Malteserne
Af Kenneth Bo Jørgensen
Malteserne kan ved første møde virke tillukkede, men smil lidt, så åbner de sig straks og smider alt for at snakke og hjælpe. Farer man vild i en lille by og spørger om vej, har man hurtigt en hel bydel i gang med at hjælpe, så man næsten ikke kan komme videre. De vil gerne have kontakt, men er også oplært i at give plads, ikke mase sig på. Det er man nødt til, når man skal leve så mange, så tæt, på så lille en ø.
Familien får derimod ikke lov at være i fred. Den er omdrejningspunktet for alle malteseres liv. Og jo større, jo bedre. Den er også vennekreds, og dem man fejrer et hav af fridage og fødselsdage – som regel på picnic. Så jo større familie, jo sjovere har man det. Derfor er det vigtigt at få børn. Uden en masse børn, ingen familie og dermed forringede sociale muligheder. Det værste, der kan ske for et ægtepar er barnløshed. Maltas eventyr slutter ikke: og de levede lykkeligt til deres dages ende, slut. Men: og de levede sammen og fik masser af børn, slut.
Børn tager man med overalt, også sent om aftenen, men de terroriserer ikke, og de viser gammeldags respekt for de ældre – også ældre turister. Om aftenen klæder hele familien sig pænt på for at gå tur – passiegata. Kvinder ses stadig i sorte gevandter, fordi de sørger over et dødsfald, men der er droslet voldsomt ned på antallet af år, man behøver at gå i sort. Så gadebilledet i byerne er blevet langt mere farverigt. I dag klæder malteserne sig stort set som os. De følger meget med i resten af verden. Og de elsker at rejse. Aviserne bugner af rejseannoncer. Desuden har de været vant til at rejse ud for at finde arbejde, når der var smalhals på øerne. Så mange er emigreret, at der er flere maltesere udenfor end på Malta.
Livskvaliteten på Malta har altid været høj, og malteseren er glad for livet - og efter at EU er kommet ind i billedet, er han også blevet rigere. Vejene er glatte som silke, og de gamle historiske bygninger bliver fikset op af Onkel EU, som man kalder den velgørende insitution i Bruxelles. Der er gang i beskæftigelsen, så der burde ikke være meget at klage over. Eneste sky på himlen er flygtningestrømmene fra Afrika, som bekymrer dem. Og en ting til: Malta har europæisk rekord i fedme, det er der nu heller ikke noget at sige til, for mage til kage-glade mennesker skal man lede længe efter.
Vidste du, at unge i Malta har en Europarekord, når gælder om at flytte hjemmefra. De er i snit 32 år, når det sker. I Danmark er det 20 år. Malta mødre må kunne noget.
Malteserne kan ved første møde virke tillukkede, men smil lidt, så åbner de sig straks og smider alt for at snakke og hjælpe. Farer man vild i en lille by og spørger om vej, har man hurtigt en hel bydel i gang med at hjælpe, så man næsten ikke kan komme videre. De vil gerne have kontakt, men er også oplært i at give plads, ikke mase sig på. Det er man nødt til, når man skal leve så mange, så tæt, på så lille en ø.
Familien får derimod ikke lov at være i fred. Den er omdrejningspunktet for alle malteseres liv. Og jo større, jo bedre. Den er også vennekreds, og dem man fejrer et hav af fridage og fødselsdage – som regel på picnic. Så jo større familie, jo sjovere har man det. Derfor er det vigtigt at få børn. Uden en masse børn, ingen familie og dermed forringede sociale muligheder. Det værste, der kan ske for et ægtepar er barnløshed. Maltas eventyr slutter ikke: og de levede lykkeligt til deres dages ende, slut. Men: og de levede sammen og fik masser af børn, slut.
