guide, der viser rundt i glimmer og guld. Den fås ikke dansk, men så kan man jo bare følge min guide i det særlige afsnit om katedralen - den er langt bedre: klik her.
Dronning Victoria vogter nationalbiblioteket iført maltesiske kniplinger. foto Kenneth Bo Jørgensen
Republic Square
Få meter længere fremme er en åben plads. Tidligere Queen’s Square, opkaldt efter Maltas engelske dronning Victoria, der sidder i naturlig størrelse - hun var ret lille - og troner på sin sokkel, gerne med en due på hovedet. Skulpturen er skabt af Valento, og dronningen er iført Malta-kniplinger, som hun var så glad for, at hun bestilte sjaler og hovedklæder i hundredvis. På Malta kunne man ikke forstå, hvad den lille dame skulle bruge så mange kniplinger til, men hun brugte dem som gaver, og det skabte mode i hele Europa. Pladsen er et godt sted at puste-ud. Få en kop kaffe på en udendørs cafeer - hent eventuelt kaffe eller is inde på Caffe Cordina - læg mærke til lysekronen. Der er stil over den gamle cafe, der har ligget her siden 1837. Man kan spare lidt ved at drikke sin kaffe indendøre ved zinkdisken, men det er et dumt sted at spare.
Nationalbiblioteket (8), ma.-fr. 8.15-17.45, sommer formiddag, medbring pas
Gå op på 1. sal, forbi busten af nationalpoet Dun Karm, til læsesalen. Her står mange værdifulde bøger fremme. Klenodien er kejser Karl 5s brev fra 1530, der forærer øen til ridderne for en falk om året. Man skal lede efter det og løfte mange grønne duge over montrerne. Det originale dokument ligger ikke fremme, men seglet ved siden af kopien er originalt. Kopier kan købes. Se også brevet fra den engelske konge, Henrik 8., der frabad sig at have mere med riddere at gøre, da han blev protestant. Et dokument fra kong Baldwin af Jerusalem lover ridderne plads til et hospital. Biblioteksbygningen er skænket af en fransk ridder, den sidste bygning ridderne opførte inden flugten fra Malta i 1798.
Republic Square går næsten direkte over i Palace Square med Stormesterens Palads.
Stormesterens Palads (9), dgl. 10-16 (sidste adgang kl. 16.30), entré €10, tlf. 21221221. Se guide til paladset i sidemenuen eller klik her.
Gå til venstre efter pladsen til The Valletta Experience, ma.-fr. 10,12,14; lø. 10,12 og The Wartime Experience, ma.-fr. 11,13,15; lø. 10, entré. I Archbishop St. finder man byens nyeste udstilling af minder fra 2. Verdenskrig.
Casa Rocca Piccola (10), 74 Republic, ture hver time fra 10-16, entré €9, tlf. 21231796.
Sådan boede de fine. Det lille palazzo fra 1500-tallet vises ofte frem af de vaskeægte adelige beboere: Markis Nicholas de Piro eller hans kone, Frances. Der er otte værelser med autentisk stemning, fx dækker de op med blomster og opsatser i den fornemme spisestue, det er lige før, de siger: Værsgo. En dragtsamling, en ridderbærestol, et bærbart kapel og kirurgiske instrumenter er blandt klenodierne.
Få meter længere fremme er en åben plads. Tidligere Queen’s Square, opkaldt efter Maltas engelske dronning Victoria, der sidder i naturlig størrelse - hun var ret lille - og troner på sin sokkel, gerne med en due på hovedet. Skulpturen er skabt af Valento, og dronningen er iført Malta-kniplinger, som hun var så glad for, at hun bestilte sjaler og hovedklæder i hundredvis. På Malta kunne man ikke forstå, hvad den lille dame skulle bruge så mange kniplinger til, men hun brugte dem som gaver, og det skabte mode i hele Europa. Pladsen er et godt sted at puste-ud. Få en kop kaffe på en udendørs cafeer - hent eventuelt kaffe eller is inde på Caffe Cordina - læg mærke til lysekronen. Der er stil over den gamle cafe, der har ligget her siden 1837. Man kan spare lidt ved at drikke sin kaffe indendøre ved zinkdisken, men det er et dumt sted at spare.
