Gratis Guide til Valletta
Læs her side om: Vallettas historie, Adgangsveje, 22 Seværdigheder i Valletta, Restauranter og Shopping. Se KORT over Valletta. Videoklip. Turistinformation nederst.
Særlige sider om St. Johns Co-Cathedral, Stormesterens Palads og Ridderhospitalet.
Særlige sider om St. Johns Co-Cathedral, Stormesterens Palads og Ridderhospitalet.
Valletta blev bygget enkelt, fordi den skulle være stærk. Den endte som en af de mest overdådige byer i Europa. Overpyntet. Og Dekadent. Selv om den blev plyndret utallige gange, var der så meget at tage af, at der stadig er masser af rigdom og kunstskatte tilbage. Men den er allerrigest på historier. Glæd dig til Valletta. Den er nærmest nøjagtig 1 km2, men der er nok til flere dages intens sightseeing.
Malteserne kalder den Il-Bent – byen. For selv om Valletta end ikke kan snige sig ind på Top 20 over største byer på Malta, så er Valletta byen, hovedstad, regeringsbyen og kulturcentret. Der bor ca. 6500 i de smalle gader, men hver dag fyldes den af maltesere og turister, der skal handle, opleve eller arbejde, ofte er der 100.000 i dagtimerne, og så er der gang i den på gader, cafeer og restauranter. Efter kl. 18 er de smuttet, og så bliver Valletta - skønt Europas sydligste hovedstad - lille og søvnig. Når folk strømmer ind hver morgen, skyldes det de enorme rigdomme, der har placeret Valletta på Unescos liste over kulturarv for hele menneskeheden, det hele er fredet. Men i de seneste ti år har byen udviklet sig kulturelt og var EU-kulturhovedstad i 2018. Derfor ser man en tilstrømning af indbyggere, så måske bliver den engang ligeså stor som sit rygte.
Malteserne kalder den Il-Bent – byen. For selv om Valletta end ikke kan snige sig ind på Top 20 over største byer på Malta, så er Valletta byen, hovedstad, regeringsbyen og kulturcentret. Der bor ca. 6500 i de smalle gader, men hver dag fyldes den af maltesere og turister, der skal handle, opleve eller arbejde, ofte er der 100.000 i dagtimerne, og så er der gang i den på gader, cafeer og restauranter. Efter kl. 18 er de smuttet, og så bliver Valletta - skønt Europas sydligste hovedstad - lille og søvnig. Når folk strømmer ind hver morgen, skyldes det de enorme rigdomme, der har placeret Valletta på Unescos liste over kulturarv for hele menneskeheden, det hele er fredet. Men i de seneste ti år har byen udviklet sig kulturelt og var EU-kulturhovedstad i 2018. Derfor ser man en tilstrømning af indbyggere, så måske bliver den engang ligeså stor som sit rygte.
Valletta er Europas mindste hovedstad, kun 6000 indbyggere, Foto af Sofia Arkestål fra Pixabay
Gaderne
Valletta er mast ind på et areal, der er 1 km langt og 1/2 km bredt. Så tæt og kompakt, at man får den fornemmelsen, at pladser, paladser og gader er hugget ud af én stor gul sten. Men den er nem at finde rundt i. Gaderne er i gittersystem. Ni gader på langs og 12 på tværs. Hovedgaden Triq ir Republika – eller Republic Street -er 1 km lang, og går i hele byens længde fra byport til kyst ved Fort Elmo. Parallelt løber Merchant Street, handelsgaden med markedshal og boder, der sælger undertøj, cd’er, fjernsyn og legetøj i én pærevælling til billige priser. Vallettas uartige gade Triq id-Dejqa – Strait Street – var engang luderkvarter med sprutbuler og sømænd i slagsmål, men i dag er den ikke nær så festlig. Den er nu mondæn med fancy vinbarer og spisesteder, hvor man hænger ud efter aftenens teaterforestilling - se barer under restauranter. Hovedstrøgene er nemme at færdes i, men sidegaderne er stejle. Heldigvis har gadetrapper lave trin, et levn fra ridderne, der havde svært ved at løfte fusserne i de store rustninger.
Ind i byen
Man kommer lettest til byen med bus. Alle busser har endestation uden for byporten ved siden af Triton-fontænen, springvandet med de tre tritoner i bassinet. I bil skal man huske, at visse områder er bilfri. Desuden er trafikken tæt med mange ensrettede og stejle gader. Det kan tage en evighed at komme igennem byen. Der er ringvej om byen langs kysten. P-huset, MCP Car Park, ved busterminalen, koster 2 euro i timen. Bus 133 kører Valletta Rundt, så man kan stige af og på ved seværdigheder.
Vallettas historie
Valletta blev opført på fem år, efter Den Store Belejring i 1565. Den gamle hovedstad, Birgu, nu Vittoriosa lå i ruiner og havde vist sig ubrugelig i kamp. Stormester Jean de Valette valgte derfor at bygge en ny by på den anden side af Grand Harbour, på Mount Sceberras. En nøgen klippe, der tilhørte adelsfamilien Inguanez, der stadig bor i landet. Familien solgte bjerget, for den ville også gerne være fri for flere tyrker-besøg. Ridderne fik masser af hjælp til at bygge den nye by. Fra hele Europa strømmede gaver og arbejdskraft som tak for, at ridderne på Malta havde stoppet muslimernes fremfærd i Middelhavet. 9000 gæstearbejdere kom til Malta, og Pave Pius 5. sendte sin bygmester Francesco Laparelli. Valette lagde grundstenen 28. marts 1566 og proklamerede, at byen skulle stå færdig inden fem år, og så opkaldte han den straks efter sig selv og gav den tilnavnet Humilissima Civitas – den ydmygeste stad. Tilføjelsen var ikke kun spin. Han ville opføre en ydmyg by, from og stærk. Med robuste bygninger, der kunne holde tyrkere væk. Resten var lige meget. Alligevel blev byen et udstyrsstykke i glimmer og pragt, men det så han aldrig.
Valletta var en af de første byer i verden, der brugte byplanlægning. Den blev anlagt efter et gittersystem med lige veje, der krydser hinanden vinkelret - senere eksporteret til Amerika. Huse skulle gå helt ud til fortovet, og haver var forbudt, men man måtte have en brolagt indre gård med brønd. Hjørnehuse skulle udsmykkes, derfor de flotte statuer på gadehjørner i dag. Byen rejste sig i en ruf.
Hvert langue - sprog - i ridderordenen fik et palads, men de enkelte ridderne opførte også paladser - de var jo enormt rige. Der blev opført 2000 private hjem. Dertil fæstningsanlægget omkring byen med voldgrave, udgravet af tyrkiske fanger med de bare næver. Indvielsen skete 28. marts 1571 – nøjagtig fem år efter grundstenen var lagt.
Valletta blev opført på fem år, efter Den Store Belejring i 1565. Den gamle hovedstad, Birgu, nu Vittoriosa lå i ruiner og havde vist sig ubrugelig i kamp. Stormester Jean de Valette valgte derfor at bygge en ny by på den anden side af Grand Harbour, på Mount Sceberras. En nøgen klippe, der tilhørte adelsfamilien Inguanez, der stadig bor i landet. Familien solgte bjerget, for den ville også gerne være fri for flere tyrker-besøg. Ridderne fik masser af hjælp til at bygge den nye by. Fra hele Europa strømmede gaver og arbejdskraft som tak for, at ridderne på Malta havde stoppet muslimernes fremfærd i Middelhavet. 9000 gæstearbejdere kom til Malta, og Pave Pius 5. sendte sin bygmester Francesco Laparelli. Valette lagde grundstenen 28. marts 1566 og proklamerede, at byen skulle stå færdig inden fem år, og så opkaldte han den straks efter sig selv og gav den tilnavnet Humilissima Civitas – den ydmygeste stad. Tilføjelsen var ikke kun spin. Han ville opføre en ydmyg by, from og stærk. Med robuste bygninger, der kunne holde tyrkere væk. Resten var lige meget. Alligevel blev byen et udstyrsstykke i glimmer og pragt, men det så han aldrig.