Børn tager man med overalt, også sent om aftenen, men de terroriserer ikke, og de viser gammeldags respekt for de ældre – også ældre turister. Om aftenen klæder hele familien sig pænt på for at gå tur – passiegata. Kvinder ses stadig i sorte gevandter, fordi de sørger over et dødsfald, men der er droslet voldsomt ned på antallet af år, man behøver at gå i sort. Så gadebilledet i byerne er blevet langt mere farverigt. I dag klæder malteserne sig stort set som os. De følger meget med i resten af verden. Og de elsker at rejse. Aviserne bugner af rejseannoncer. Desuden har de været vant til at rejse ud for at finde arbejde, når der var smalhals på øerne. Så mange er emigreret, at der er flere maltesere udenfor end på Malta.
Livskvaliteten på Malta har altid været høj, og malteseren er glad for livet - og efter at EU er kommet ind i billedet, er han også blevet rigere. Vejene er glatte som silke, og de gamle historiske bygninger bliver fikset op af Onkel EU, som man kalder den velgørende insitution i Bruxelles. Der er gang i beskæftigelsen, så der burde ikke være meget at klage over. Eneste sky på himlen er flygtningestrømmene fra Afrika, som bekymrer dem. Og en ting til: Malta har europæisk rekord i fedme, det er der nu heller ikke noget at sige til, for mage til kage-glade mennesker skal man lede længe efter.
Vidste du, at unge i Malta har en Europarekord, når gælder om at flytte hjemmefra. De er i snit 32 år, når det sker. I Danmark er det 20 år. Malta mødre må kunne noget.
Sprog
Malta har eget sprog, der kan det hele, med masser af låneord fra italiensk og engelsk. I 2002 vedtog regeringen, at det maltesiske sprog skal bruges i alle medier, specielt i tv, for det engelske spredte sig stærkt og var tæt på at blive primær sprog. Men skolerne underviser stadig i engelsk, og de fleste taler det fint. Ældre kan italiensk, som var officielt sprog på linje med maltesisk indtil 1935, men da Mussolini invaderede Etiopien, ville man ikke tale det længere. Maltestisk er som arabisk og hebraisk af semitisk oprindelse, men skrives med latinske bogstaver. Skriftsproget sås første gang i bogen Cantilena af forfatteren Peter Caxaro i midten af 1400-tallet. Se mere i sproghjørnet.
Vidste du, at Ridderne har sat deres præg på sproget. Stormester Lascaris så meget trist ud. Og hvis du også gør det, siger malteserne: Hvorfor har du Lascaris-ansigt?
Uddannelse
Uddannelse er på europæisk niveau. På 25 år har man hævet antallet af studerende på længere uddannelser fra 700 til 7000 om året. Der er tvungen skolegang indtil det 16. år. Undervisningen foregår enten på folkeskoler eller skoler, der drives af kirken. De 5-10-årige går i Primary School (underskole) og de 11-16-årige i Secondary School. Derefter kan man fortsætte i gymnasiet eller vælge teknisk skole. Alle elever undervises i maltesisk og engelsk, og i de højere klasser også i fransk, italiensk og tysk. Alle elever går i uniformer. Der er flere højere læreanstalter, St. Edward’s College (grundlagt af briterne) og La Salla (oprindelig fransk) i Cospicua. Desuden er der et Institut for Turisme. Maltas universitet blev grundlagt i 1592 af jesuittermunkene, der underviste i filosofi og teologi. I dag kan man studere næsten alle universitetsfag. Præsteuddannelsen tager den katolske kirke sig af på seminarerne.
Malta har eget sprog, der kan det hele, med masser af låneord fra italiensk og engelsk. I 2002 vedtog regeringen, at det maltesiske sprog skal bruges i alle medier, specielt i tv, for det engelske spredte sig stærkt og var tæt på at blive primær sprog. Men skolerne underviser stadig i engelsk, og de fleste taler det fint. Ældre kan italiensk, som var officielt sprog på linje med maltesisk indtil 1935, men da Mussolini invaderede Etiopien, ville man ikke tale det længere. Maltestisk er som arabisk og hebraisk af semitisk oprindelse, men skrives med latinske bogstaver. Skriftsproget sås første gang i bogen Cantilena af forfatteren Peter Caxaro i midten af 1400-tallet. Se mere i sproghjørnet.