Nationalbiblioteket (8), ma.-fr. 8.15-17.45, sommer formiddag, medbring pas
Gå op på 1. sal, forbi busten af nationalpoet Dun Karm, til læsesalen. Her står mange værdifulde bøger fremme. Klenodien er kejser Karl 5s brev fra 1530, der forærer øen til ridderne for en falk om året. Man skal lede efter det og løfte mange grønne duge over montrerne. Det originale dokument ligger ikke fremme, men seglet ved siden af kopien er originalt. Kopier kan købes. Se også brevet fra den engelske konge, Henrik 8., der frabad sig at have mere med riddere at gøre, da han blev protestant. Et dokument fra kong Baldwin af Jerusalem lover ridderne plads til et hospital. Biblioteksbygningen er skænket af en fransk ridder, den sidste bygning ridderne opførte inden flugten fra Malta i 1798.
Republic Square går næsten direkte over i Palace Square med Stormesterens Palads.
Stormesterens Palads (9), dgl. 10-16 (sidste adgang kl. 16.30), entré €10, tlf. 21221221. Se guide til paladset i sidemenuen eller klik her.
Gå til venstre efter pladsen til The Valletta Experience, ma.-fr. 10,12,14; lø. 10,12 og The Wartime Experience, ma.-fr. 11,13,15; lø. 10, entré. I Archbishop St. finder man byens nyeste udstilling af minder fra 2. Verdenskrig.
Casa Rocca Piccola (10), 74 Republic, ture hver time fra 10-16, entré €9, tlf. 21231796.
Sådan boede de fine. Det lille palazzo fra 1500-tallet vises ofte frem af de vaskeægte adelige beboere: Markis Nicholas de Piro eller hans kone, Frances. Der er otte værelser med autentisk stemning, fx dækker de op med blomster og opsatser i den fornemme spisestue, det er lige før, de siger: Værsgo. En dragtsamling, en ridderbærestol, et bærbart kapel og kirurgiske instrumenter er blandt klenodierne.
Merchant´s Street - handelsgaden:
Udsigt ned ad handelsgade, Billede af Gabriel LE NAOUR fra Pixabay
Merchant´s Street er Vallettas handelsgade. Den strækker sig i hele byens længde, parallelt med Republic Street, men da den er meget høj i midten, kan man ikke se fra den ene ende til den anden. Her er den store Markedshal i den gamle historiske ramme med fiske-, slagter- og grøntbutikker i to etager, fornylig shinet gevaldigt op, Maltas svar på Torvehallerne i København, åbent ma-sø 11-23. Og som kontrast kan man i gaden hver formiddag købe billigt tøj og alverdens krimskram. Byens stormagasin BHS ligger på Merchant St. 195.
Også handelsgaden har kulturelle seværdigheder:
Kunstmuseet MUŻA (11), Auberge d’Italie, Merchant Street, ma-fr 9-17, lø-sø 9-13, €7
De italienske ridderes gamle palads er museum for moderne kunst og turistkontor. Kunstmuseet blev etableret, da Valletta var kulturhovedstad i 2018, og det viser det ypperste inden for moderne kunst, men også ældre værker. Man kan se det berømte maleri af Tintoretto: Ridder i rustning. Skulpturer af Antonio Sciortino og Mattia Pretis bibelske billeder. Møntsamlingen har guldmønter fra riddertiden. Barokbygningen er opført i 1573 af Gerolamo Cassar, mens facaden er tilføjet i 1683 af stormester Carafa, derfor hans buste på væggen.
Palazzo Parisio (12), Merchants’ St.
De franske ridderes gamle herberg blev kortvarigt overtaget af Napoleon, da han smed ridderne ud af Malta i 1798. Hans ophold fejres med en mindeplade, men når sandheden skal frem, var Napoleon her kun i få dage, fra 10. til 18. juni. Paladset er nu Udenrigsministerium. Udenrigsministeren har kontor i det værelse, hvor Napoleon sov, og skrivebordet står nøjagtigt der, hvor kejserens seng stod.
Længere fremme passerer man bagsiden af katedralen. Der er gitter for, men man kan se den lukkede gård, der er sidste hvilested for 256 riddere, der døde under en kolera-epidemi. Derefter kan man kante sig frem mellem handelsstader til markedshallen - gå efter lugten af fisk. Tag en afstikker til St. Pauls kirke (der kommer skilt mod højre).