Valletta var en af de første byer i verden, der brugte byplanlægning. Den blev anlagt efter et gittersystem med lige veje, der krydser hinanden vinkelret - senere eksporteret til Amerika. Huse skulle gå helt ud til fortovet, og haver var forbudt, men man måtte have en brolagt indre gård med brønd. Hjørnehuse skulle udsmykkes, derfor de flotte statuer på gadehjørner i dag. Byen rejste sig i en ruf.
Hvert langue - sprog - i ridderordenen fik et palads, men de enkelte ridderne opførte også paladser - de var jo enormt rige. Der blev opført 2000 private hjem. Dertil fæstningsanlægget omkring byen med voldgrave, udgravet af tyrkiske fanger med de bare næver. Indvielsen skete 28. marts 1571 – nøjagtig fem år efter grundstenen var lagt.
Numre på kortet svarer til numre i teksten nedenfor:
Du kan zoome ind og ud. De enkelte numre henviser til omtale i teksten nedenfor.
Seværdigheder i Valletta:
Man kan dårligt få en mere værdig velkomst, når man kommer til Valletta. Det store Tritonfontæne er moderniseret og bustrafikken er ledt lidt længere væk, så man står over for det store springvand i al sin magt og vælde men ikke nok med det, der er også en byport.
Maltas parlament, foto Emilio Gallo fra Pixabay
City Gate (1) se foto øverst
Byporten er kun få år gammel, og med den italienske arkitekt Renzo Pianos nye V-formede indgang, forsvandt porten faktisk. For mens man før skulle holde folk ude af byen med en solid byport, gælder det nu om at få folk ind i byen - med åbne arme. Man går over den 17 meter dybe voldgrav, og så har man udsigt ned ad Vallettas hovedstrøg, Republic Street. Og man står på Freedom Square.
Den første bygning på højre hånd er Maltas Parlament. Skabt af samme arkitekt som byporten - i Maltas gule nationalsten, belagt med et kniplingemønster, der giver bygningen lethed. Hypermoderne og bæredygtigt, men der er ingen adgang til parlamentet.
Lidt længere fremme kommer byens store friluftsscene, Pjazza Teatru Rjal med plads til 800 tilskuere. Teatret er bygget ind i ruinerne af øens gamle operahus, der blev sønderbombet under 2. Verdenskrig. Ruinen lå og spredte rygende uenighed i mange år, men i 2013 blev det afgjort, at den fremover skal være ramme for koncerter og teater, samtidig med at ruinresterne er mindesmærke for krigens ofre. Om sommeren spænder programmet fra Miss Malta til filmfestival. Check aktuelt program her
Inden man går ned ad Republic Street, så gå til højre ved friluftsscenen. Her kommer man til en åben plads, opkaldt efter byens grundlægger, Jean de Valette, med en nydelig statue af ham. Han kikker op på Johanitterordenens Malta-repræsentation. Den er nabo til:
Fra pladsen foran fæstningen har man vue til en af byens flotteste bygninger:
Byporten er kun få år gammel, og med den italienske arkitekt Renzo Pianos nye V-formede indgang, forsvandt porten faktisk. For mens man før skulle holde folk ude af byen med en solid byport, gælder det nu om at få folk ind i byen - med åbne arme. Man går over den 17 meter dybe voldgrav, og så har man udsigt ned ad Vallettas hovedstrøg, Republic Street. Og man står på Freedom Square.
Den første bygning på højre hånd er Maltas Parlament. Skabt af samme arkitekt som byporten - i Maltas gule nationalsten, belagt med et kniplingemønster, der giver bygningen lethed. Hypermoderne og bæredygtigt, men der er ingen adgang til parlamentet.
Lidt længere fremme kommer byens store friluftsscene, Pjazza Teatru Rjal med plads til 800 tilskuere. Teatret er bygget ind i ruinerne af øens gamle operahus, der blev sønderbombet under 2. Verdenskrig. Ruinen lå og spredte rygende uenighed i mange år, men i 2013 blev det afgjort, at den fremover skal være ramme for koncerter og teater, samtidig med at ruinresterne er mindesmærke for krigens ofre. Om sommeren spænder programmet fra Miss Malta til filmfestival. Check aktuelt program her
Inden man går ned ad Republic Street, så gå til højre ved friluftsscenen. Her kommer man til en åben plads, opkaldt efter byens grundlægger, Jean de Valette, med en nydelig statue af ham. Han kikker op på Johanitterordenens Malta-repræsentation. Den er nabo til:
Fra pladsen foran fæstningen har man vue til en af byens flotteste bygninger:
Our Lady of Victory (2)
Kirken blev opført i 1566 som den første bygning i byen. Det var ridderordenens kirke, og her blev de første stormestre gravsat, indtil St. John-katedralen stod færdig i 1577. Our Lady of Victory er værd at se, fordi den er blevet renoveret, så den er så god som ny. Se især kalkmalerierne i tøndehvælvingen. Gudstjeneste på engelsk hver dag kl. 12.
Lidt længere fremme til højre har man hovedindgangen til:
St. James’ Cavalier (3), Spazju Kreattiv, kulturcenter, åbent ma 9-17, ti-fr 9-21, lø-sø 10-21, tlf. 356 21223200
Den ene af de to mægtige borge, der skulle forsvare Valletta, hvis byen blev angrebet fra landsiden, højt hævet, så man kunne beskyde fjender på lang afstand. Det indvendige var kaserne, fødevaredepot og vandtårn, men nu sprudler det af kultur. Borgen er blevet nationalt kulturcenter med biograf, koncertsal og udstillinger. I en af de gamle cisterner er der indrettet teater. Det hele er tegnet af Maltas berømte arkitekt, Richard England, under overskriften: Respekter fortiden, Accepter forandring. Gratis rundvisning kl. 10.30, ring og bestil plads. Der er ofte teater og musicals på engelsk. Se program, klik her.
Kirken blev opført i 1566 som den første bygning i byen. Det var ridderordenens kirke, og her blev de første stormestre gravsat, indtil St. John-katedralen stod færdig i 1577. Our Lady of Victory er værd at se, fordi den er blevet renoveret, så den er så god som ny. Se især kalkmalerierne i tøndehvælvingen. Gudstjeneste på engelsk hver dag kl. 12.
Lidt længere fremme til højre har man hovedindgangen til:
St. James’ Cavalier (3), Spazju Kreattiv, kulturcenter, åbent ma 9-17, ti-fr 9-21, lø-sø 10-21, tlf. 356 21223200
Den ene af de to mægtige borge, der skulle forsvare Valletta, hvis byen blev angrebet fra landsiden, højt hævet, så man kunne beskyde fjender på lang afstand. Det indvendige var kaserne, fødevaredepot og vandtårn, men nu sprudler det af kultur. Borgen er blevet nationalt kulturcenter med biograf, koncertsal og udstillinger. I en af de gamle cisterner er der indrettet teater. Det hele er tegnet af Maltas berømte arkitekt, Richard England, under overskriften: Respekter fortiden, Accepter forandring. Gratis rundvisning kl. 10.30, ring og bestil plads. Der er ofte teater og musicals på engelsk. Se program, klik her.
Statsministeriet i Castilliens gamle herberg, foto, viewingmalta.com
Castiliens herberg (4), Auberge de Castile et Leon, Statsministeriet. Se foto ovenfor.
Mange flotte bygninger er opført af ridderne, men Castiliens herberg hører til klenodierne. Det er en barokbygning i italiensk stil opført i 1574 af arkitekten Gerolamo Cassar som samlingssted for ridderne fra det spanske kongerige, Castile et Leon. Da de rykkede ud, fik først franskmændene siden englænderne militærhovedkvarter her, og i dag huser det Maltas Statsministerium. Der er ikke offentlig adgang. Statuen på pladsen er forfatteren Manwel Dimech (1860-1921), grundlægger af Maltas socialistbevægelse.