Vidste du, at Ridderne har sat deres præg på sproget. Stormester Lascaris så meget trist ud. Og hvis du også gør det, siger malteserne: Hvorfor har du Lascaris-ansigt?
Uddannelse
Uddannelse er på europæisk niveau. På 25 år har man hævet antallet af studerende på længere uddannelser fra 700 til 7000 om året. Der er tvungen skolegang indtil det 16. år. Undervisningen foregår enten på folkeskoler eller skoler, der drives af kirken. De 5-10-årige går i Primary School (underskole) og de 11-16-årige i Secondary School. Derefter kan man fortsætte i gymnasiet eller vælge teknisk skole. Alle elever undervises i maltesisk og engelsk, og i de højere klasser også i fransk, italiensk og tysk. Alle elever går i uniformer. Der er flere højere læreanstalter, St. Edward’s College (grundlagt af briterne) og La Salla (oprindelig fransk) i Cospicua. Desuden er der et Institut for Turisme. Maltas universitet blev grundlagt i 1592 af jesuittermunkene, der underviste i filosofi og teologi. I dag kan man studere næsten alle universitetsfag. Præsteuddannelsen tager den katolske kirke sig af på seminarerne.
Malteserne er et gæstfrit folk. Og det er ikke bare noget, man siger. Det står i Biblen! Evangelisten Lukas himself skrev det, efter at han og apostlen Paulus besøgte øen i år 60, og malteserne lever op til Biblens ord den dag i dag.
Religion
Der er 323 kirker på Malta, foto: Hanne Høyer
Forfatteren George Bernard Shaw skrev: Hvis præster var træer, ville Malta være frodigt. Religion og kirke spiller en stor rolle på øerne, og selv om der er tendens til at slappe lidt af på det, er der god kirkegang om søndagen. Stort set alle er romersk-katolske.
Malta har er et hav af hellige steder. Guider vil sige, at der 365 kirker – en til hver dag. Men det er nu ikke helt rigtigt. Der er 323. Og hvis man tæller hellige steder med, er der næsten det dobbelte. Læs mere om kirketælling på BLIV KLOG PÅ ØEN. Men man skal nok nå op på 365, for man bygger stadig, kirkebyggeri anses for det bedste, man kan bruge sin tid på. Kirkerne er ikke kun fyldt om søndagen, men også i det daglige og til festa og højtider. Hvert sogn har sin egen helgen, som man fejrer én gang om året, se festa. I påsken er der processioner fra kirkerne med store flåder med statuer, der viser Jesu liv. Religion ses alle vegne, selv i busserne, hvor det godt kan føles lidt utrygt, når en chauffør knuger en helgenfigur og sender bønner afsted under kørsel.
Religionen påvirker det politiske liv. Stærkt katolske stemmer Nationalistpartiet, og derfor arbejder Socialistpartiet altid på at bryde den katolske kirkes magt, men socialister går også i kirke. De ønsker bare, at den skal blande sig uden om politik, og de har vind i sejlene. I 2011 stemte 53 pct. for, at man kunne blive skilt, selv om kirken var stærkt imod, og siden abort blevet tilladt. Der er religionsfrihed, og der er både synagoger, moskeer og protestantiske kirker. Kirken har en ærkebiskop for hele Malta, som bor i Mdina og en biskop for Gozo.
OBS: Alla siger man i Maltas kirker, men det er ikke muslimer, der er gået forkert. På maltesisk hedder Gud: Alla.