Også handelsgaden har kulturelle seværdigheder:
Kunstmuseet MUŻA (11), Auberge d’Italie, Merchant Street, ma-fr 9-17, lø-sø 9-13, €7
De italienske ridderes gamle palads er museum for moderne kunst og turistkontor. Kunstmuseet blev etableret, da Valletta var kulturhovedstad i 2018, og det viser det ypperste inden for moderne kunst, men også ældre værker. Man kan se det berømte maleri af Tintoretto: Ridder i rustning. Skulpturer af Antonio Sciortino og Mattia Pretis bibelske billeder. Møntsamlingen har guldmønter fra riddertiden. Barokbygningen er opført i 1573 af Gerolamo Cassar, mens facaden er tilføjet i 1683 af stormester Carafa, derfor hans buste på væggen.
Palazzo Parisio (12), Merchants’ St.
De franske ridderes gamle herberg blev kortvarigt overtaget af Napoleon, da han smed ridderne ud af Malta i 1798. Hans ophold fejres med en mindeplade, men når sandheden skal frem, var Napoleon her kun i få dage, fra 10. til 18. juni. Paladset er nu Udenrigsministerium. Udenrigsministeren har kontor i det værelse, hvor Napoleon sov, og skrivebordet står nøjagtigt der, hvor kejserens seng stod.
Længere fremme passerer man bagsiden af katedralen. Der er gitter for, men man kan se den lukkede gård, der er sidste hvilested for 256 riddere, der døde under en kolera-epidemi. Derefter kan man kante sig frem mellem handelsstader til markedshallen - gå efter lugten af fisk. Tag en afstikker til St. Pauls kirke (der kommer skilt mod højre).
Inde i guldhånden er der et stykke af Paulus
St. Paulus Skibbrud-kirke (13), St. Paul Street, dgl. 6.30-19.
Kirken fra 1500-tallet er en af byens ældste og fejrer Paulus’ skibbrud på Malta i år 60. Man ser en barok, forgyldt træstatue af Paulus, skabt af Melchiorre Gafa i 1659. Den bæres gennem byen 10. februar for at mindes skibbruddet. Kirken har to helligdomme. Den ene er et stykke sten, som Pave Pius 7. forærede øen i 1818 som tak for riddernes hjælp under en pestepidemi i 1813. Stenen er ifølge paven det ene stykke af den blok, som Paulus lagde sit hoved på, da han skulle halshugges – resten står i Tre Fontane i Rom. Derudover ejer kirken et stykke af Paulus’ højre håndled. Det kan man se i St. Josef kapellet til højre for højalteret i en smuk forgyldt hånd. Begge dele er med i den årlige procession. Sidekapellerne tilhører hver sin faggruppe. I et kapel troner St. Crispin, skomagernes og gørtlernes beskytter. I et andet ses St. Martin af Tours, som tager sig af barejere og kokke. St. Homobone er skræddernes skytshelgen, mens Ærkeenglen Michael tager sig af købmænd. Hvem der tjente mest, kan man aflæse i kapellernes pragt. Se også bispebærestol fra 1714.
Kirken fra 1500-tallet er en af byens ældste og fejrer Paulus’ skibbrud på Malta i år 60. Man ser en barok, forgyldt træstatue af Paulus, skabt af Melchiorre Gafa i 1659. Den bæres gennem byen 10. februar for at mindes skibbruddet. Kirken har to helligdomme. Den ene er et stykke sten, som Pave Pius 7. forærede øen i 1818 som tak for riddernes hjælp under en pestepidemi i 1813. Stenen er ifølge paven det ene stykke af den blok, som Paulus lagde sit hoved på, da han skulle halshugges – resten står i Tre Fontane i Rom. Derudover ejer kirken et stykke af Paulus’ højre håndled. Det kan man se i St. Josef kapellet til højre for højalteret i en smuk forgyldt hånd. Begge dele er med i den årlige procession. Sidekapellerne tilhører hver sin faggruppe. I et kapel troner St. Crispin, skomagernes og gørtlernes beskytter. I et andet ses St. Martin af Tours, som tager sig af barejere og kokke. St. Homobone er skræddernes skytshelgen, mens Ærkeenglen Michael tager sig af købmænd. Hvem der tjente mest, kan man aflæse i kapellernes pragt. Se også bispebærestol fra 1714.
