Malteserne
Alt om Maltesere. Levevilkår. Religion. Sprog. Uddannelse. Politik. Erhverv. Turisme
Af Kenneth Bo Jørgensen
Malteserne kan ved første blik virke lidt tillukkede, men smil, så skal du bare se. De åbner sig og smider alt for at snakke og hjælpe. Farer man vild i en by, har man hurtigt hele byen i gang med at hjælpe, så man næsten ikke kan komme videre. For malteserne vil gerne i kontakt, men de er også opdraget til at give plads og lade folk være i fred. Man har det i blodet, at man ikke maser sig på, når man skal bo så mange på så lille en ø.
Familien får dog ikke lov at være i fred. Den er kernen i enhver maltesers liv. Den udgør vennekredsen, og i familien fejrer man de mange fridage, helligdage, mærkedage og fødselsdage – som regel på picnic. Jo større familie, jo flere fester. Så jo større familie, jo bedre liv. Til det værste, der kan ske for et ægtepar, regnes: barnløshed.
Vidste du, at Maltas eventyr aldrig slutter med: og de levede lykkeligt til deres dages ende. Men derimod: og de levede sammen og fik masser af børn.
Malteserne kan ved første blik virke lidt tillukkede, men smil, så skal du bare se. De åbner sig og smider alt for at snakke og hjælpe. Farer man vild i en by, har man hurtigt hele byen i gang med at hjælpe, så man næsten ikke kan komme videre. For malteserne vil gerne i kontakt, men de er også opdraget til at give plads og lade folk være i fred. Man har det i blodet, at man ikke maser sig på, når man skal bo så mange på så lille en ø.
Familien får dog ikke lov at være i fred. Den er kernen i enhver maltesers liv. Den udgør vennekredsen, og i familien fejrer man de mange fridage, helligdage, mærkedage og fødselsdage – som regel på picnic. Jo større familie, jo flere fester. Så jo større familie, jo bedre liv. Til det værste, der kan ske for et ægtepar, regnes: barnløshed.
Vidste du, at Maltas eventyr aldrig slutter med: og de levede lykkeligt til deres dages ende. Men derimod: og de levede sammen og fik masser af børn.
De unge maltesere klæder sig ligesom resten af vestens unge, foto Kenneth Bo Jørgensen
Familiens børn er med overalt, også langt ud på aftenen, men de terroriserer ikke, de er godt opdragede og viser respekt for ældre – også ældre turister! Om aftenen klæder familien sig pænt på for at gå tur – passiegata. Og når mørket falder på, og ikke før, spiser man. Kvinder er ikke længere tynget af store, sorte gevandter, fordi de altid "bare sorg", der var jo altid et familiemedlem, der var død. Men nu går de klædt som resten af Vestens kvinder.
Malteserne er åbne og følger med i Verdens Gang. De elsker at rejse, og aviserne bugner af rejseannoncer. At rejse var engang eneste mulighed for at finde arbejde, så at rejse er en del af livet, også selv om man i dag har fuld beskæftigelse. Nu rejser man for fornøjelsens skyld.
Malteserne er åbne og følger med i Verdens Gang. De elsker at rejse, og aviserne bugner af rejseannoncer. At rejse var engang eneste mulighed for at finde arbejde, så at rejse er en del af livet, også selv om man i dag har fuld beskæftigelse. Nu rejser man for fornøjelsens skyld.
Selv p-pladser har Onkel EU finansieret
Livskvalitet på Malta
Malteserne er generelt glade for livet - ikke mindst efter, at de kom i EU, som har gjort dem rige. Veje er nu glatte som silke, og historiske bygninger er fikset op med hjælp fra Onkel EU, som man kalder velgøreren i Bruxelles. Corona-pandemien i 2020 kunne ikke engang standse fremgangen. Men der er skyer på himlen: Strømme af flygtninge fra Afrika. Fedme i verdens mest kage-glade nation. Og så er korruption og magtfordrejning taget til.