Gå hen mod kystlinjen - kig ned på Maltas Børs, Borza Ta’ Malta. Huset er en gammel garnisonskirke fra 1850. I 1950 ophørte kirken og blev messe for britiske officerer, senere postsortering. Bygningen blev smukt restaureret for ca. 20 år siden og indrettet til Børs - så vidt muligt i de gamle rammer, det ser ud i dag, som var det nyt. Der er ikke offentlig adgang, men man må gerne kigge ind ad glasdørene.
Mange flotte bygninger er opført af ridderne, men Castiliens herberg hører til klenodierne. Det er en barokbygning i italiensk stil opført i 1574 af arkitekten Gerolamo Cassar som samlingssted for ridderne fra det spanske kongerige, Castile et Leon. Da de rykkede ud, fik først franskmændene siden englænderne militærhovedkvarter her, og i dag huser det Maltas Statsministerium. Der er ikke offentlig adgang. Statuen på pladsen er forfatteren Manwel Dimech (1860-1921), grundlægger af Maltas socialistbevægelse.
Gå hen mod kystlinjen - kig ned på Maltas Børs, Borza Ta’ Malta. Huset er en gammel garnisonskirke fra 1850. I 1950 ophørte kirken og blev messe for britiske officerer, senere postsortering. Bygningen blev smukt restaureret for ca. 20 år siden og indrettet til Børs - så vidt muligt i de gamle rammer, det ser ud i dag, som var det nyt. Der er ikke offentlig adgang, men man må gerne kigge ind ad glasdørene.
Når klokken slår 12 Bum
Gå derefter ind i parken, der hedder:
Upper Barracca Gardens (5) - og bum!
Se det klokken 12.
Valletta har tre store parker - anlagt i byens forsvarsværker. Denne var eksercerplads for italienske riddere. Der er formidabel udsigt over Grand Harbour til Fort Angelo og De Tre Byer. Parken kendt som sladdertanternes yndlingssted, også selv om det mest er mænd, der samler sig til småsludder dagen lang omkring de mange statuer og mindesmærker. Der er flere historiske kunstværker, fx buster af Albert Einstein og Winston Churchill, og midt i parken ligger Maltas første engelske guvernør, King Tom alias Thomas Maitland, der døde i 1824. Fra parken kan man også se Salut-batteriet med kanoner, der skulle forsvare den indre havn. Batteriet var aldrig i kamp, til gengæld havde det stor symbolsk betydning for alle, der besøgte Malta. Det saluterede skibe, når de anløb og gav et farligt spektakel, for havnen var driftig, så man saluterede dagen lang. Braget kl. 12 var vigtigt, for efter det stillede alle deres ure. Præcis kl. 12 hedder på maltesisk ”Nofs Inhar Bumm” – altså 12 Bum. Og det siger stadig bum hver dag kl. 12. Man kan overvære ceremonien fra balkonen, eller man kan tage en guidet tur kl. 11 – og få adgang til batteriet. Gå ned i kælderen os se:
Lascaris War Rooms, åbent 10-17, entré €12, tlf. 356 21238396.
Herfra blev landets forsvar - og de allieredes invasion af Italien blev ledet under 2. Verdenskrig. Alle rum står som dengang. De er dele af et stort kompleks af tunneller, der blev udgravet i 1600-tallet under Lascaris Bastion. Det kom først i brug 300 år senere, da generalerne Eisenhower og Montgomery lejlighedsvis styrede slagets gang herfra under 2. Verdenskrig. Udstillinger om vigtige begivenheder, men ellers agerer voksdukker krigshelte, og der er masser af atmosfære og krigsstemning.
Fra Upper Barraccas øverste dæk kan man gå til højre i parkens udkant. Her kører en elevator hele vejen ned til kajen - det koster ganske vist 1 euro, men det er også mange trin, man sparer. Ved kajen kan man tage færger over til De Tre Byer. Man kan også tage elevatoren op igen på samme billet.
Gå tilbage til Freedom Square og oplev byens hovedstrøg Republic Street efter annoncen:
Upper Barracca Gardens (5) - og bum!
Se det klokken 12.
Valletta har tre store parker - anlagt i byens forsvarsværker. Denne var eksercerplads for italienske riddere. Der er formidabel udsigt over Grand Harbour til Fort Angelo og De Tre Byer. Parken kendt som sladdertanternes yndlingssted, også selv om det mest er mænd, der samler sig til småsludder dagen lang omkring de mange statuer og mindesmærker. Der er flere historiske kunstværker, fx buster af Albert Einstein og Winston Churchill, og midt i parken ligger Maltas første engelske guvernør, King Tom alias Thomas Maitland, der døde i 1824. Fra parken kan man også se Salut-batteriet med kanoner, der skulle forsvare den indre havn. Batteriet var aldrig i kamp, til gengæld havde det stor symbolsk betydning for alle, der besøgte Malta. Det saluterede skibe, når de anløb og gav et farligt spektakel, for havnen var driftig, så man saluterede dagen lang. Braget kl. 12 var vigtigt, for efter det stillede alle deres ure. Præcis kl. 12 hedder på maltesisk ”Nofs Inhar Bumm” – altså 12 Bum. Og det siger stadig bum hver dag kl. 12. Man kan overvære ceremonien fra balkonen, eller man kan tage en guidet tur kl. 11 – og få adgang til batteriet. Gå ned i kælderen os se:
Lascaris War Rooms, åbent 10-17, entré €12, tlf. 356 21238396.
Herfra blev landets forsvar - og de allieredes invasion af Italien blev ledet under 2. Verdenskrig. Alle rum står som dengang. De er dele af et stort kompleks af tunneller, der blev udgravet i 1600-tallet under Lascaris Bastion. Det kom først i brug 300 år senere, da generalerne Eisenhower og Montgomery lejlighedsvis styrede slagets gang herfra under 2. Verdenskrig. Udstillinger om vigtige begivenheder, men ellers agerer voksdukker krigshelte, og der er masser af atmosfære og krigsstemning.
Fra Upper Barraccas øverste dæk kan man gå til højre i parkens udkant. Her kører en elevator hele vejen ned til kajen - det koster ganske vist 1 euro, men det er også mange trin, man sparer. Ved kajen kan man tage færger over til De Tre Byer. Man kan også tage elevatoren op igen på samme billet.
Gå tilbage til Freedom Square og oplev byens hovedstrøg Republic Street efter annoncen:
Elevatoren fra Upper Barracca til havnefronten, hvor der også er færge til De Tre Byer.
Republic Street:
Flere skulpturer ses langs Republic Street,
Man kommer først forbi et par kirker, en til St. Barbara - en til Franciskanere, men da man er forvænt med kirker på Malta, er der ingen grund til at spilde tid på dem. Kig hellere op og nyd de gamle huse med de mange karnapper. Den første historiske bygning ligger til venstre - en bombastisk en, der engang var herberg for ridderne fra Provence, nu er det museum:
Arkæologisk Museum (6), Auberge de Provence, dgl. 9-19, entré 5 euro.
Bygningen er fra 1575 og er det eneste af de gamle herberger med offentlig adgang. Og det er også det prægtigste. Provence-ridderne var nemlig kendt for luksus. Det kan man forvisse sig om i spisesalen, hvor ridderne skulle dinere mindst én gang om ugen – reglen var nødvendig, for riddere havde jo selv palæer, hvor de også blev forkælet. I spisesalen spiste man af sølvtallerkener afkølet med is fra Siciliens bjerge. Da englænderne overtog øen, blev det til klub for det bedre borgerskab, men siden 1958 har det været Nationalmuseum, der viser de mest berømte arkæologiske fund på Malta. Man kan også se nærmere på teknikken bag byggerierne af de gamle templer, der regnes for verdens ældste byggerier, der stadig står.