Spidsen af Valletta
Maltas største mindemærke for 2. verdenskrigs faldne, foto Kenneth Bo Jørgensen
Siege Bell Memorial (14), Krigsmonument
Mindesmærket for Maltas faldne under 2. Verdenskrig er skabt af den engelske billedhugger Michael Sandle. Det blev afsløret af dronning Elizabeth, da hun var på Malta for at fejre 50-året for det Georgkors, som øen fik af hendes far midt under krigen. Mindesmærket er en ti tons stor bronzeklokke i en nyklassicistisk kuppel. Foran ligger en mandefigur på en seks meter lang katafalk som symbol på de ca. 7000, der faldt på Malta under krigen.
Ridderhospitalet (15), Mediterranean St., 9.30-17, lø.-sø. til 16, entré.
En vigtig opgave for ridderordenen var at pleje mennesker på korstog. Der var ridderhospital i Jerusalem og på Rhodos. Men det mest kendte var Maltas. Klik her til særskilt afsnit.
Over for ridderhospitalet er The Malta Experience, ma.-fr. hver time 11-16; lø.-sø. 11, 12 og 13, entré €16. tlf. 21243776. En lyd- og diasforestilling fortæller Maltas historie fra stenalder til i dag, også på dansk. Salen er afkølet, det kan være et skønt afbræk i heden.
Mindesmærket for Maltas faldne under 2. Verdenskrig er skabt af den engelske billedhugger Michael Sandle. Det blev afsløret af dronning Elizabeth, da hun var på Malta for at fejre 50-året for det Georgkors, som øen fik af hendes far midt under krigen. Mindesmærket er en ti tons stor bronzeklokke i en nyklassicistisk kuppel. Foran ligger en mandefigur på en seks meter lang katafalk som symbol på de ca. 7000, der faldt på Malta under krigen.
Ridderhospitalet (15), Mediterranean St., 9.30-17, lø.-sø. til 16, entré.
En vigtig opgave for ridderordenen var at pleje mennesker på korstog. Der var ridderhospital i Jerusalem og på Rhodos. Men det mest kendte var Maltas. Klik her til særskilt afsnit.
Over for ridderhospitalet er The Malta Experience, ma.-fr. hver time 11-16; lø.-sø. 11, 12 og 13, entré €16. tlf. 21243776. En lyd- og diasforestilling fortæller Maltas historie fra stenalder til i dag, også på dansk. Salen er afkølet, det kan være et skønt afbræk i heden.
Det nypudsede fort, St. Elmo, er så lækkert, at det også har været filmkulisse flere gange.
Fort St. Elmo (16), lø. 13-16.30, sø. 9-17, entré €7, ture hver time. Parader, se opslag.
Maltesiske soldater har boet her siden 1417, men først i 1552 opførtes fortet til forsvar mod muslimer, altså før Valletta blev opført. Fortet faldt under Den Store Belejring i 1565, men først efter voldsom modstand fra fortets 600 soldater. 8000 tyrkere døde, før de fik has på fortet. St. Elmo blev genopbygget, da Valletta blev opført. Senere var det på dette fort, at de første faldt i 2. verdenskrig ved bombardementet i juni 1940. I dag er fortets øverste del politiskole, mens den nederste vil være mange film-freaks bekendt. Her blev filmen Midnight Express optaget. St. Elmo skulle paradoksalt nok forestille et tyrkisk fængsel. Uden for fortet på Esplanaden ser man tønder, der stikker op af jorden. Det er siloer, hvor man lagrede korn til belejringer. På udvalgte søndage er der opvisninger med parader, hvor maltesere klæder sig i ridderuniformer. De trutter i trompeter, affyrer kanoner og flyver med falke. Showet varer 40 minutter, engang imellem på engelsk, men det flot altid. Se opslag.
Maltesiske soldater har boet her siden 1417, men først i 1552 opførtes fortet til forsvar mod muslimer, altså før Valletta blev opført. Fortet faldt under Den Store Belejring i 1565, men først efter voldsom modstand fra fortets 600 soldater. 8000 tyrkere døde, før de fik has på fortet. St. Elmo blev genopbygget, da Valletta blev opført. Senere var det på dette fort, at de første faldt i 2. verdenskrig ved bombardementet i juni 1940. I dag er fortets øverste del politiskole, mens den nederste vil være mange film-freaks bekendt. Her blev filmen Midnight Express optaget. St. Elmo skulle paradoksalt nok forestille et tyrkisk fængsel. Uden for fortet på Esplanaden ser man tønder, der stikker op af jorden. Det er siloer, hvor man lagrede korn til belejringer. På udvalgte søndage er der opvisninger med parader, hvor maltesere klæder sig i ridderuniformer. De trutter i trompeter, affyrer kanoner og flyver med falke. Showet varer 40 minutter, engang imellem på engelsk, men det flot altid. Se opslag.