Malta har er et hav af hellige steder. Guider vil sige, at der 365 kirker – en til hver dag. Men det er nu ikke helt rigtigt. Der er 323. Og hvis man tæller hellige steder med, er der næsten det dobbelte. Læs mere om kirketælling på BLIV KLOG PÅ ØEN. Men man skal nok nå op på 365, for man bygger stadig, kirkebyggeri anses for det bedste, man kan bruge sin tid på. Kirkerne er ikke kun fyldt om søndagen, men også i det daglige og til festa og højtider. Hvert sogn har sin egen helgen, som man fejrer én gang om året, se festa. I påsken er der processioner fra kirkerne med store flåder med statuer, der viser Jesu liv. Religion ses alle vegne, selv i busserne, hvor det godt kan føles lidt utrygt, når en chauffør knuger en helgenfigur og sender bønner afsted under kørsel.
Religionen påvirker det politiske liv. Stærkt katolske stemmer Nationalistpartiet, og derfor arbejder Socialistpartiet altid på at bryde den katolske kirkes magt, men socialister går også i kirke. De ønsker bare, at den skal blande sig uden om politik, og de har vind i sejlene. I 2011 stemte 53 pct. for, at man kunne blive skilt, selv om kirken var stærkt imod, og siden abort blevet tilladt. Der er religionsfrihed, og der er både synagoger, moskeer og protestantiske kirker. Kirken har en ærkebiskop for hele Malta, som bor i Mdina og en biskop for Gozo.
OBS: Alla siger man i Maltas kirker, men det er ikke muslimer, der er gået forkert. På maltesisk hedder Gud: Alla.
Maltas parlamentsal
Politik
Malta blev i 1974 en selvstændig republik med en præsident, der vælges af parlamentet for fem år. Man har stemmeret, når man er fyldt 16 år. Regeringen ledes af premierministeren og 14 ministre. Parlamentet kaldes House of Representatives og har 69 medlemmer. Forholdet mellem politikere og vælgere er tæt. Der er 1 parlamentsmedlem pr. 5000 indbyggere – i Danmark er det 1:28.000. Den enkelte vælger bliver plejet så omhyggeligt, at det kan være svært at gennemføre ubehagelige beslutninger.
To partier strides om magten: Nationalistpartiet Partit Nazzjonalist, også kaldet National Party, og Arbejderpartiet Partit Tal-Haddiema, også kaldet Labour. Det er ofte en strid strid. For malteserne går voldsomt op i politik. Man fødes ind i et parti; en familie er enten nationalister eller socialister, og det er højforræderi, hvis et familiemedlem afviger. Man må lever også opdelt efter politisk standpunkt. Selv i små byer er der to forretninger af hver slags, så man kun behøver at handle hos folk af samme politiske observans som én selv. I mange byer har hvert parti eget orkester ved alle parader, hvilket ikke altid bidrager til den musikalske nydelse. I 1992 blev det forbudt at diskutere politik på barer, fordi det gav alt for megen ballade. Derimod kan man diskutere politik i klubberne, for hvert parti har en i alle byer. Groft sagt afhænger magtfordelingen på Malta af antallet af unge førstegangsvælgere.
Malta blev i 2004 optaget i EU og indførte euro. Nu er alle meget glade for EU, for det strømmer ind med støttekroner, og det pynter alle steder.
Malta blev i 1974 en selvstændig republik med en præsident, der vælges af parlamentet for fem år. Man har stemmeret, når man er fyldt 16 år. Regeringen ledes af premierministeren og 14 ministre. Parlamentet kaldes House of Representatives og har 69 medlemmer. Forholdet mellem politikere og vælgere er tæt. Der er 1 parlamentsmedlem pr. 5000 indbyggere – i Danmark er det 1:28.000. Den enkelte vælger bliver plejet så omhyggeligt, at det kan være svært at gennemføre ubehagelige beslutninger.