Det forhistoriske galleri viser alteret fra Hagar Qim, der fortælles om fundene i Ghar Dalam fra 5000 f.Kr., og man ser det underjordiske Hypogeum-tempel. Der er flere eksempler på de små statuetter af fede kvinder, formentlig frugtbarhedsgudinder, som man har fundet flere steder på Malta. 12 cm lange og 5000 år gamle, men stadig smækre.
Tarxien-værelset viser keramik og genstande fra templerne i Tarxien, der gik fra at være tempel til kirkegård.
Skulpturværelset ved siden af trappen har dekorerede kalkstensblokke fra Hagar Qim og Tarxien, og fra sidstnævnte tempel ses et smukt dekoreret stenalter.
Gå tværs gennem forhallen til Tarxien-skulptursalen, hvis pryd er den originale fede Gudinde fra Tarxien – en af verdens ældste skulpturer. En svulmende frugtbarhedsgudinde. Desværre er den øverste del borte, ellers ville hun have været tre meter høj.
Overetagen domineres af riddernes festsal, nu foredragssal. Heroppe er også fund fra den puniske og romerske epoke. Se den lille stensøjle, fundet i nærheden af Marsaxlokk. Den har samme inskription på græsk og fønikisk, og den var en sensation, fordi den gjorde det muligt for sprogfolk at oversætte fønikiske skrifttegn, når man havde de græske ved siden af.
Næste bygning er Domhuset med voldsom søjlefacade. Her lå Auverges herberg, men det blev bombet væk under 2. Verdenskrig. Så domhuset er ret nyt. På pladsen over for står monumentet for dem, der faldt under Den Store Belejring. Skabt af Antonio Sciortino (1879-1947). De tre skikkelser symboliserer mod, frihed og kristendom. Det står på en af mange små pladser, hvor der altid er gadesælgere, malere og musikanter. På samme plads er der indgang til Vallettas største attraktion:
St. John’s Co-Cathedral (7), åbent ma.-lø. 9.30-16, lørdag til 12.30, entre 10 euro.
Man kommer ind i katedralen via sideindgangen i Republic Street. Her får man udleveret sin egen lytte-guide, der viser rundt i denne verden af glimmer og guld. Kan man kun dansk, så følg min guide i sideafsnittet - den er også langt bedre: klik her.
Arkæologisk Museum (6), Auberge de Provence, dgl. 9-19, entré 5 euro.
Bygningen er fra 1575 og er det eneste af de gamle herberger med offentlig adgang. Og det er også det prægtigste. Provence-ridderne var nemlig kendt for luksus. Det kan man forvisse sig om i spisesalen, hvor ridderne skulle dinere mindst én gang om ugen – reglen var nødvendig, for riddere havde jo selv palæer, hvor de også blev forkælet. I spisesalen spiste man af sølvtallerkener afkølet med is fra Siciliens bjerge. Da englænderne overtog øen, blev det til klub for det bedre borgerskab, men siden 1958 har det været Nationalmuseum, der viser de mest berømte arkæologiske fund på Malta. Man kan også se nærmere på teknikken bag byggerierne af de gamle templer, der regnes for verdens ældste byggerier, der stadig står.
Det forhistoriske galleri viser alteret fra Hagar Qim, der fortælles om fundene i Ghar Dalam fra 5000 f.Kr., og man ser det underjordiske Hypogeum-tempel. Der er flere eksempler på de små statuetter af fede kvinder, formentlig frugtbarhedsgudinder, som man har fundet flere steder på Malta. 12 cm lange og 5000 år gamle, men stadig smækre.
Tarxien-værelset viser keramik og genstande fra templerne i Tarxien, der gik fra at være tempel til kirkegård.
Skulpturværelset ved siden af trappen har dekorerede kalkstensblokke fra Hagar Qim og Tarxien, og fra sidstnævnte tempel ses et smukt dekoreret stenalter.
Gå tværs gennem forhallen til Tarxien-skulptursalen, hvis pryd er den originale fede Gudinde fra Tarxien – en af verdens ældste skulpturer. En svulmende frugtbarhedsgudinde. Desværre er den øverste del borte, ellers ville hun have været tre meter høj.
Overetagen domineres af riddernes festsal, nu foredragssal. Heroppe er også fund fra den puniske og romerske epoke. Se den lille stensøjle, fundet i nærheden af Marsaxlokk. Den har samme inskription på græsk og fønikisk, og den var en sensation, fordi den gjorde det muligt for sprogfolk at oversætte fønikiske skrifttegn, når man havde de græske ved siden af.
Næste bygning er Domhuset med voldsom søjlefacade. Her lå Auverges herberg, men det blev bombet væk under 2. Verdenskrig. Så domhuset er ret nyt. På pladsen over for står monumentet for dem, der faldt under Den Store Belejring. Skabt af Antonio Sciortino (1879-1947). De tre skikkelser symboliserer mod, frihed og kristendom. Det står på en af mange små pladser, hvor der altid er gadesælgere, malere og musikanter. På samme plads er der indgang til Vallettas største attraktion:
St. John’s Co-Cathedral (7), åbent ma.-lø. 9.30-16, lørdag til 12.30, entre 10 euro.
Man kommer ind i katedralen via sideindgangen i Republic Street. Her får man udleveret sin egen lytte-guide, der viser rundt i denne verden af glimmer og guld. Kan man kun dansk, så følg min guide i sideafsnittet - den er også langt bedre: klik her.
Dronning Victoria vogter nationalbiblioteket iført maltesiske kniplinger. foto Kenneth Bo Jørgensen
Republic Square
Få meter længere fremme er en stor åben plads. Den hed tidligere Queen’s Square, opkaldt efter Maltas engelske dronning Victoria, der sidder i naturlig størrelse - hun var ret lille - og troner på sin sokkel, gerne med en due på hovedet. Skulpturen er skabt af Valento, og dronningen er iført Malta-kniplinger, som hun var så glad for, at hun bestilte sjaler og hovedklæder i hundredvis. På Malta kunne man ikke forstå, hvad den lille dame skulle med alle de kniplinger, men hun brugte dem som gaver, og det skabte mode i Europa. Pladsen er et godt sted at puste-ud. Få en kop kaffe på en af de udendørs cafeer omkring Victoria - hent eventuelt kaffe eller is inde på Caffe Cordina - og læg mærke til lysekronen. Der er stil over den gamle cafe, der har ligget her siden 1837. Man kan spare lidt ved at drikke sin kaffe indendøre ved zinkdisken, men det er et dumt sted at spare.
Nationalbiblioteket (8), ma.-fr. 8.15-17.45, sommer kun formiddag, medbring pas
Gå op på 1. sal, forbi busten af nationalpoeten Dun Karm, og se læsesalen. Biblioteket har 300.000 bøger, og mange værdifulde står fremme. I et hjørne ved indgangen er Dun Karms skrivebord, men samlingens klenodie er kejser Karl 5.s brev fra 1530, der fortæller, at ridderne kan få Malta for en falk om året. Man skal lede efter det og løfte mange grønne duge over montrerne – ellers spørg ved skranken. Det originale dokument ligger ikke fremme, men det originale segl på brevet ligger ved siden af en kopi af brevet. Kopier kan købes. Se også brevet fra den engelske konge, Henrik 8., der frabad sig at have mere med ridderne at gøre, for nu var han blevet protestant. Endelig er der et dokument fra kong Baldwin 1. af Jerusalem, der lover ridderne plads til et hospital. Biblioteksbygningen er skænket af en fransk ridder, og det var den sidste bygning, ridderne opførte inden flugten fra Malta i 1798.
Republic Square går næsten direkte over i Palace Square med Stormesterens Palads.
Stormesterens Palads (9), dgl. 10-16 (sidste adgang kl. 16.30), entré 10 euro, tlf. 21221221. Se særligt guide til paladset i sidemenuen eller klik her.
Gå til venstre efter pladsen til The Valletta Experience, ma.-fr. 10,12,14; lø. 10,12 og The Wartime Experience, ma.-fr. 11,13,15; lø. 10, entré. I Archbishop St. finder man byens nyeste udstilling af minder fra 2. Verdenskrig.