Krigsmuseet, St. Elmo, dgl. 9-17 (sidste adgang kl. 16.30), entré €10, tlf. 21222430.
Museet fortæller militærhistorien siden bronzealderen, men mest om Malta under 2. Verdenskrig. Klenodiet er det Gloucester Gladiator-dobbeltdækkerfly, Faith (Tro), det ene af tre fly: Tro, Håb og Barmhjertighed, der forsvarede Malta mod italienerne. De snurrede rundt om byen konstant og fik fjenden til at tro, at Malta havde en kæmpe flyflåde, men ned kom de. Håb og Barmhjertighed forsvandt, men Faith blev fundet og rekonstrueret, dog uden vinger. Foran Faith er motor og propel fra en engelsk Spitfire, som tyskerne skød ned. Læg mærke til jeepen: Den havde general Eisenhower med sig til Malta i juli 1943 forud for invasionen af Sicilien. Da han fløj til Sicilien, blev jeepen, og præsident Roosevelt brugte den fem måneder senere under sit besøg på Malta. Feltkanonen midt i museet er italiensk, det var den første kanon, de allierede erobrede, da de gik i land på Sicilien. Man kan se fotografier fra det bombede Valletta - og det stykke af Mosta-kirkens kuppel, der røg ned på gulvet sammen med en forsager i 1942, mens kirken var fyldt med mennesker. Desuden skibsklokken fra hangarskibet Illustrious, der blev bombarderet i dagevis på vej til Valletta med en konvoj af forsyningsskibe. Det hele er illustreret med moderne medier. Absolut et besøg værd.
Der er færre seværdigheder, hvis man går tilbage mod byporten langs kvarterne ud mod den østlige del af havnen. Men det er hyggeligt, og der er da lidt:
Bayerns herberg (17), Auberge de Baviere, Palazzo Carniero.
Bygningen blev opført til en stormester, men han solgte til det engelsk-bayerske langue i 1784. Det engelske langue havde været ude af riddersystemet, siden Henrik 8. blev protestant, men nu ville de gerne være med igen, og de gik fint i spænd med tyskerne. Siden blev det overtaget af britisk militær, og i dag er det offentlige kontorer.
Museet fortæller militærhistorien siden bronzealderen, men mest om Malta under 2. Verdenskrig. Klenodiet er det Gloucester Gladiator-dobbeltdækkerfly, Faith (Tro), det ene af tre fly: Tro, Håb og Barmhjertighed, der forsvarede Malta mod italienerne. De snurrede rundt om byen konstant og fik fjenden til at tro, at Malta havde en kæmpe flyflåde, men ned kom de. Håb og Barmhjertighed forsvandt, men Faith blev fundet og rekonstrueret, dog uden vinger. Foran Faith er motor og propel fra en engelsk Spitfire, som tyskerne skød ned. Læg mærke til jeepen: Den havde general Eisenhower med sig til Malta i juli 1943 forud for invasionen af Sicilien. Da han fløj til Sicilien, blev jeepen, og præsident Roosevelt brugte den fem måneder senere under sit besøg på Malta. Feltkanonen midt i museet er italiensk, det var den første kanon, de allierede erobrede, da de gik i land på Sicilien. Man kan se fotografier fra det bombede Valletta - og det stykke af Mosta-kirkens kuppel, der røg ned på gulvet sammen med en forsager i 1942, mens kirken var fyldt med mennesker. Desuden skibsklokken fra hangarskibet Illustrious, der blev bombarderet i dagevis på vej til Valletta med en konvoj af forsyningsskibe. Det hele er illustreret med moderne medier. Absolut et besøg værd.
Der er færre seværdigheder, hvis man går tilbage mod byporten langs kvarterne ud mod den østlige del af havnen. Men det er hyggeligt, og der er da lidt:
Bayerns herberg (17), Auberge de Baviere, Palazzo Carniero.