Alle kan se den nye rigdom i form af store biler, villaer og lystbåde. Hvis man har fulgt Malta gennem flere år, er det en slående rigdom, der pludselig er kommet. Det kunne få en til at tro på påstande om, at Malta er blevet et land til hvidvaskning af sorte penge - og at det kan være styret af mafiaen. For hvor har de ellers tjent alle de penge. EU er gavmild, men alligevel.
Når Malta generelt har svært ved at tackle problemer og indføre reformer, skyldes det, at malteserne knapt nok er et folk, men snarere to stammer, der ikke kan fordrage hinanden. De slår ikke hinanden længere, men de taler heller ikke sammen. Så det er svært at blive enige om noget.
Se politik nedenfor.
Malteserne er generelt glade for livet - ikke mindst efter, at de kom i EU, som har gjort dem rige. Veje er nu glatte som silke, og historiske bygninger er fikset op med hjælp fra Onkel EU, som man kalder velgøreren i Bruxelles. Corona-pandemien i 2020 kunne ikke engang standse fremgangen. Men der er skyer på himlen: Strømme af flygtninge fra Afrika. Fedme i verdens mest kage-glade nation. Og så er korruption og magtfordrejning taget til.
Alle kan se den nye rigdom i form af store biler, villaer og lystbåde. Hvis man har fulgt Malta gennem flere år, er det en slående rigdom, der pludselig er kommet. Det kunne få en til at tro på påstande om, at Malta er blevet et land til hvidvaskning af sorte penge - og at det kan være styret af mafiaen. For hvor har de ellers tjent alle de penge. EU er gavmild, men alligevel.
Når Malta generelt har svært ved at tackle problemer og indføre reformer, skyldes det, at malteserne knapt nok er et folk, men snarere to stammer, der ikke kan fordrage hinanden. De slår ikke hinanden længere, men de taler heller ikke sammen. Så det er svært at blive enige om noget.
Se politik nedenfor.
Maltas kvinder er ikke længere svøbt i sorte kjoler - i hvert fald ikke de unge
Vidste du, at unge i Malta har Europarekord i hjemmeboende børn. De er i snit 32 år gamle, når de flytter hjemmefra. I Danmark er tallet 20 år. Maltas mødre kan noget!
Sprog
Malta har eget sprog. Det minder om arabisk, men ikke så meget at en araber kan forstå det. Det er lovpligtigt for alle medier at udkomme på for engelsk spreder sig så stærkt, at det truer maltestisk som primær sprog. Så alle taler engelsk, og ældre taler italiensk, for det var sidordnet officielt sprog indtil 1935. Det stoppede dog, da Mussolini invaderede Etiopien. Selv om maltestisk er af semitisk oprindelse, skrives det med latinske bogstaver. Skriftsproget er forholdsvis nyt, første bog på maltestisk er fra midten af 1400-tallet. Se mere i sproghjørnet.
Vidste du, at ridderne satte deres præg på sproget. Stormester Lascaris så meget trist ud. Og hvis du også gør det, siger malteserne: Hvorfor har du Lascaris-ansigt?
Malta har eget sprog. Det minder om arabisk, men ikke så meget at en araber kan forstå det. Det er lovpligtigt for alle medier at udkomme på for engelsk spreder sig så stærkt, at det truer maltestisk som primær sprog. Så alle taler engelsk, og ældre taler italiensk, for det var sidordnet officielt sprog indtil 1935. Det stoppede dog, da Mussolini invaderede Etiopien. Selv om maltestisk er af semitisk oprindelse, skrives det med latinske bogstaver. Skriftsproget er forholdsvis nyt, første bog på maltestisk er fra midten af 1400-tallet. Se mere i sproghjørnet.
Vidste du, at ridderne satte deres præg på sproget. Stormester Lascaris så meget trist ud. Og hvis du også gør det, siger malteserne: Hvorfor har du Lascaris-ansigt?
