Geografi og natur
Alt om Maltas geografi, geologi, klima, planter og dyreliv
Da Malta var en britisk kronkoloni, vedtog Parlamentet i London, at Malta er en del af Europa – ikke Afrika. Så var den lille sten placeret. Man kunne ellers godt være i tvivl, for øen ligger snublende tæt på Afrika, 300 km øst for Tunesien og ca. 500 km nord for Libyen.
Malta er på størrelse med Als – 316 km2, så der er rift om pladsen. Det er Europas tættest befolkede land. Landet består af seks øer, tre beboede:
Malta er den største, lidt mindre end Langeland. Fra nord til syd måler øen 27 km, og hvor øen er bredest, 15 km. Navnet stammer enten fra græsk meli, som betyder honning, eller fønikisk malat, som betyder havn.
Gozo ligger nordvest for Malta, adskilt af et seks km bredt stræde. Den er på størrelse med Tåsinge. Navnet kommer fra fønikisk gwl, der betyder rundt skib – efter øens form. Det blev til Ghawdex (udtales »Owdesh«), som betyder glæde, og det oversatte spanierne til Gozo.
Comino ligger i strædet mellem de to øer med et hotel og en enkelt familie. Navnet kommer af kommen, som har været dyrket her i århundreder.
Endelig er der de små ubeboede øer Cominotto, Filfla og St. Paul.
Malta er på størrelse med Als – 316 km2, så der er rift om pladsen. Det er Europas tættest befolkede land. Landet består af seks øer, tre beboede:
Malta er den største, lidt mindre end Langeland. Fra nord til syd måler øen 27 km, og hvor øen er bredest, 15 km. Navnet stammer enten fra græsk meli, som betyder honning, eller fønikisk malat, som betyder havn.
Gozo ligger nordvest for Malta, adskilt af et seks km bredt stræde. Den er på størrelse med Tåsinge. Navnet kommer fra fønikisk gwl, der betyder rundt skib – efter øens form. Det blev til Ghawdex (udtales »Owdesh«), som betyder glæde, og det oversatte spanierne til Gozo.
Comino ligger i strædet mellem de to øer med et hotel og en enkelt familie. Navnet kommer af kommen, som har været dyrket her i århundreder.
Endelig er der de små ubeboede øer Cominotto, Filfla og St. Paul.
Geologi
Groft sagt hæver øen sig fra nordøst mod sydvest, hvor kysten består af stejle kalkklinter. Ellers er kystlinjen sandede bugter og små naturhavne. Malta var for millioner af år siden landfast med både Afrika og Europa. To striber land forbandt de to verdensdele, en mellem Italien og Tunesien, og en mellem Spanien og Marokko. Disse to striber land delte Middelhavet i to store søer. Da isen smeltede nordpå, steg vandet 100 meter, og de to søer blev til Middelhavet. Kun bjergtoppene af den gamle landforbindelse mellem Italien og Tunesien er tilbage, nemlig Sicilien og Malta. Og her strandede dyr, der var på vej mellem de to verdensdele, både elefanter og flodheste. Da lille Malta ikke kunne brødføde så store dyr, udviklede de sig til dværge. Se forstenet dværgelefant i Ghar Dalam.
Groft sagt hæver øen sig fra nordøst mod sydvest, hvor kysten består af stejle kalkklinter. Ellers er kystlinjen sandede bugter og små naturhavne. Malta var for millioner af år siden landfast med både Afrika og Europa. To striber land forbandt de to verdensdele, en mellem Italien og Tunesien, og en mellem Spanien og Marokko. Disse to striber land delte Middelhavet i to store søer. Da isen smeltede nordpå, steg vandet 100 meter, og de to søer blev til Middelhavet. Kun bjergtoppene af den gamle landforbindelse mellem Italien og Tunesien er tilbage, nemlig Sicilien og Malta. Og her strandede dyr, der var på vej mellem de to verdensdele, både elefanter og flodheste. Da lille Malta ikke kunne brødføde så store dyr, udviklede de sig til dværge. Se forstenet dværgelefant i Ghar Dalam.
Maltas klima
Malta ligger i Middelhavets centrum og har både subtropisk og Middelhavsklima. Middelhavet nedkøles langt stærkere i vinterhalvåret end fx den del af Atlanterhavet, der ligger på højde med Middelhavet. Til gengæld er sommertemperaturer højere end Atlanten.
På Malta og Gozo kan temperaturen i august komme op over 40º. Det sker i forbindelse med sciroccoen, den varme og sandbærende vind, der kommer hvæsende fra Sahara mellem maj og september. Men normalt har Malta ideelt vejr i sommerhalvåret, mens det er lunt og lidt vådt i vinterhalvåret. Vandtemperaturen er mellem 25 og 31 grader fra juni til september.
Ud over sciroccoen udsættes Malta for den nordvestlige majjistral om sommeren og den nordøstlige gregale om vinteren. Da Malta er så lille, kan man ikke få pålidelige vejrudsigter ret langt ud i fremtiden, højst en dag af gangen. Og prognosen er temmelig triviel, da den næsten altid lyder på sol – Malta er det land i Europa, der har flest solskinstimer.
Malta ligger i Middelhavets centrum og har både subtropisk og Middelhavsklima. Middelhavet nedkøles langt stærkere i vinterhalvåret end fx den del af Atlanterhavet, der ligger på højde med Middelhavet. Til gengæld er sommertemperaturer højere end Atlanten.