Bygningen blev opført til en stormester, men han solgte til det engelsk-bayerske langue i 1784. Det engelske langue havde været ude af riddersystemet, siden Henrik 8. blev protestant, men nu ville de gerne være med igen, og de gik fint i spænd med tyskerne. Siden blev det overtaget af britisk militær, og i dag er det offentlige kontorer.
Støt guiden med en 20´er via Mobilepay på tlf. 20216673.
Vallettas karateristiske karnapper. Foto pixabay
Aragoniens herberg (18), Auberge d’Àragon, Pjazza Indinpendenza.
Maltas finansministerium bor her i det ældste af byens ridderherberger. Det er fra 1571, det eneste med kun én etage. Man kan sagtens kigge indenfor og se den smukke gårdhave, som var pålagt alle Vallettas nybyggerier. Monumentet foran mindes maltesere, der blev dræbt i kamp med franskmænd i 1798.
St. Paul’s Pro-Cathedral (19), Pjazza Indinpendenza.
Kirken er den engelske kirkes hovedkvarter, betalt af den engelske dronning Adelaide, der var gift med William 4. Hun var hyppigt på kurophold på Malta og kunne slet ikke holde ud, at der ikke var en rigtig engelsk kirke, så i 1839 fik hun ryddet den gamle bygning, der havde huset det tyske ridderherberg. Det kom hun til at fortryde mange gange, for kirken blev dobbelt så dyr som forudset og var nær ved at ruinere hende. Men op kom den, og alle havde regnet med, at den skulle være katedral for det engelske sogn, der omfatter alle europæiske lande uden for Storbritannien. Men det engelske parlament lod æren gå til Gibraltar. Siden er de to katedraler blevet sidestillede, for det gav alt for meget strid. Kirkens største betydning er det 63 meter høje spir. der er en vigtig del af Vallettas skyline. Lige overfor bor en bedemand, der står og høvler sine kister lige ud til gaden.
Maltas finansministerium bor her i det ældste af byens ridderherberger. Det er fra 1571, det eneste med kun én etage. Man kan sagtens kigge indenfor og se den smukke gårdhave, som var pålagt alle Vallettas nybyggerier. Monumentet foran mindes maltesere, der blev dræbt i kamp med franskmænd i 1798.
St. Paul’s Pro-Cathedral (19), Pjazza Indinpendenza.
Kirken er den engelske kirkes hovedkvarter, betalt af den engelske dronning Adelaide, der var gift med William 4. Hun var hyppigt på kurophold på Malta og kunne slet ikke holde ud, at der ikke var en rigtig engelsk kirke, så i 1839 fik hun ryddet den gamle bygning, der havde huset det tyske ridderherberg. Det kom hun til at fortryde mange gange, for kirken blev dobbelt så dyr som forudset og var nær ved at ruinere hende. Men op kom den, og alle havde regnet med, at den skulle være katedral for det engelske sogn, der omfatter alle europæiske lande uden for Storbritannien. Men det engelske parlament lod æren gå til Gibraltar. Siden er de to katedraler blevet sidestillede, for det gav alt for meget strid. Kirkens største betydning er det 63 meter høje spir. der er en vigtig del af Vallettas skyline. Lige overfor bor en bedemand, der står og høvler sine kister lige ud til gaden.
Manoel Teater (20), 115 Old Theatre Street, ma.-lø 9.30 og 12.30, entré €5.
Maltas nationalscene er et af verdens ældste fungerende teatre, opført i 1731 af stormester Manoel de Vilhena. Han ville sikre adspredelser til de unge riddere, så de forfaldt mindre til ukristelige gøremål. "Til ærlig rekreation", som der står over scenen. Tilskuerrummet er hesteskoformet med 650 pladser fordelt på fem etager, i guld, hvidt og plys, og på logernes bagvægge er der landskabsmalerier. Logen var stormesterens; nu præsidentens. Da operahuset blev indviet i 1861, nedlagde man Manoel-teatret, og derefter var det herberg – ikke for riddere, men for husvilde. Da operahuset var udbombet, genopstod Manoel. I sæsonen er der besøg af turneer, men det bruges også til koncerter. Ligesom Det Kongelige Teater i København er der ingen forestillinger i de perioder, hvor der er turister. Synd. Man skal ind ved sceneindgangen mod Old Mint St., hvis man vil have rundvisning. Book på tlf. 356 21246389. Desuden har teatret tre lejligheder, der lejes ud til skuespillere i sæsonen, men til turister om sommeren. Book på samme nummer.
