Gratis Guide til Malta
Følg guiden på Facebook
  • Home
  • Om guiden
  • -
  • FAKTA OM MALTA:
  • Malteserne
    • Kunst og Kultur
  • Geografi - natur
  • Historie
  • Mad på Malta
    • Restauranter
  • .
  • DET PRAKTISKE
    • Aktiv Ferie
    • Sproghjørnet
    • Underholdning og Indkøb
  • Rejsetips A-Z
    • Festa-datoer
  • Busser på Malta
  • Trafik på Malta
  • Malta for børn
  • .
  • MALTA RUNDT:
  • Valletta
    • St. John´s Co-Katedral
    • Stormesterens Palads
    • Ridder-hospitalet
  • De Tre Byer
    • Hypogeum - Tarxien
  • Sliema
  • Mdina
    • Rabat
  • Midt på Malta
  • Dingli Cliffs
  • Maltas Sydkyst
  • Mellieha og omegn
  • Folkeferies Center
  • Gozo
    • Comino
  • .
  • GODT AT VIDE

Malteserne

Alt om Maltesere. Levevilkår. Religion. Sprog. Uddannelse. Politik. Erhverv. Turisme
Af Kenneth Bo Jørgensen
Malteserne kan ved første møde virke tillukkede, men smil lidt, så åbner de sig og smider alt for at snakke og hjælpe. Farer man vild i en by og spørger om vej, har man hurtigt hele byen i gang med at hjælpe, så man næsten ikke kan komme videre. De vil gerne i kontakt, men er opdraget til at give plads. Man maser sig ikke på, når så mange skal bo på en så lille ø.
Familie får dog ikke lov at være i fred. Den er kernen i en maltesers liv. Jo større familie, jo bedre liv. Den udgør vennekredsen, og med dem fejrer man de mange fridage, helligdage, mærkedage og fødselsdage – som regel på picnic. Jo større familie, jo flere fester. Derfor er det vigtigt at få børn. Til det værste, der kan ske for et ægtepar, regnes: barnløshed.

Vidste du, at Maltas eventyr aldrig slutter med:
og de levede lykkeligt til deres dages ende. Men derimod: og de levede sammen og fik masser af børn. 
Billede af unge maltesere
De unge maltesere klæder sig ligesom resten af verdens unge, foto Kenneth Bo Jørgensen
Børn er med overalt, også sent om aftenen, men de terroriserer ikke, de viser gammeldags respekt for ældre – også for ældre turister! Om aftenen klæder man sig pænt på for at gå tur – passiegata. Indtil det langt ud på aftenen er tid til at spise. Kvinder ser man ikke længere tynget af tunge sorte gevandter, fordi der altid er et familiemedlem, man kan sørge over. Efterhånden er gadebilledet - i hvert fald i byerne - ligeså farverigt som hos os selv. De unge går klædt som resten af Vestens unge. Malteserne følger med i Verdens Gang. Og de elsker at rejse. Aviserne bugner af rejseannoncer. De har været vant til at måtte rejse ud for at finde arbejde, så nu er så mange emigreret, at der i dag bor flere maltesere udenfor end på Malta.