To partier strides om magten: Nationalistpartiet Partit Nazzjonalist, også kaldet National Party, og Arbejderpartiet Partit Tal-Haddiema, også kaldet Labour. Det er ofte en strid strid. For malteserne går voldsomt op i politik. Man fødes ind i et parti; en familie er enten nationalister eller socialister, og det er højforræderi, hvis et familiemedlem afviger. Man må lever også opdelt efter politisk standpunkt. Selv i små byer er der to forretninger af hver slags, så man kun behøver at handle hos folk af samme politiske observans som én selv. I mange byer har hvert parti eget orkester ved alle parader, hvilket ikke altid bidrager til den musikalske nydelse. I 1992 blev det forbudt at diskutere politik på barer, fordi det gav alt for megen ballade. Derimod kan man diskutere politik i klubberne, for hvert parti har en i alle byer. Groft sagt afhænger magtfordelingen på Malta af antallet af unge førstegangsvælgere.
Malta blev i 2004 optaget i EU og indførte euro. Nu er alle meget glade for EU, for det strømmer ind med støttekroner, og det pynter alle steder.
Erhvervsliv
Erhvervslivet buldrer frem på Malta, med rekordlav arbejdsløshed. Der er fremgang på alle fronter. Især i de senere år er handel vokset kraftigt med udlandet. 70 % er med EU-lande.
Landbruget består af 6000 små landbrug, nærmest gartnerier, hvor hver kartoffel og tomat hjælpes op af jorden. Der dyrkes hvede, druer og græskar. Udfordringen for bønderne er at holde på jorden og på vandet, så de kan dyrke i de tørre perioder. Derfor ser man mange vindmøller, der trækker vand op fra undergrunden og ledes ud på marken. Der er kun lidt kvæg, mens man er selvforsynende med svin, får, kanin og fjerkræ.
Fiskeriet beskæftiger ca. 800 mand, og den årlige fangst er ca. 1000 tons.
Vin bliver stadig større. Fra en nærmest komisk produktion af opvaskevand i 80´erne,er Malta faktisk kommet på vinkortet over hele verden. Desværre producerer de næsten kun til sig selv, for de eftertragtede dråber når ikke over grænsen i særlig stort omfang. Af de bedre kan nævnes: Marsovin (en god medio hvidvin). Lacryma Vitis både rød og hvid. La Valette Superieur er en rødvin, der nærmer sig en god, fransk Bordeaux.
Industri omfatter tekstiler og tobak. Flere udenlandske fabrikker har filialer på Malta. Der produceres fx masser af cowboybukser på Gozo. Skibsindustrien havde engang 4000 ansatte, i dag er det halvdelen, men fremtiden ser ganske pæn ud. Flere ordrer kommer ind end før.
Erhvervslivet buldrer frem på Malta, med rekordlav arbejdsløshed. Der er fremgang på alle fronter. Især i de senere år er handel vokset kraftigt med udlandet. 70 % er med EU-lande.
Landbruget består af 6000 små landbrug, nærmest gartnerier, hvor hver kartoffel og tomat hjælpes op af jorden. Der dyrkes hvede, druer og græskar. Udfordringen for bønderne er at holde på jorden og på vandet, så de kan dyrke i de tørre perioder. Derfor ser man mange vindmøller, der trækker vand op fra undergrunden og ledes ud på marken. Der er kun lidt kvæg, mens man er selvforsynende med svin, får, kanin og fjerkræ.
Fiskeriet beskæftiger ca. 800 mand, og den årlige fangst er ca. 1000 tons.
Vin bliver stadig større. Fra en nærmest komisk produktion af opvaskevand i 80´erne,er Malta faktisk kommet på vinkortet over hele verden. Desværre producerer de næsten kun til sig selv, for de eftertragtede dråber når ikke over grænsen i særlig stort omfang. Af de bedre kan nævnes: Marsovin (en god medio hvidvin). Lacryma Vitis både rød og hvid. La Valette Superieur er en rødvin, der nærmer sig en god, fransk Bordeaux.