Casa Rocca Piccola (10),74 Republic, ture hver time fra 10-16, entré €9, tlf. 21231796.
Sådan boede de fine. Det lille palazzo fra 1500-tallet viser det, og ofte foregår rundvisningerne med de vaskeægte beboere og adelige: Markis Nicholas de Piro eller hans kone, Frances. Der er otte værelser med autentisk stemning, fx dækker de op med blomster og opsatser i den fornemme spisestue, det er lige før, de siger: Værsgo. En fin dragtsamling er der sammen med klenodier som en ridderbærestol, et bærbart kapel og instrumenter fra hospitalet, hvordan de så er havnet der.
Få meter længere fremme er en stor åben plads. Den hed tidligere Queen’s Square, opkaldt efter Maltas engelske dronning Victoria, der sidder i naturlig størrelse - hun var ret lille - og troner på sin sokkel, gerne med en due på hovedet. Skulpturen er skabt af Valento, og dronningen er iført Malta-kniplinger, som hun var så glad for, at hun bestilte sjaler og hovedklæder i hundredvis. På Malta kunne man ikke forstå, hvad den lille dame skulle med alle de kniplinger, men hun brugte dem som gaver, og det skabte mode i Europa. Pladsen er et godt sted at puste-ud. Få en kop kaffe på en af de udendørs cafeer omkring Victoria - hent eventuelt kaffe eller is inde på Caffe Cordina - og læg mærke til lysekronen. Der er stil over den gamle cafe, der har ligget her siden 1837. Man kan spare lidt ved at drikke sin kaffe indendøre ved zinkdisken, men det er et dumt sted at spare.
Nationalbiblioteket (8), ma.-fr. 8.15-17.45, sommer kun formiddag, medbring pas
Gå op på 1. sal, forbi busten af nationalpoeten Dun Karm, og se læsesalen. Biblioteket har 300.000 bøger, og mange værdifulde står fremme. I et hjørne ved indgangen er Dun Karms skrivebord, men samlingens klenodie er kejser Karl 5.s brev fra 1530, der fortæller, at ridderne kan få Malta for en falk om året. Man skal lede efter det og løfte mange grønne duge over montrerne – ellers spørg ved skranken. Det originale dokument ligger ikke fremme, men det originale segl på brevet ligger ved siden af en kopi af brevet. Kopier kan købes. Se også brevet fra den engelske konge, Henrik 8., der frabad sig at have mere med ridderne at gøre, for nu var han blevet protestant. Endelig er der et dokument fra kong Baldwin 1. af Jerusalem, der lover ridderne plads til et hospital. Biblioteksbygningen er skænket af en fransk ridder, og det var den sidste bygning, ridderne opførte inden flugten fra Malta i 1798.
Republic Square går næsten direkte over i Palace Square med Stormesterens Palads.
Stormesterens Palads (9), dgl. 10-16 (sidste adgang kl. 16.30), entré 10 euro, tlf. 21221221. Se særligt guide til paladset i sidemenuen eller klik her.
Gå til venstre efter pladsen til The Valletta Experience, ma.-fr. 10,12,14; lø. 10,12 og The Wartime Experience, ma.-fr. 11,13,15; lø. 10, entré. I Archbishop St. finder man byens nyeste udstilling af minder fra 2. Verdenskrig.
Casa Rocca Piccola (10),74 Republic, ture hver time fra 10-16, entré €9, tlf. 21231796.
Sådan boede de fine. Det lille palazzo fra 1500-tallet viser det, og ofte foregår rundvisningerne med de vaskeægte beboere og adelige: Markis Nicholas de Piro eller hans kone, Frances. Der er otte værelser med autentisk stemning, fx dækker de op med blomster og opsatser i den fornemme spisestue, det er lige før, de siger: Værsgo. En fin dragtsamling er der sammen med klenodier som en ridderbærestol, et bærbart kapel og instrumenter fra hospitalet, hvordan de så er havnet der.
Merchant´s Street:
Udsigt ned ad handelsgade, Billede af Gabriel LE NAOUR fra Pixabay
Merchant´s Street er Vallettas handelsgade. Den strækker sig i hele byens længde, men da den er meget høj i midten, kan man ikke se fra den ene ende til den anden. Her er den store Markedshal indrettet i den gamle historiske markedshal med fiske-, slagter- og grøntbutikker i to etager, fornyligt shinet gevaldigt op, så det er Maltas svar på Torvehallerne i København, åbent ma-sø 11-23. Og som kontrast til al den kvalitet kan man i samme gade hver formiddag købe billigt tøj og alverdens krimskram, Made in China. Byens stormagasin BHS ligger naturligvis også på Merchant St. - nummer 195. Men der er også seværdigheder på handelsgaden af mere kulturel og historisk art:
Kunstmuseet MUŻA (11), Auberge d’Italie, Merchant Street, ma-fr 9-17, lø-sø 9-13, €7
De italienske ridderes palads er nu museum for moderne kunst som afløser for kunstmuseet i South Street. Palæet har også Turistinformation. Kunstmuseet blev etableret i forbindelse med, at Valletta var kulturhovedstad i 2018, og viser det ypperste inden for moderne kunst. Her kan man se det berømte værk af Tintoretto: Ridder i rustning. Og skulpturer af Antonio Sciortino og Mattia Pretis bibelske billeder. Møntsamlingen har guldmønter fra riddertiden. Barokbygningen er opført i 1573 af Gerolamo Cassar. Facaden tilføjet i 1683 af stormester Gregorio Carafa, derfor er det hans buste, der pryder, naturligvis.
Palazzo Parisio (12), Merchants’ St.
Franskmændenes gamle herberg var her, Napoleon valgte at bo, mens han smed ridderne ud af Malta i 1798. Hans ophold fejres med en mindeplade, men når sandheden skal frem, var Napoleon her kun i få dage, fra 10. til 18. juni. Paladset er bygget sammen med Castille-paladset og rummer nu Udenrigsministeriet, og udenrigsministeren har kontor i det værelse, hvor Napoleon sov, og skrivebordet står nøjagtigt, hvor kejserens seng stod.
Længere fremme passerer man bagsiden af katedralen. Der er gitter for, men man kan se den lukkede gård, en kirkegård for 256 riddere, der døde under en kolera-epidemi. Derefter kan man kante sig frem mellem handelsstader til markedshallen - gå efter lugten af fisk. Tag en afstikker til St. Pauls kirke, der kommer skilt mod højre.
Kunstmuseet MUŻA (11), Auberge d’Italie, Merchant Street, ma-fr 9-17, lø-sø 9-13, €7
De italienske ridderes palads er nu museum for moderne kunst som afløser for kunstmuseet i South Street. Palæet har også Turistinformation. Kunstmuseet blev etableret i forbindelse med, at Valletta var kulturhovedstad i 2018, og viser det ypperste inden for moderne kunst. Her kan man se det berømte værk af Tintoretto: Ridder i rustning. Og skulpturer af Antonio Sciortino og Mattia Pretis bibelske billeder. Møntsamlingen har guldmønter fra riddertiden. Barokbygningen er opført i 1573 af Gerolamo Cassar. Facaden tilføjet i 1683 af stormester Gregorio Carafa, derfor er det hans buste, der pryder, naturligvis.
Palazzo Parisio (12), Merchants’ St.
Franskmændenes gamle herberg var her, Napoleon valgte at bo, mens han smed ridderne ud af Malta i 1798. Hans ophold fejres med en mindeplade, men når sandheden skal frem, var Napoleon her kun i få dage, fra 10. til 18. juni. Paladset er bygget sammen med Castille-paladset og rummer nu Udenrigsministeriet, og udenrigsministeren har kontor i det værelse, hvor Napoleon sov, og skrivebordet står nøjagtigt, hvor kejserens seng stod.