Ponsonby-søjlen var engang en høj søjle til minde om den britiske guvernør Fr. Ponsonby. Han var meget populær, så søjlen skulle være 25 meter høj. Men i 1864 slog lynet ned og afkortede søjlen med 20 m. Valletta var blevet et vartegn fattigere – eller i hvert fald kortere
St. John’s Cavalier (21), Johanniternes ambassade, Triq Ordinance.
Den anden af de to borge, der skal beskytte Valletta mod angreb fra land. Fra de høje, tykke forsvarsværker kunne soldaterne skyde langt ind over fjendens linjer, men det blev nu aldrig nødvendigt. Og nej, det er ikke Danmarks ambassade på Malta. Det er johanniternes korsflag, der vajer, for her har ordenen sin ambassade.
Hastings Gardens (22)
Parken har navn efter den britiske militærguvernør, Markisen af Hastings, der er begravet her. Han regerede 1824-26. De bastioner, parken hviler på, stammer fra Vallettas grundlæggelse. Fra parken er der udsigt over Marsamxett-havnen til Sliema.
Maltas nationalscene er et af verdens ældste fungerende teatre, opført i 1731 af stormester Manoel de Vilhena. Han ville sikre adspredelser til de unge riddere, så de forfaldt mindre til ukristelige gøremål. "Til ærlig rekreation", som der står over scenen. Tilskuerrummet er hesteskoformet med 650 pladser fordelt på fem etager, i guld, hvidt og plys, og på logernes bagvægge er der landskabsmalerier. Logen var stormesterens; nu præsidentens. Da operahuset blev indviet i 1861, nedlagde man Manoel-teatret, og derefter var det herberg – ikke for riddere, men for husvilde. Da operahuset var udbombet, genopstod Manoel. I sæsonen er der besøg af turneer, men det bruges også til koncerter. Ligesom Det Kongelige Teater i København er der ingen forestillinger i de perioder, hvor der er turister. Synd. Man skal ind ved sceneindgangen mod Old Mint St., hvis man vil have rundvisning. Book på tlf. 356 21246389. Desuden har teatret tre lejligheder, der lejes ud til skuespillere i sæsonen, men til turister om sommeren. Book på samme nummer.
Ponsonby-søjlen var engang en høj søjle til minde om den britiske guvernør Fr. Ponsonby. Han var meget populær, så søjlen skulle være 25 meter høj. Men i 1864 slog lynet ned og afkortede søjlen med 20 m. Valletta var blevet et vartegn fattigere – eller i hvert fald kortere
St. John’s Cavalier (21), Johanniternes ambassade, Triq Ordinance.
Den anden af de to borge, der skal beskytte Valletta mod angreb fra land. Fra de høje, tykke forsvarsværker kunne soldaterne skyde langt ind over fjendens linjer, men det blev nu aldrig nødvendigt. Og nej, det er ikke Danmarks ambassade på Malta. Det er johanniternes korsflag, der vajer, for her har ordenen sin ambassade.
Hastings Gardens (22)
Parken har navn efter den britiske militærguvernør, Markisen af Hastings, der er begravet her. Han regerede 1824-26. De bastioner, parken hviler på, stammer fra Vallettas grundlæggelse. Fra parken er der udsigt over Marsamxett-havnen til Sliema.
Turistinformation om Valletta:
Turistkontoret (12): Auberge d’Italie, 229 Merchant´s St., (kunstmuseet), dgl. 9-17
Hjemmesider: visitmalta.com. cityofvalletta.org
Busser i Valletta: Ved byporten er der busterminal med holdeplads for de fleste af Maltas buslinjer. Man kan stort set nå alle byer på Malta herfra. Se tidsplan og ruteplanlægger her.
Linje 133 er en turistvenlig rute i Valletta til seværdigheder. Den kører hver halve time.
Havnerundfart: 2 timers tur omkring Valletta, pris 114 kroner, Køb billet her.
Turistrundfart med bus stopper ved seværdigheder, også uden for Valletta, Bestil her.
Byvandring på engelsk, en god to timers tur til 100 kr. Bestil her.