Livskvalitet på Malta

Billede af p-park finansieret af EUSelv p-pladser har EU finansieret
Malteserne er generelt glade for livet - ikke mindst efter at EU er kommet ind i billedet, for nu er de blevet rigere. Vejene er glatte som silke, og de historiske bygninger bliver fikset op med hjælp fra den gode Onkel EU, som man kalder velgøreren i Bruxelles. Der er gang i beskæftigelsen, og alt tegnede lyst, indtil corona-pandemien, hvis endelige konsekvenser vi endnu ikke kender. Men Malta var hurtig til at lukke landet ned, og at det var det land i Europa, der først opnåede flok-immunitet på grund af masse-vaccination. Men der er andre skyer på himlen. Strømme af flygtninge fra Afrika blev heller ikke mindre, og man aner ikke, hvad man skal gøre ved det. Fedme er et stort problem for verdens mest kage-glade nation. Sundhedstilstanden er dårlig. Og så er der korruption og magtfordrejning, som er taget til i de senere år. Ingen kan undgå at bemærke den store rigdom, der er kommet i landet, store biler og lystbåde, der får Kongeskibet til at ligne en robåd. Hvis man har fulgt Malta gennem flere år, er det en slående rigdom, der pludselig er kommet til landet. Det kunne få en til at tro på påstande om, at Malta er blevet et land til hvidvaskning af sorte penge - og det  mere og mere er styret af mafiaen. For hvor har de ellers tjent alle de penge. EU er gavmild, men alligevel.
Når et så lille land har svært ved at tackle problemerne og indføre de nødvendige reformer, skyldes det, at malteserne knapt nok er et folk, det er snarere to stammer, der virkelig ikke kan fordrage hinanden.
 De slår ikke hinanden fordærvede længere, men de taler sandelig heller ikke sammen. Og så er det svært at blive enige om retningen. Se politik nedenfor.

Billede af unge malteser kvinder
Maltas kvinder er ikke længere svøbt i sorte kjoler - i hvert fald ikke de unge

Vidste du, at unge i Malta har Europarekord i hjemmeboende børn. De er i snit 32 år gamle, når de flytter hjemmefra. I Danmark er de 20. Maltas mødre kan noget!
​Sprog
Malta har eget sprog, der kan det hele. Det ligner arabisk, men ikke så meget at en araber ville kunne forstå det. Det har masser af låneord fra italiensk og engelsk. I 2002 vedtog regeringen, at maltesisk skal bruges i alle medier, specielt i tv, for det engelske spredte sig stærkt og var tæt på at blive primær sprog. Men skolerne underviser stadig i engelsk, og de fleste taler det fint. Ældre kan italiensk, for det var sidordnet officielt sprog indtil 1935, men da Mussolini invaderede Etiopien, ville man ikke tale det længere. Maltestisk er af semitisk oprindelse, men skrives med latinske bogstaver. Skriftsproget er forholdsvis nyt og sås første gang i en bog i midten af 1400-tallet. Se mere i sproghjørnet.

Vidste du, at ridderne også satte deres præg på sproget. Stormester Lascaris så meget trist ud. Og hvis du også gør det, siger malteserne: Hvorfor har du Lascaris-ansigt?

Uddannelse
Uddannelse er på europæisk niveau, og det er noget af en bedrift, for det er ikke længe siden, at man kunne møde analfabeter. På 25 år har man hævet antallet af studerende på lange uddannelser fra 700 til 7000. Der er tvungen skolegang indtil det 16. år på folkeskoler eller skoler, der drives af kirken. De 5-10-årige går i Primary School (underskole) og de 11-16-årige i Secondary School. Derefter kan man fortsætte i gymnasiet eller vælge teknisk skole. Alle elever undervises i maltesisk og engelsk, og i de højere klasser også i fransk, italiensk og tysk. Alle elever går i uniformer. Der er flere højere læreanstalter, St. Edward’s College (grundlagt af briterne) og La Salla (oprindelig fransk). Desuden er der et Institut for Turisme. Maltas universitet blev grundlagt i 1592 af jesuitterne, der underviste i filosofi og teologi. I dag kan man studere alle universitetsfag. Præster uddannes af den katolske kirke.