Længere fremme passerer man bagsiden af katedralen. Der er gitter for, men man kan se den lukkede gård, en kirkegård for 256 riddere, der døde under en kolera-epidemi. Derefter kan man kante sig frem mellem handelsstader til markedshallen - gå efter lugten af fisk. Tag en afstikker til St. Pauls kirke, der kommer skilt mod højre.
Inde i guldhånden er der et stykke af Paulus
St. Paulus Skibbrud-kirke (13), St. Paul Street, dgl. 6.30-19.
Kirken fra 1500-tallet er en af byens ældste og fejrer Paulus’ skibbrud på Malta i år 60. Man ser en barok, forgyldt træstatue af Paulus, skabt af Melchiorre Gafa i 1659. Den bæres gennem byen 10. februar for at mindes skibbruddet. Kirken har to helligdomme. Den ene er et stykke sten, som Pave Pius 7. forærede øen i 1818 som tak for riddernes hjælp under en pestepidemi i 1813. Stenen er ifølge paven et ene stykke af den blok, som Paulus lagde sit hoved på, da han skulle halshugges – resten står i Tre Fontane i Rom. Derudover ejer kirken et stykke af Paulus’ højre håndled. Det kan man se i St. Josef kapellet til højre for højalteret i en smuk forgyldt figur af en hånd. Begge klenodier er med i den årlige procession. Sidekapellerne tilhører hver en faggruppe. I et kapel troner St. Crispin, skomagernes og gørtlernes beskytter. I et andet ses St. Martin af Tours, som tager sig af barejere og kokke. St. Homobone er skræddernes skytshelgen, mens Ærkeenglen Michael tager sig af købmænd. Hvem der tjente mest, kan man aflæse i kapellernes pragt. Se også bispebærestol fra 1714.
Kirken fra 1500-tallet er en af byens ældste og fejrer Paulus’ skibbrud på Malta i år 60. Man ser en barok, forgyldt træstatue af Paulus, skabt af Melchiorre Gafa i 1659. Den bæres gennem byen 10. februar for at mindes skibbruddet. Kirken har to helligdomme. Den ene er et stykke sten, som Pave Pius 7. forærede øen i 1818 som tak for riddernes hjælp under en pestepidemi i 1813. Stenen er ifølge paven et ene stykke af den blok, som Paulus lagde sit hoved på, da han skulle halshugges – resten står i Tre Fontane i Rom. Derudover ejer kirken et stykke af Paulus’ højre håndled. Det kan man se i St. Josef kapellet til højre for højalteret i en smuk forgyldt figur af en hånd. Begge klenodier er med i den årlige procession. Sidekapellerne tilhører hver en faggruppe. I et kapel troner St. Crispin, skomagernes og gørtlernes beskytter. I et andet ses St. Martin af Tours, som tager sig af barejere og kokke. St. Homobone er skræddernes skytshelgen, mens Ærkeenglen Michael tager sig af købmænd. Hvem der tjente mest, kan man aflæse i kapellernes pragt. Se også bispebærestol fra 1714.
Spidsen af Valletta
Mindemærket for 2. verdenskrigs faldne, foto Kenneth Bo Jørgensen
Siege Bell Memorial (14)
Mindesmærket for Maltas indsats under 2. Verdenskrig er skabt af den engelske billedhugger Michael Sandle. Det blev afsløret af dronning Elizabeth, da hun kom for at fejre 50-året for det Georgkors, som øen fik af hendes far midt under krigen. Mindesmærket er en ti tons stor bronzeklokke i en ny-klassicistisk kuppel. Foran ligger en mandefigur på en seks meter lang katafalk som symbol på de ca. 7000, der faldt på Malta under krigen.
Ridderhospitalet (15), Mediterranean St., 9.30-17, lø.-sø. til 16, entré.
En vigtig opgave for ridderordenen var at pleje mennesker på korstog. Der var ridderhospital i Jerusalem og på Rhodos. Men det mest kendte er Maltas. Klik her til særskilt afsnit.
Over for ridderhospitalet er The Malta Experience, ma.-fr. hver time 11-16; lø.-sø. 11, 12 og 13, entré €16. tlf. 21243776. En lyd- og diasforestilling fortæller Maltas historie fra stenalder til i dag, også på dansk. Salen er afkølet, det kan være et skønt afbræk i heden.
Mindesmærket for Maltas indsats under 2. Verdenskrig er skabt af den engelske billedhugger Michael Sandle. Det blev afsløret af dronning Elizabeth, da hun kom for at fejre 50-året for det Georgkors, som øen fik af hendes far midt under krigen. Mindesmærket er en ti tons stor bronzeklokke i en ny-klassicistisk kuppel. Foran ligger en mandefigur på en seks meter lang katafalk som symbol på de ca. 7000, der faldt på Malta under krigen.
Ridderhospitalet (15), Mediterranean St., 9.30-17, lø.-sø. til 16, entré.
En vigtig opgave for ridderordenen var at pleje mennesker på korstog. Der var ridderhospital i Jerusalem og på Rhodos. Men det mest kendte er Maltas. Klik her til særskilt afsnit.
Over for ridderhospitalet er The Malta Experience, ma.-fr. hver time 11-16; lø.-sø. 11, 12 og 13, entré €16. tlf. 21243776. En lyd- og diasforestilling fortæller Maltas historie fra stenalder til i dag, også på dansk. Salen er afkølet, det kan være et skønt afbræk i heden.
Fort St. Elmo (16), lø. 13-16.30, sø. 9-17, entré 7 euro, ture hver time. Parader, se opslag.
Maltesiske soldater har boet her siden 1417, men først i 1552 opførtes fortet til forsvar mod muslimer på vej ind i havnen. Det faldt under Den Store Belejring i 1565, men først efter voldsom modstand fra fortets 600 soldater. 8000 tyrkere døde, før de fik has på det. St. Elmo blev genopbygget, da hovedstaden flyttede til Valletta. Det var også på dette fort, at de første faldt ved bombardementet i juni 1940. I dag er fortets øverste del politiskole, mens den nederste vil være mange film-freaks bekendt. Her blev filmen Midnight Express optaget. St. Elmo skulle paradoksalt nok forestille et tyrkisk fængsel. Uden for fortet på Esplanaden ser man tønder, der stikker op af jorden. Det er siloer, hvor man gemte korn i flere år til belejringer. På udvalgte søndage er der opvisninger med parader, hvor maltesere klæder sig i ridderuniformer. De trutter i trompeter, affyrer gamle kanoner og flyver med falke. Showet varer 40 minutter, engang imellem på engelsk, men det flot altid.
Maltesiske soldater har boet her siden 1417, men først i 1552 opførtes fortet til forsvar mod muslimer på vej ind i havnen. Det faldt under Den Store Belejring i 1565, men først efter voldsom modstand fra fortets 600 soldater. 8000 tyrkere døde, før de fik has på det. St. Elmo blev genopbygget, da hovedstaden flyttede til Valletta. Det var også på dette fort, at de første faldt ved bombardementet i juni 1940. I dag er fortets øverste del politiskole, mens den nederste vil være mange film-freaks bekendt. Her blev filmen Midnight Express optaget. St. Elmo skulle paradoksalt nok forestille et tyrkisk fængsel. Uden for fortet på Esplanaden ser man tønder, der stikker op af jorden. Det er siloer, hvor man gemte korn i flere år til belejringer. På udvalgte søndage er der opvisninger med parader, hvor maltesere klæder sig i ridderuniformer. De trutter i trompeter, affyrer gamle kanoner og flyver med falke. Showet varer 40 minutter, engang imellem på engelsk, men det flot altid.
Krigsmuseet, St. Elmo, dgl. 9-17 (sidste adgang kl. 16.30), entré 10, tlf. 21222430.