Færger i Valletta: Hurtigbåde til Sliema - cirka hvert kvarter fra Il-Mandragg. se kort. Neden for Upper Barracca - der er elevator - gå over gaden til kajen til færger til De Tre Byer, se mere på vallettaferryservice. Der er færger til Sicilien, Napoli og Tripoli (Libyen).
Taxa: De holder uden for byporten på den vestlige side af Tritonspringvandet. Smart Cabs er elektriske med plads til to, tlf. 77 414 177.
Valletta Card
Et rabatkort for turister i Valletta. Det koster €19 og gælder i 24 timer. Det giver adgang til: Bus til og fra Valletta fra hvilken som helst by. To ture med færge, fra Sliema eller Cospicua og tilbage. Fri kørsel med Linje 133 – Vallettas bybus. Fri adgang til Stormesterens Palads, Tøjhusmuseet, Arkæologisk Museum og Malta 5D.
Shopping i Valletta:
Republik Street: På St. John’s Square er der et kunsthåndværkercenter. Til almindelige indkøb er der syv etager med specialforretninger i Embassy Complex i St. Lucia Street, en sidegade til Republic Street. SAVOY hedder en butiksarkade i Republic Street med 30 mærkevareforhandlere, herunder Esprit, Kookai og Miss Selfridges.
Merchant´s Street: Markedshallen ligger lige efter domkirkens bagside. I de historiske rammer er skabt moderne torvehaller med fisk, kød og grønt i to etager. I samme gade er der hver formiddag boder med varer bl.a. billigt tøj. Stormagasin BHS i 195 Merchant St.
Søndag er der meget stort loppemarked lige uden for bymuren under St. James’ Cavalier.
Hvor skal man spise i Valletta? Klik til Restauranter i Valletta
Hjemmesider: visitmalta.com. cityofvalletta.org
Busser i Valletta: Ved byporten er der busterminal med holdeplads for de fleste af Maltas buslinjer. Man kan stort set nå alle byer på Malta herfra. Se tidsplan og ruteplanlægger her.
Linje 133 er en turistvenlig rute i Valletta til seværdigheder. Den kører hver halve time.
Havnerundfart: 2 timers tur omkring Valletta, pris 114 kroner, Køb billet her.
Turistrundfart med bus stopper ved seværdigheder, også uden for Valletta, Bestil her.
Byvandring på engelsk, en god to timers tur til 100 kr. Bestil her.
Færger i Valletta: Hurtigbåde til Sliema - cirka hvert kvarter fra Il-Mandragg. se kort. Neden for Upper Barracca - der er elevator - gå over gaden til kajen til færger til De Tre Byer, se mere på vallettaferryservice. Der er færger til Sicilien, Napoli og Tripoli (Libyen).
Taxa: De holder uden for byporten på den vestlige side af Tritonspringvandet. Smart Cabs er elektriske med plads til to, tlf. 77 414 177.
Valletta Card
Et rabatkort for turister i Valletta. Det koster €19 og gælder i 24 timer. Det giver adgang til: Bus til og fra Valletta fra hvilken som helst by. To ture med færge, fra Sliema eller Cospicua og tilbage. Fri kørsel med Linje 133 – Vallettas bybus. Fri adgang til Stormesterens Palads, Tøjhusmuseet, Arkæologisk Museum og Malta 5D.
Shopping i Valletta:
Republik Street: På St. John’s Square er der et kunsthåndværkercenter. Til almindelige indkøb er der syv etager med specialforretninger i Embassy Complex i St. Lucia Street, en sidegade til Republic Street. SAVOY hedder en butiksarkade i Republic Street med 30 mærkevareforhandlere, herunder Esprit, Kookai og Miss Selfridges.
Merchant´s Street: Markedshallen ligger lige efter domkirkens bagside. I de historiske rammer er skabt moderne torvehaller med fisk, kød og grønt i to etager. I samme gade er der hver formiddag boder med varer bl.a. billigt tøj. Stormagasin BHS i 195 Merchant St.
Søndag er der meget stort loppemarked lige uden for bymuren under St. James’ Cavalier.
Hvor skal man spise i Valletta? Klik til Restauranter i Valletta
Videre til Stormesterens Palads, klik her
Videre til Ridderhospitalet, klik her
Videre til resten af Malta, gå til hovedmenuen
Videre til Ridderhospitalet, klik her
Videre til resten af Malta, gå til hovedmenuen