Religion

Picture af figur der beder om penge
Der er religion overalt på Malta
Den katolske kirke har traditionelt siddet tungt på Malta. Styret af en ærkebiskop i Mdina og en biskop for Gozo. Og et hav af præster. Forfatteren George Bernard Shaw skrev: Hvis præster var træer, ville Malta være frodigt. Og selv om der slappes lidt af på det, er der stadig god kirkegang og besøg på de mange hellige steder. Turistguider vil sige, at der 365 kirker – en til hver dag. Men det er nu ikke rigtigt. Der er 323. Hvis man tæller hellige steder med, er der næsten det dobbelte. Læs mere om det præcise antal på GODT AT VIDE. Men man skal nok nå op på 365, for der bygges stadig, det anses nemlig for det fineste, man kan bruge sin tid på. Kirkerne er ikke kun fyldt om søndagen, men midtpunkt både til hverdag og fest. Hvert sogn har sin egen helgen, som man fejrer én gang om året, se festa. I påsken er der processioner med flåder af statuer, der viser Jesu liv. Religion ses alle vegne, selv i busser, hvor man ser en chauffør knuge en helgenfigur til sig og sender utallige bønner afsted under kørsel. Ikke videre tryghedsskabende.
Religion påvirker også det politiske liv. Katolikker stemmer Nationalistpartiet, og derfor arbejder Socialistpartiet altid på at nedbryde kirkens magt, selv om socialister også går i kirke. De ønsker bare, at kirken skal blande sig uden om politik, og de har vind i sejlene. I de senere år er det lykkedes at indføre ret til skilsmisse, ret til abort, lavere seksuel lavalder og enddda fri hash.
Der er total religionsfrihed på Malta, så man vil finde både synagoger, moskeer og protestantiske kirker. 


Vidste du, at man siger Alla i Maltas kirker, ikke fordi man er muslimer. Men fordi Gud på maltesisk hedder: Alla.

Picture af Maltas parlamentMaltas parlament i Valletta er en af de nyeste bygninger i hovedstaden, foto Kenneth Bo Jørgensen
Politik
Malta har været en selvstændig republik siden 1974 med en præsident, der vælges af parlamentet for fem år. Parlamentet hedder House of Representatives, og det kan man stemme til, fra man er fyldt 16 år. Siden 2022 har der været kønskvoter ved valget, så mindst fire ud af 10 nyvalgte skal være kvinder. Antallet af medlemmer afhænger derfor af, hvor mange kvinder der skal suppleres op med for at fylde kvoten. Ved valget i 2022 fik parlamentet derfor 79 medlemmer mod tidligere, da det altid var 69. 12 kvinder kom ind på kvoten, de havde altså ikke opnået valg ved det gamle system. Det har givet trængsel i parlamentssalen, som ikke er bygget til så mange.
Med det nye antal medlemmer er der 1 parlamentariker pr. 6532 borgere. Det laveste antal i EU. I Danmark er der 1 folketingsmedlem pr. 32.000 borgere. Og der er langt op til Spanien, som har 1 deputeret pr. 135.000 borgere. Parlamentets flertal danner regering med en premierminister og 14 ministre.

Billede fa partikontorAlle byer har 2 partikontorer
​To partier strides om magten på Malta: Nationalistpartiet Partit Nazzjonalist (PN), også kaldet National Party, og Arbejderpartiet Partit Tal-Haddiema (PL), også kaldet Labour. Det er ofte en strid strid. For malteserne går op i politik. Partierne er nærmest stammer, som deler Malta. Man fødes ind i dem; en familie er enten nationalister eller socialister, og det er utænkeligt og ellers bare højforræderi, hvis man skifter side. Og de to stammer lever adskilt, så godt de kan. Selv i små byer er der to forretninger af hver slags, så man kun behøver at handle hos folk, der mener det samme som en selv. I mange byer har hvert parti et hovedkvarter med eget orkester, så ved alle parader er der to orkestre, og det bidrager ikke til den musikalske nydelse. I 1992 blev det forbudt at diskutere politik på barer for at nedbringe antallet af slagsmål.
Derimod må man gerne diskutere i klubberne, som hvert parti har en af i alle byer.
Groft sagt afhænger magtfordelingen på Malta af antallet af førstegangsvælgere. Altså, hvilken stamme har fået flest nye børn, der er fyldt 16 år, siden sidste valg. Begge stammer er enige om, at stammekulturen er usund, men de kan tilsyneladende intet gøre ved det.
Malta blev i 2004 optaget i EU og indførte euro. Begge parter kan være enige om at elske EU, for det strømmer ind med støttekroner fra Onkel EU, og det pynter alle steder.