Museet fortæller militærhistorie siden bronzealderen, men mest om Malta under 2. Verdenskrig. Klenodiet er det Gloucester Gladiator-dobbeltdækkerfly, Faith (Tro), det ene af tre fly: Tro, Håb og Barmhjertighed, der forsvarede Malta mod italienerne. De snurrede rundt om byen konstant og fik fjenden til at tro, at Malta havde en kæmpe flyflåde. Håb og Barmhjertighed forsvandt, men Faith blev fundet og rekonstrueret, kun vingerne mangler. Foran Faith er motor og propel fra en engelsk Spitfire, som tyskerne skød ned. Læg mærke til jeepen: Den havde general Eisenhower med sig til Malta i juli 1943 forud for invasionen af Sicilien. Da han fløj til Sicilien, blev jeepen, og præsident Roosevelt brugte den fem måneder senere under sit besøg på Malta. Feltkanonen midt i museet er italiensk, det var den første kanon, de allierede erobrede, da de gik i land på Sicilien. Man kan se flere fotografier fra det bombede Valletta - og det stykke af Mosta-kirkens kuppel, der røg ned på gulvet sammen med en tung forsager i 1942, mens kirken var fyldt med mennesker. Desuden skibsklokken fra hangarskibet Illustrious, der blev bombarderet i dagevis på vej til Valletta med en konvoj af forsyningsskibe. Det hele er illustreret med moderne medier. Absolut et besøg værd.
Der er færre seværdigheder, hvis man går tilbage mod byporten langs kvarterne ud mod den østlige del af havnen. Men det er hyggeligt, og der er da lidt:
Bayerns herberg (17), Auberge de Baviere, Palazzo Carniero.
Bygningen blev opført af Cassar til en stormester, men han solgte det til det engelsk-bayerske langue i 1784. Det engelske langue havde været ude af riddersystemet, siden Henrik 8. blev protestant, men nu ville de gerne være med igen, og de gik fint i spænd med de tyske riddere. Siden blev det overtaget af britisk militær, og i dag er det kontorer.
Museet fortæller militærhistorie siden bronzealderen, men mest om Malta under 2. Verdenskrig. Klenodiet er det Gloucester Gladiator-dobbeltdækkerfly, Faith (Tro), det ene af tre fly: Tro, Håb og Barmhjertighed, der forsvarede Malta mod italienerne. De snurrede rundt om byen konstant og fik fjenden til at tro, at Malta havde en kæmpe flyflåde. Håb og Barmhjertighed forsvandt, men Faith blev fundet og rekonstrueret, kun vingerne mangler. Foran Faith er motor og propel fra en engelsk Spitfire, som tyskerne skød ned. Læg mærke til jeepen: Den havde general Eisenhower med sig til Malta i juli 1943 forud for invasionen af Sicilien. Da han fløj til Sicilien, blev jeepen, og præsident Roosevelt brugte den fem måneder senere under sit besøg på Malta. Feltkanonen midt i museet er italiensk, det var den første kanon, de allierede erobrede, da de gik i land på Sicilien. Man kan se flere fotografier fra det bombede Valletta - og det stykke af Mosta-kirkens kuppel, der røg ned på gulvet sammen med en tung forsager i 1942, mens kirken var fyldt med mennesker. Desuden skibsklokken fra hangarskibet Illustrious, der blev bombarderet i dagevis på vej til Valletta med en konvoj af forsyningsskibe. Det hele er illustreret med moderne medier. Absolut et besøg værd.
Der er færre seværdigheder, hvis man går tilbage mod byporten langs kvarterne ud mod den østlige del af havnen. Men det er hyggeligt, og der er da lidt:
Bayerns herberg (17), Auberge de Baviere, Palazzo Carniero.
Bygningen blev opført af Cassar til en stormester, men han solgte det til det engelsk-bayerske langue i 1784. Det engelske langue havde været ude af riddersystemet, siden Henrik 8. blev protestant, men nu ville de gerne være med igen, og de gik fint i spænd med de tyske riddere. Siden blev det overtaget af britisk militær, og i dag er det kontorer.
Foto af WikimediaImages fra Pixabay
Aragoniens herberg (18), Auberge d’Àragon, Pjazza Indinpendenza.
Maltas finansministerium bor her i det ældste af byens ridderherberger. Det er fra 1571 og det eneste med kun én etage. Man kan sagtens kikke indenfor og se den smukke gårdhave, som alle Vallettas nybyggerier skulle have. Monumentet mindes maltesere, der blev dræbt i kamp med franskmænd i 1798.
St. Paul’s Pro-Cathedral (19), Pjazza Indinpendenza.
Kirken er den engelske kirkes hovedkvarter, betalt af den engelske dronning Adelaide, gift med William 4. Hun var hyppigt på kurophold på Malta og kunne slet ikke holde ud, at der ikke var en rigtig engelsk kirke, så i 1839 fik hun ryddet den gamle bygning, der havde huset det tyske ridderherberg. Det kom hun til at fortryde mange gange, for det blev dobbelt så dyrt som forudset og nær ved at ruinere hende. Men op kom kirken, og alle havde regnet med, at den skulle være katedral for det engelske sogn, der omfatter alle europæiske lande uden for Storbritannien. Men det engelske parlament lod i stedet æren gå til Gibraltar. Siden er de to katedraler blevet sidestillede, for det gav alt for meget strid. Kirken har ikke så stor betydning i sig selv, men dens 63 meter høje spir er en vigtig del af Vallettas skyline. Lige over for har en ligkisteforretning strategisk placeret sig, og her kan man se bedemanden gå og høvle kister lige ud til gaden.
Maltas finansministerium bor her i det ældste af byens ridderherberger. Det er fra 1571 og det eneste med kun én etage. Man kan sagtens kikke indenfor og se den smukke gårdhave, som alle Vallettas nybyggerier skulle have. Monumentet mindes maltesere, der blev dræbt i kamp med franskmænd i 1798.
St. Paul’s Pro-Cathedral (19), Pjazza Indinpendenza.
Kirken er den engelske kirkes hovedkvarter, betalt af den engelske dronning Adelaide, gift med William 4. Hun var hyppigt på kurophold på Malta og kunne slet ikke holde ud, at der ikke var en rigtig engelsk kirke, så i 1839 fik hun ryddet den gamle bygning, der havde huset det tyske ridderherberg. Det kom hun til at fortryde mange gange, for det blev dobbelt så dyrt som forudset og nær ved at ruinere hende. Men op kom kirken, og alle havde regnet med, at den skulle være katedral for det engelske sogn, der omfatter alle europæiske lande uden for Storbritannien. Men det engelske parlament lod i stedet æren gå til Gibraltar. Siden er de to katedraler blevet sidestillede, for det gav alt for meget strid. Kirken har ikke så stor betydning i sig selv, men dens 63 meter høje spir er en vigtig del af Vallettas skyline. Lige over for har en ligkisteforretning strategisk placeret sig, og her kan man se bedemanden gå og høvle kister lige ud til gaden.
Støt guiden med en 20´er via Mobilepay på tlf. 20216673.
Manoel Teater (20), 115 Old Theatre Street, åbent ma.-lø 9.30 og 12.30, entré €5.
Maltas nationalscene er et af verdens ældste fungerende teatre, opført i 1731 af stormester Manoel de Vilhena. Han ville sikre adspredelser til sine unge riddere, så de ikke forfaldt til mindre kristelige gøremål. "Til ærlig rekreation", som der står skrevet over scenen. Tilskuerrummet er hesteskoformet og har 650 pladser fordelt over gulv og fire etager, i guld, hvidt og plys, og på logernes bagvægge er der landskabsmalerier. En loge var stormesterens; i dag er det præsidentens. Da operahuset blev indviet i 1861, nedlagde man Manoel-teatret, og derefter var det herberg – ikke for riddere, men for husvilde. Efter krigen, da operahuset var udbombet, genopstod Manoel. I sæsonen er der besøg af turneer, men det bruges også til koncerter. Ligesom Det Kongelige Teater i København er der ingen forestillinger i de perioder, hvor der er turister. Synd. Man skal ind ved sceneindgangen mod Old Mint St., hvis man vil have rundvisning. Book på tlf. 356 21246389. Desuden har teatret tre lejligheder, der lejes ud til skuespillere i sæsonen, men til turister om sommeren. Book på samme nummer.