Industri omfatter tekstiler og tobak. Flere udenlandske fabrikker har filialer på Malta. Der produceres fx masser af cowboybukser på Gozo. Skibsindustrien havde engang 4000 ansatte, i dag er det halvdelen, men fremtiden ser ganske pæn ud. Flere ordrer kommer ind end før.
2,7 mio. turister besøger Malta årligt
Turisme
Der kom 2,7 millioner turister til Malta i 2018 - en stigning på 14 procent i forhold til året før. Heraf er 30.000 danskere, så vi fylder som en dråbe i havet. Der kommer flest englændere, men også mange tyskere og italienere.
Det stigende antal skyldes, at Valletta har fået en ny terminal, der kan tage flere krydstogtskibe. Det er væksten her, der har givet den store stigning, for antallet af charterturister er faldet en smule. Eneste nationer, der har usvækket charter-interesse er: Italien og Danmark.
Det er Maltas vigtigste indtægtskilde, €2,1 mia, 30 % af bruttonationalproduktet.
Turismen blev i sin tid lanceret af nød, da øen mistede indtægterne fra de engelske militærbaser. Eksperter advarede Malta, for hvem ville gide rejse så langt, men bum, så kom jetflyet, og så kom vi til Malta. Det boomede, som man siger i den branche. I 1979 kom 700.000 turister, dobbelt så mange som man havde plads til, men da penge jo ikke lugter, sagde ingen stop. Jo flere, jo bedre. Man fik et discount-image. Derfor var det nærmest en hjælp, da der i 80’erne skete en afmatning. De ringeste hoteller og restauranter måtte lukke. Siden har man satset man på familier med almindelige indkomster, der ikke har noget imod at betale for deres ferie. Samtidig forsøger man at strække sæsonen ved at lancere Maltas milde vintre. I øjeblikket giver man kun tilladelse til opførelse af hoteller med 5 stjerner.
Der kom 2,7 millioner turister til Malta i 2018 - en stigning på 14 procent i forhold til året før. Heraf er 30.000 danskere, så vi fylder som en dråbe i havet. Der kommer flest englændere, men også mange tyskere og italienere.
Det stigende antal skyldes, at Valletta har fået en ny terminal, der kan tage flere krydstogtskibe. Det er væksten her, der har givet den store stigning, for antallet af charterturister er faldet en smule. Eneste nationer, der har usvækket charter-interesse er: Italien og Danmark.
Det er Maltas vigtigste indtægtskilde, €2,1 mia, 30 % af bruttonationalproduktet.
Turismen blev i sin tid lanceret af nød, da øen mistede indtægterne fra de engelske militærbaser. Eksperter advarede Malta, for hvem ville gide rejse så langt, men bum, så kom jetflyet, og så kom vi til Malta. Det boomede, som man siger i den branche. I 1979 kom 700.000 turister, dobbelt så mange som man havde plads til, men da penge jo ikke lugter, sagde ingen stop. Jo flere, jo bedre. Man fik et discount-image. Derfor var det nærmest en hjælp, da der i 80’erne skete en afmatning. De ringeste hoteller og restauranter måtte lukke. Siden har man satset man på familier med almindelige indkomster, der ikke har noget imod at betale for deres ferie. Samtidig forsøger man at strække sæsonen ved at lancere Maltas milde vintre. I øjeblikket giver man kun tilladelse til opførelse af hoteller med 5 stjerner.
Mad på Malta
Malta-mad på farten. Foto: Kenneth Bo Jørgensen
I første omgang ser det ud, som om ferien på Malta ikke bliver det helt store kulinariske eventyr. Den engelske madkultur har sat sig hårdt og fedtet på Malta. Grillmad, chips, udkogte grøntsager er på menuerne. Det kan være grunden til, at mange vælger hotellejligheder, hvor de selv kan lave mad. Men der er lys forude. Det er stærkt præget af det italienske køkken, og malteserne laver skønne pastaretter og pizzaer. Hjemme spiser de kanin, lam og svinekød med masser af grøntsager.