Billede af fiskerby på MaltaFlere millioner kommer hvert år for at se Maltas maleriske fiskerbyer
Erhvervsliv
Erhvervslivet buldrede frem på Malta med rekordlav arbejdsløshed indtil pandemien i 2020. Fremgang på alle fronter. Især i forhold til handel med andre EU-lande. Hvor medtaget landet er efter pandemien er endnu ikke opgjort, men der er tegn på, at det ikke er så galt, og at man kan tage fat, hvor man slap.
Landbrug
Malta har 6000 små landbrug, nærmest gartnerier, hvor hver kartoffel og tomat hjælpes op af jorden. Der dyrkes hvede, vin og græskar. Udfordringen er at holde på jorden og på vandet. Derfor ser man mange vindmøller, der trækker vand op fra undergrunden. 
Der er kvæg, og man er selvforsynende med svin, får, kanin og fjerkræ.
Fiskeri
Det er ikke så stort, som man skulle tro. Der er kun beskæftiget ca. 800 mand, og den årlige fangst er ca. 1000 tons. Masser af fisk importeres. Flåden er gammel og ineffektiv.
Vin
En hastigt voksende  branche, som er gået fra nærmest komisk opvaskevand i 80´erne til fornem vin, som nu er på de fine vinkort, men hvis man skal smage det, gør man klogt i at gøre det på Malta. For de drikker gerne det hele selv. 
Af de bedre kan nævnes: Marsovin (en medio hvidvin). Lacryma Vitis, rød og hvid. La Valette Superieur som en fransk Bordeaux.
Industri
Man fremstiller tekstiler og tobaksvarer. Fabrikker på Gozo producerer cowboybukser. Skibsindustrien havde engang 4000 ansatte, i dag er det halvdelen, men fremtiden ser ganske pæn ud. Flere ordrer kommer ind, og når man passerer de store værfter ved De Tre Byer, er der nu skibe i dok, ofte store krydstogtskibe, som skal have en overhaling.

Picture af haleroret på et Malta fly2,7 mio. turister besøger Malta årligt
​Turisme
Turisme er Maltas vigtigste indtægtskilde, €2 mia, eller 30 % af bruttonationalproduktet. Der kom 2,5 millioner turister til Malta i 2018 - en stigning på 14 procent i forhold til året før. Heraf var 30.000 danskere, så vi fylder meget lidt, selv om det ikke altid lyder sådan. Der kommer flest englændere, men også mange tyskere og italienere.
Væksten skyldes primært Vallettas nye terminal for krydstogtskibe.
Og med udviklingen af Valletta fra et søvnig museum til en levende gang-i-den-by har man formået at tiltrække især de unge rejsende fra Middelhavsområdet til lange weekend-turister. De skæpper godt i kassen. Antallet af charterfly er faldet lidt, dog med usvækket interesse fra Italien og Danmark.
Turismen blev indført, da øen mistede indtægterne fra de engelske militærbaser. Man måtte finde på noget nyt. Eksperter advarede Malta, for hvem ville gide rejse så langt, men bum, så kom jetflyet, og så kom vi. Det boomede, som man siger. I 1979 kom 700.000 turister, dobbelt så mange som man havde plads til, men da penge jo ikke lugter, sagde ingen stop. Jo flere, jo bedre. Man fik derfor et discount-image. Derfor var det nærmest en hjælp, at der i 80’erne skete en afmatning. De ringeste hoteller og restauranter måtte lukke. Siden har man satset på familier med almindelige indkomster, der ikke har noget imod at betale for deres ferie. Samtidig forsøger man at strække sæsonen ved at lancere Maltas milde vintre. 

Vidste du, at det står i Biblen, at malteserne er et gæstfrit folk. Evangelisten Lukas himself skrev det, da han og apostlen Paulus besøgte øen i år 60. Så var turismen i gang. 

Tilbage til hovedmenuen

Eller videre til kultur, natur eller historie

Powered by Create your own unique website with customizable templates.