Ponsonby-søjlen var engang en høj søjle til minde om den britiske guvernør Fr. Ponsonby. Han var meget populær, så søjlen skulle være 25 m høj. Men i 1864 slog lynet ned og afkortede søjlen med 20 m. Valletta var blevet et vartegn fattigere – eller i hvert fald kortere
St. John’s Cavalier (21), Johanniternes ambassade, Triq Ordinance.
Den anden af de to borge, der skal beskytte Valletta mod angreb fra land. Fra de høje, tykke forsvarsværker kunne soldaterne skyde langt ind over fjendens linjer, men det blev nu aldrig nødvendigt. Og nej, det er ikke Danmarks ambassade på Malta. Det er johanniternes korsflag, der vajer, for her har Malteserordenen sin ambassade.
Hastings Gardens (22)
Parken har navn efter den britiske militærguvernør, Markisen af Hastings, der er begravet her. Han regerede 1824-26. De bastioner, parken hviler på, stammer fra Vallettas grundlæggelse. Fra parken er der udsigt over Marsamxett-havnen til Sliema.
Maltas nationalscene er et af verdens ældste fungerende teatre, opført i 1731 af stormester Manoel de Vilhena. Han ville sikre adspredelser til sine unge riddere, så de ikke forfaldt til mindre kristelige gøremål. "Til ærlig rekreation", som der står skrevet over scenen. Tilskuerrummet er hesteskoformet og har 650 pladser fordelt over gulv og fire etager, i guld, hvidt og plys, og på logernes bagvægge er der landskabsmalerier. En loge var stormesterens; i dag er det præsidentens. Da operahuset blev indviet i 1861, nedlagde man Manoel-teatret, og derefter var det herberg – ikke for riddere, men for husvilde. Efter krigen, da operahuset var udbombet, genopstod Manoel. I sæsonen er der besøg af turneer, men det bruges også til koncerter. Ligesom Det Kongelige Teater i København er der ingen forestillinger i de perioder, hvor der er turister. Synd. Man skal ind ved sceneindgangen mod Old Mint St., hvis man vil have rundvisning. Book på tlf. 356 21246389. Desuden har teatret tre lejligheder, der lejes ud til skuespillere i sæsonen, men til turister om sommeren. Book på samme nummer.
Ponsonby-søjlen var engang en høj søjle til minde om den britiske guvernør Fr. Ponsonby. Han var meget populær, så søjlen skulle være 25 m høj. Men i 1864 slog lynet ned og afkortede søjlen med 20 m. Valletta var blevet et vartegn fattigere – eller i hvert fald kortere
St. John’s Cavalier (21), Johanniternes ambassade, Triq Ordinance.
Den anden af de to borge, der skal beskytte Valletta mod angreb fra land. Fra de høje, tykke forsvarsværker kunne soldaterne skyde langt ind over fjendens linjer, men det blev nu aldrig nødvendigt. Og nej, det er ikke Danmarks ambassade på Malta. Det er johanniternes korsflag, der vajer, for her har Malteserordenen sin ambassade.
Hastings Gardens (22)
Parken har navn efter den britiske militærguvernør, Markisen af Hastings, der er begravet her. Han regerede 1824-26. De bastioner, parken hviler på, stammer fra Vallettas grundlæggelse. Fra parken er der udsigt over Marsamxett-havnen til Sliema.
Billede af Sofia Arkestål fra Pixabay
Værd at vide om Valletta:
Turistinformation (12): Auberge d’Italie på 229 Merchant´s Street, (også hjemsted for kunstmuseet) åbent 9-17, tlf. 356 22915000
Busser i Valletta: Ved byporten er busterminal med langt de fleste af Maltas buslinjer. Man kan nå alle byer på Malta herfra. Se tidsplan og ruteplanlægger her.
Linje 133 er en turistvenlig rute til Vallettas seværdigheder. Den kører hver halve time.
Færger i Valletta: Hurtigbåde til Sliema - cirka hvert kvarter fra Il-Mandragg. Neden for Upper Barracca - der er elevator - gå over gaden til kajen. Herfra sejler man til De Tre Byer, vallettaferryservice
Desuden er der færgeterminal med regelmæssig forbindelse til Sicilien (Siracusa, Catania, Reggio), Napoli og Tripoli (Libyen).
Valletta Card
Et kort for turister i Valletta. Det koster 19 euro og gælder i 24 timer. Det giver adgang til: Bus til og fra Valletta fra hvilken som helst by. To ture med færge, fra Sliema eller Cospicua og tilbage. Fri kørsel med Linje 133 – Vallettas bybus. Fri adgang til Stormesterens Palads, Tøjhusmuseet, Arkæologisk Museum og Malta 5D.
Shopping i Valletta:
Republik Street: På St. John’s Square er der et kunsthåndværkercenter. Til almindelige ndkøb er der syv etager med specialforretninger i Embassy Complex i St. Lucia Street, en sidegade til Republic Street. Her er også biografer, og i kælderen kan man spille bingo. SAVOY hedder en butiksarkade i Republic Street med 30 mærkevareforhandlere, herunder en Esprit, Kookai og Miss Selfridges.
Merchant´s Street: Markedshallen ligger lige efter domkirkens bagside. I de historiske rammer er skabt et center med fiske-, slagter- og grøntbutikker i to etager. I samme gade er der hver formiddag boder med varer bl.a. billigt tøj. Desuden er der stormagasinet BHS
i 195 Merchant St. Søndag er der loppemarked uden for bymuren under St. James’ Cavalier.
Hvor skal man spise i Valletta? Klik til Restauranter i Valletta
Turistinformation (12): Auberge d’Italie på 229 Merchant´s Street, (også hjemsted for kunstmuseet) åbent 9-17, tlf. 356 22915000
Busser i Valletta: Ved byporten er busterminal med langt de fleste af Maltas buslinjer. Man kan nå alle byer på Malta herfra. Se tidsplan og ruteplanlægger her.
Linje 133 er en turistvenlig rute til Vallettas seværdigheder. Den kører hver halve time.
Færger i Valletta: Hurtigbåde til Sliema - cirka hvert kvarter fra Il-Mandragg. Neden for Upper Barracca - der er elevator - gå over gaden til kajen. Herfra sejler man til De Tre Byer, vallettaferryservice
Desuden er der færgeterminal med regelmæssig forbindelse til Sicilien (Siracusa, Catania, Reggio), Napoli og Tripoli (Libyen).
Valletta Card
Et kort for turister i Valletta. Det koster 19 euro og gælder i 24 timer. Det giver adgang til: Bus til og fra Valletta fra hvilken som helst by. To ture med færge, fra Sliema eller Cospicua og tilbage. Fri kørsel med Linje 133 – Vallettas bybus. Fri adgang til Stormesterens Palads, Tøjhusmuseet, Arkæologisk Museum og Malta 5D.
Shopping i Valletta:
Republik Street: På St. John’s Square er der et kunsthåndværkercenter. Til almindelige ndkøb er der syv etager med specialforretninger i Embassy Complex i St. Lucia Street, en sidegade til Republic Street. Her er også biografer, og i kælderen kan man spille bingo. SAVOY hedder en butiksarkade i Republic Street med 30 mærkevareforhandlere, herunder en Esprit, Kookai og Miss Selfridges.
Merchant´s Street: Markedshallen ligger lige efter domkirkens bagside. I de historiske rammer er skabt et center med fiske-, slagter- og grøntbutikker i to etager. I samme gade er der hver formiddag boder med varer bl.a. billigt tøj. Desuden er der stormagasinet BHS
i 195 Merchant St. Søndag er der loppemarked uden for bymuren under St. James’ Cavalier.
Hvor skal man spise i Valletta? Klik til Restauranter i Valletta
Videre til Stormesterens Palads, klik her
Videre til Ridderhospitalet, klik her
Videre til resten af Malta, gå til hovedmenuen
Videre til Ridderhospitalet, klik her
Videre til resten af Malta, gå til hovedmenuen