Uddannelse
Uddannelse er på europæisk niveau, og det er en bedrift, for det er ikke år siden, at man kunne møde analfabeter. På 25 år har man hævet antallet af studerende på de lange uddannelser fra 700 til 7000. Der er tvungen skolegang indtil det 16. år på folkeskoler eller skoler, der drives af kirken. De 5-10 årige går i Primary School (underskole) og de 11-16-årige i Secondary School. Derefter kan man fortsætte i gymnasiet eller vælge teknisk skole. Alle elever undervises i maltesisk og engelsk, og i de højere klasser også i fransk, italiensk og tysk. Alle elever går i uniformer. Der er flere højere læreanstalter, St. Edward’s (grundlagt af briterne) og La Salla (oprindelig fransk). Desuden er der et Institut for Turisme. Maltas universitet blev grundlagt i 1592 af jesuitter, der underviste i filosofi og teologi. I dag kan man studere alle universitetsfag. Præster uddannes af den katolske kirke.
Uddannelse er på europæisk niveau, og det er en bedrift, for det er ikke år siden, at man kunne møde analfabeter. På 25 år har man hævet antallet af studerende på de lange uddannelser fra 700 til 7000. Der er tvungen skolegang indtil det 16. år på folkeskoler eller skoler, der drives af kirken. De 5-10 årige går i Primary School (underskole) og de 11-16-årige i Secondary School. Derefter kan man fortsætte i gymnasiet eller vælge teknisk skole. Alle elever undervises i maltesisk og engelsk, og i de højere klasser også i fransk, italiensk og tysk. Alle elever går i uniformer. Der er flere højere læreanstalter, St. Edward’s (grundlagt af briterne) og La Salla (oprindelig fransk). Desuden er der et Institut for Turisme. Maltas universitet blev grundlagt i 1592 af jesuitter, der underviste i filosofi og teologi. I dag kan man studere alle universitetsfag. Præster uddannes af den katolske kirke.
Religion på Malta
Den katolske kirke har traditionelt siddet tungt på Malta. Styret af en ærkebiskop i Mdina og en biskop for Gozo. Og et hav af præster. Forfatteren George Bernard Shaw skrev: Hvis præster var træer, ville Malta være frodigt. Og selv om der slappes lidt af på det efterhånden, er der stadig god kirkegang og besøg på de hellige steder. Turistguider vil sige, at der 365 kirker – en til hver dag. Men det er nu ikke rigtigt. Der er 323! Hvis man tæller hellige steder med, er der næsten det dobbelte. Læs mere om det præcise antal på GODT AT VIDE. Men man skal nok nå op på 365, for der bygges stadig, det anses nemlig for det fineste, man kan bruge sin tid på. Kirkerne er ikke kun fyldt om søndagen, men midtpunkt både til hverdag og fest. Hvert sogn har sin egen helgen, som man fejrer én gang om året, se festa. I påsken er der processioner med flåder af statuer, der viser Jesu liv. Religion ses alle vegne, selv i busser, hvor man kan se en chauffør knuge en helgenfigur til sig og sende bønner afsted under kørsel. Ikke videre tryghedsskabende.
Religion påvirker også det politiske liv. Katolikker stemmer Nationalistpartiet, og derfor arbejder Socialistpartiet altid på at nedbryde kirkens magt, selv om socialister også går i kirke. De ønsker bare, at kirken skal blande sig uden om politik, og de har vind i sejlene. I de senere år er der indført ret til skilsmisse, lavere seksuel lavalder og fri hash. Og i 2023 blev der indført ret til abort under visse omstændigheder.
Der er religionsfrihed på Malta, så man vil finde både synagoger, moskeer og protestantiske kirker.
Vidste du, at man siger Alla i Maltas kirker, ikke fordi man er muslimer. Men fordi Gud på maltesisk hedder: Alla.