Maltesiske retter:
Minestra er en variation af den italienske suppe minestrone, men mere fyldig. Den indeholder et væld af grøntsager og pasta.
Brodu er kogt på oksekød og tilsat bl.a. småstykker af roer og selleri.
Kanin, fenek: Kødet brunes i fedt og vin og stuves med kartofler, bønner, løg og forskellige urter samt vin. Serveres med spaghetti.
Timpana består af lange, runde og tykke pastastrimler, lever, løg, blød- og hårdkogte æggestykker. Det hele bages i en kageform.
Ross il-Forn består af ris, der er bagt med små kødstykker, æg og ost.
Brungiel. Auberginer er maltesernes yndlingsgrøntsag. I denne ret serveres de med fyld af små kødstykker, tomatpuré og semulje.
Bragioli er en blanding af små kødstykker, hårdkogte æg, brødbidder, persille og oliven. Denne blanding er rullet ind i tynde skiver af kød eller flæsk.
Qarnita består af småstykker af blæksprutter i en blanding af oliven, løg, nødder, rosiner, ærter og vin.
Pastizzi er butterdejspakker med fyld.
Som snacks spiser man gerne friturestegte dadler
Maltas brød er verdensberømt. De lokale ved, hvornår byens bager er klar med frisk brød, og så begynder køerne – gerne ca. kl. 11.30. Malteserne spiser kun brød, der lige er kommet ud af ovnen. Der er forskellige slags, men hverdagsbrødet er hvidt og meget hårdt bagt med knasende sprød skorpe.
Det særlige Hobz biz-zejtr er brød gnubbet i tomater, så det er helt lyserødt og derefter toppet med tomater, kapers og tun, eventuelt oliven.
Malteserne elsker søde sager, især kager og is. Ved festaer spiser man figolli, mandel småkager med citron, og til fastelavn får man prinjolata, en mandeldessert.
Maltesiske retter:
Minestra er en variation af den italienske suppe minestrone, men mere fyldig. Den indeholder et væld af grøntsager og pasta.
Brodu er kogt på oksekød og tilsat bl.a. småstykker af roer og selleri.
Kanin, fenek: Kødet brunes i fedt og vin og stuves med kartofler, bønner, løg og forskellige urter samt vin. Serveres med spaghetti.
Timpana består af lange, runde og tykke pastastrimler, lever, løg, blød- og hårdkogte æggestykker. Det hele bages i en kageform.
Ross il-Forn består af ris, der er bagt med små kødstykker, æg og ost.
Brungiel. Auberginer er maltesernes yndlingsgrøntsag. I denne ret serveres de med fyld af små kødstykker, tomatpuré og semulje.
Bragioli er en blanding af små kødstykker, hårdkogte æg, brødbidder, persille og oliven. Denne blanding er rullet ind i tynde skiver af kød eller flæsk.
Qarnita består af småstykker af blæksprutter i en blanding af oliven, løg, nødder, rosiner, ærter og vin.
Pastizzi er butterdejspakker med fyld.
Som snacks spiser man gerne friturestegte dadler
Maltas brød er verdensberømt. De lokale ved, hvornår byens bager er klar med frisk brød, og så begynder køerne – gerne ca. kl. 11.30. Malteserne spiser kun brød, der lige er kommet ud af ovnen. Der er forskellige slags, men hverdagsbrødet er hvidt og meget hårdt bagt med knasende sprød skorpe.
Det særlige Hobz biz-zejtr er brød gnubbet i tomater, så det er helt lyserødt og derefter toppet med tomater, kapers og tun, eventuelt oliven.
Malteserne elsker søde sager, især kager og is. Ved festaer spiser man figolli, mandel småkager med citron, og til fastelavn får man prinjolata, en mandeldessert.