Den katolske kirke har traditionelt siddet tungt på Malta. Styret af en ærkebiskop i Mdina og en biskop for Gozo. Og et hav af præster. Forfatteren George Bernard Shaw skrev: Hvis præster var træer, ville Malta være frodigt. Og selv om der slappes lidt af på det efterhånden, er der stadig god kirkegang og besøg på de hellige steder. Turistguider vil sige, at der 365 kirker – en til hver dag. Men det er nu ikke rigtigt. Der er 323! Hvis man tæller hellige steder med, er der næsten det dobbelte. Læs mere om det præcise antal på GODT AT VIDE. Men man skal nok nå op på 365, for der bygges stadig, det anses nemlig for det fineste, man kan bruge sin tid på. Kirkerne er ikke kun fyldt om søndagen, men midtpunkt både til hverdag og fest. Hvert sogn har sin egen helgen, som man fejrer én gang om året, se festa. I påsken er der processioner med flåder af statuer, der viser Jesu liv. Religion ses alle vegne, selv i busser, hvor man kan se en chauffør knuge en helgenfigur til sig og sende bønner afsted under kørsel. Ikke videre tryghedsskabende.
Religion påvirker også det politiske liv. Katolikker stemmer Nationalistpartiet, og derfor arbejder Socialistpartiet altid på at nedbryde kirkens magt, selv om socialister også går i kirke. De ønsker bare, at kirken skal blande sig uden om politik, og de har vind i sejlene. I de senere år er der indført ret til skilsmisse, lavere seksuel lavalder og fri hash. Og i 2023 blev der indført ret til abort under visse omstændigheder.
Der er religionsfrihed på Malta, så man vil finde både synagoger, moskeer og protestantiske kirker.
Vidste du, at man siger Alla i Maltas kirker, ikke fordi man er muslimer. Men fordi Gud på maltesisk hedder: Alla.
Politik
Malta har været en selvstændig republik siden 1974 med en præsident, der vælges af parlamentet for fem år. Parlamentet hedder House of Representatives, og det kan man stemme til, når man er fyldt 16 år. Siden 2022 har der været kønskvoter ved valget, så mindst fire ud af 10 nyvalgte skal være kvinder. Antallet af medlemmer afhænger derfor af, hvor mange kvinder der skal suppleres op med for at fylde kvoten. Ved valget i 2022 fik parlamentet derfor 79 medlemmer mod tidligere 69. 12 kvinder kom ind, som ikke havde opnået valg ved det gamle system. Så parlamentssalen måtte ombygges lidt, for den var ikke indrettet til så mange.
Med det nye antal medlemmer er der 1 parlamentariker pr. 6532 borgere. Det laveste antal i EU. I Danmark er der 1 folketingsmedlem pr. 32.000 borgere. Og der er langt op til Spanien, som har 1 deputeret pr. 135.000 borgere. Parlamentets flertal danner regering med en premierminister og 14 ministre.
Malta har været en selvstændig republik siden 1974 med en præsident, der vælges af parlamentet for fem år. Parlamentet hedder House of Representatives, og det kan man stemme til, når man er fyldt 16 år. Siden 2022 har der været kønskvoter ved valget, så mindst fire ud af 10 nyvalgte skal være kvinder. Antallet af medlemmer afhænger derfor af, hvor mange kvinder der skal suppleres op med for at fylde kvoten. Ved valget i 2022 fik parlamentet derfor 79 medlemmer mod tidligere 69. 12 kvinder kom ind, som ikke havde opnået valg ved det gamle system. Så parlamentssalen måtte ombygges lidt, for den var ikke indrettet til så mange.
Med det nye antal medlemmer er der 1 parlamentariker pr. 6532 borgere. Det laveste antal i EU. I Danmark er der 1 folketingsmedlem pr. 32.000 borgere. Og der er langt op til Spanien, som har 1 deputeret pr. 135.000 borgere. Parlamentets flertal danner regering med en premierminister og 14 ministre.
Maltas parlament i Valletta er en af de nyeste bygninger i hovedstaden, foto Kenneth Bo Jørgensen
Alle byer har 2 partikontorer
To partier strides om magten på Malta: Nationalistpartiet Partit Nazzjonalist (PN), også kaldet National Party, og Arbejderpartiet Partit Tal-Haddiema (PL), også kaldet Labour. Det er ofte en strid strid. For malteserne går op i politik. Partierne er nærmest stammer, som deler Malta. Man fødes ind i dem; en familie er enten nationalister eller socialister, og det er utænkeligt og højforræderi, hvis man skifter side. De to stammer lever adskilt, så vidt muligt. Selv i små byer er der derfor to forretninger af hver slags, så man kun behøver at handle hos folk, der mener det samme som en selv. I mange byer har hvert parti et hovedkvarter med eget orkester, så ved alle parader er der to orkestre, som ikke ligefrem bidrager til den kunstneriske nydelse. I 1992 blev det forbudt at diskutere politik på barer for at nedbringe antallet af slagsmål. Derimod må man gerne diskutere i klubberne, som hvert parti har en af i alle byer.
Groft sagt afhænger magtfordelingen på Malta af antallet af førstegangsvælgere. Altså, hvilken stamme der har fået flest nye børn, der er fyldt 16 år, siden sidste valg. Begge stammer er enige om, at kulturen er usund, men de kan tilsyneladende intet gøre ved det.
Malta blev i 2004 optaget i EU og indførte euro. Begge parter kan være enige om at elske EU, for det strømmer ind med støttekroner fra Onkel EU, og det pynter alle steder.
Groft sagt afhænger magtfordelingen på Malta af antallet af førstegangsvælgere. Altså, hvilken stamme der har fået flest nye børn, der er fyldt 16 år, siden sidste valg. Begge stammer er enige om, at kulturen er usund, men de kan tilsyneladende intet gøre ved det.
Malta blev i 2004 optaget i EU og indførte euro. Begge parter kan være enige om at elske EU, for det strømmer ind med støttekroner fra Onkel EU, og det pynter alle steder.
Flere millioner kommer hvert år for at se Maltas maleriske fiskerbyer
Erhvervsliv
Erhvervslivet buldrer frem på Malta med rekordlav arbejdsløshed. Især i forhold til handel med andre EU-lande er der stor vækst.
Landbrug
Malta har 6000 små landbrug, nærmest gartnerier, hvor hver kartoffel og tomat hjælpes op af jorden. Der dyrkes hvede, vin og græskar. Udfordringen er at holde på jorden og på vandet. Derfor ser man mange vindmøller, der trækker vand op fra undergrunden. Der er kvæg, men man er kun selvforsynende med svin, får, kanin og fjerkræ.
Fiskeri
Det er ikke så stort, som man skulle tro. Kun ca. 800 fiskere lander den årlige fangst på ca. 1000 tons. Masser af fisk importeres. Årsag: Flåden er gammel og ineffektiv.
Vin
En hastigt voksende branche, som er gået fra at levere nærmest komisk opvaskevand i 80erne til fornem vin, som nu er på de fine vinkort. Hvis man skal smage det, gør man klogt i at gøre det på Malta. For de drikker det hele selv. Af de bedre kan nævnes: Marsovin (medio hvidvin). Lacryma Vitis, rød og hvid. La Valette Superieur som en fransk Bordeaux.
Industri
Man fremstiller tekstiler og tobaksvarer. Fabrikker på Gozo producerer cowboybukser. Skibsindustrien havde engang 4000 ansatte, i dag er det halvdelen, men fremtiden ser ganske pæn ud. Flere ordrer kommer ind, og når man passerer de store værfter ved De Tre Byer, er der nu skibe i dok, ofte store krydstogtskibe, som skal have en overhaling.
Erhvervslivet buldrer frem på Malta med rekordlav arbejdsløshed. Især i forhold til handel med andre EU-lande er der stor vækst.
Landbrug
Malta har 6000 små landbrug, nærmest gartnerier, hvor hver kartoffel og tomat hjælpes op af jorden. Der dyrkes hvede, vin og græskar. Udfordringen er at holde på jorden og på vandet. Derfor ser man mange vindmøller, der trækker vand op fra undergrunden. Der er kvæg, men man er kun selvforsynende med svin, får, kanin og fjerkræ.
Fiskeri
Det er ikke så stort, som man skulle tro. Kun ca. 800 fiskere lander den årlige fangst på ca. 1000 tons. Masser af fisk importeres. Årsag: Flåden er gammel og ineffektiv.
Vin
En hastigt voksende branche, som er gået fra at levere nærmest komisk opvaskevand i 80erne til fornem vin, som nu er på de fine vinkort. Hvis man skal smage det, gør man klogt i at gøre det på Malta. For de drikker det hele selv. Af de bedre kan nævnes: Marsovin (medio hvidvin). Lacryma Vitis, rød og hvid. La Valette Superieur som en fransk Bordeaux.
Industri
Man fremstiller tekstiler og tobaksvarer. Fabrikker på Gozo producerer cowboybukser. Skibsindustrien havde engang 4000 ansatte, i dag er det halvdelen, men fremtiden ser ganske pæn ud. Flere ordrer kommer ind, og når man passerer de store værfter ved De Tre Byer, er der nu skibe i dok, ofte store krydstogtskibe, som skal have en overhaling.
2,7 mio. turister besøger Malta årligt
Turisme
Turisme er Maltas vigtigste indtægtskilde, €2 mia, eller 30 % af bruttonationalproduktet. Der kommer ca. 2,7 millioner turister om året, heraf 30.000 danskere, så vi fylder meget lidt, selv om det ikke altid lyder sådan. Der kommer flest englændere, dernæst tyskere og italienere.
Væksten skyldes stor vækst i antallet af krydstogtskibe. Og så er Valletta gået fra at være en lidt søvnig museum-by til en levende gang-i-den-by, og den tiltrækker nu unge fra Middelhavsområdet, der kommer på lange weekends. De skæpper godt i kassen. Antallet af charterfly er faldet lidt, dog med usvækket interesse fra Italien og Danmark.
Turisme i Malta blev indført, da øen mistede indtægterne fra de engelske militærbaser. Man måtte finde på noget. Eksperter advarede Malta mod turisme, for hvem ville gide rejse så langt, men bum, så kom jetflyet, og så kom vi. Det boomede, som man siger. I 1979 kom 700.000 turister, dobbelt så mange som man havde plads til, men da penge jo ikke lugter, sagde ingen stop. Jo flere, jo bedre. Man fik derfor et discount-image, og det var nærmest en hjælp, at der i 80’erne kom en afmatning. De ringeste hoteller og restauranter måtte lukke. Siden har man satset på familier med almindelige indkomster, der ikke har noget imod at betale for deres ferie. Samtidig forsøger man at strække sæsonen ved at lancere Maltas milde vintre.
Turisme er Maltas vigtigste indtægtskilde, €2 mia, eller 30 % af bruttonationalproduktet. Der kommer ca. 2,7 millioner turister om året, heraf 30.000 danskere, så vi fylder meget lidt, selv om det ikke altid lyder sådan. Der kommer flest englændere, dernæst tyskere og italienere.
Væksten skyldes stor vækst i antallet af krydstogtskibe. Og så er Valletta gået fra at være en lidt søvnig museum-by til en levende gang-i-den-by, og den tiltrækker nu unge fra Middelhavsområdet, der kommer på lange weekends. De skæpper godt i kassen. Antallet af charterfly er faldet lidt, dog med usvækket interesse fra Italien og Danmark.
Turisme i Malta blev indført, da øen mistede indtægterne fra de engelske militærbaser. Man måtte finde på noget. Eksperter advarede Malta mod turisme, for hvem ville gide rejse så langt, men bum, så kom jetflyet, og så kom vi. Det boomede, som man siger. I 1979 kom 700.000 turister, dobbelt så mange som man havde plads til, men da penge jo ikke lugter, sagde ingen stop. Jo flere, jo bedre. Man fik derfor et discount-image, og det var nærmest en hjælp, at der i 80’erne kom en afmatning. De ringeste hoteller og restauranter måtte lukke. Siden har man satset på familier med almindelige indkomster, der ikke har noget imod at betale for deres ferie. Samtidig forsøger man at strække sæsonen ved at lancere Maltas milde vintre.
Vidste du, at det står i Biblen, at malteserne er et gæstfrit folk. Evangelisten Lukas himself skrev det, da han og apostlen Paulus besøgte øen i år 60. Så var turismen i gang.