På Malta og Gozo kan temperaturen i august komme op over 40º. Det sker i forbindelse med sciroccoen, den varme og sandbærende vind, der kommer hvæsende fra Sahara mellem maj og september. Men normalt har Malta ideelt vejr i sommerhalvåret, mens det er lunt og lidt vådt i vinterhalvåret. Vandtemperaturen er mellem 25 og 31 grader fra juni til september.
Ud over sciroccoen udsættes Malta for den nordvestlige majjistral om sommeren og den nordøstlige gregale om vinteren. Da Malta er så lille, kan man ikke få pålidelige vejrudsigter ret langt ud i fremtiden, højst en dag af gangen. Og prognosen er temmelig triviel, da den næsten altid lyder på sol – Malta er det land i Europa, der har flest solskinstimer.
Man ser stendiger langs alle marker, foto Hanne Høyer Hansen
Natur
Malta er ikke noget frugtbart land. Især midt på sommeren ligner det en gold, gul, gloende sten, når man flyver over. Der er kun et tyndt muldlag over kalkklipperne, som gør det svært at få noget til at gro.
Det var engang en grøn ø, indtil man skulle bruge træ til skibsbyggeri, og træerne forsvandt, var der ikke meget til at holde på jord og regn. Man måtte endda importere jord fra Sicilien. Forsøg på skovrejsning sker flere steder, så der bliver stadig grønnere. Fx er øen Comino i dag helt grøn. Gozo er langt mere grøn end Malta, fordi den består af blåler, der er bedre til at holde på vandet.
Landskabet er præget af stendiger mellem markerne (se foto ovenfor), de skal holde på jorden i blæst og regn. Stendigerne fungerer også som kanaler, der leder renset spildevand fra pumpestationer ud til landmændene.
Eneste større vådområde på Malta er Ghadira, der er naturreservat. Det ligger i nord – vest for vejen langs Mellieha Bay som nabo til FolkeFerie.dk´s feriecenter.
Malta er ikke noget frugtbart land. Især midt på sommeren ligner det en gold, gul, gloende sten, når man flyver over. Der er kun et tyndt muldlag over kalkklipperne, som gør det svært at få noget til at gro.
Det var engang en grøn ø, indtil man skulle bruge træ til skibsbyggeri, og træerne forsvandt, var der ikke meget til at holde på jord og regn. Man måtte endda importere jord fra Sicilien. Forsøg på skovrejsning sker flere steder, så der bliver stadig grønnere. Fx er øen Comino i dag helt grøn. Gozo er langt mere grøn end Malta, fordi den består af blåler, der er bedre til at holde på vandet.
Landskabet er præget af stendiger mellem markerne (se foto ovenfor), de skal holde på jorden i blæst og regn. Stendigerne fungerer også som kanaler, der leder renset spildevand fra pumpestationer ud til landmændene.
Eneste større vådområde på Malta er Ghadira, der er naturreservat. Det ligger i nord – vest for vejen langs Mellieha Bay som nabo til FolkeFerie.dk´s feriecenter.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Planter på Malta
Malta har en enkelt skov, Buskett Garden, men man kunne også kalde den en lille lund. Der er til gengæld mange plantager med appelsiner, citroner og granatæbler. Især om foråret blomstrer øerne med 300 forskellige arter, bla. akacier, bougainvillea, nerier, julestjerne, hibiscus og jacaranda. I St. Anthon’s Gardens er der tårnhøje palmer og andre sjældne træer indført fra fjerne lande. Mange steder finder man velduftende maki, der består af buske, lave planter og træer, gyvel, tornblad og lyng – krydret med rosmarin, salvie, myrte, lavendel og timian. Kapers og kommen vokser vildt. Der vokser johannesbrødtræer og oliventræer, der er så smarte, at bladene på den ene side er sølvgrå, og den side vender sig automatisk mod solen, når den er for hed, for at undgå fordampning. Der er kaktusser med strålende blomster og spiselige frugter, som høstes i måneskin, når tornene har lagt sig.
En anden specialitet er figentræer. De saftigste og lækreste figener er modne sidst i juni og hedder Bajtar ta’ San Gwann. Man skal tage de blødeste, køle dem, pille og spise. De er kun til salg i få uger, så er der udsolgt. Malteserne spiser de fleste selv, men deler gerne med turisterne. I efteråret kommer en ny slags figner fra samme træ, tin. De er mindre, mere tørre og mørkere og bruges som tørret frugt.
Malta har en enkelt skov, Buskett Garden, men man kunne også kalde den en lille lund. Der er til gengæld mange plantager med appelsiner, citroner og granatæbler. Især om foråret blomstrer øerne med 300 forskellige arter, bla. akacier, bougainvillea, nerier, julestjerne, hibiscus og jacaranda. I St. Anthon’s Gardens er der tårnhøje palmer og andre sjældne træer indført fra fjerne lande. Mange steder finder man velduftende maki, der består af buske, lave planter og træer, gyvel, tornblad og lyng – krydret med rosmarin, salvie, myrte, lavendel og timian. Kapers og kommen vokser vildt. Der vokser johannesbrødtræer og oliventræer, der er så smarte, at bladene på den ene side er sølvgrå, og den side vender sig automatisk mod solen, når den er for hed, for at undgå fordampning. Der er kaktusser med strålende blomster og spiselige frugter, som høstes i måneskin, når tornene har lagt sig.
En anden specialitet er figentræer. De saftigste og lækreste figener er modne sidst i juni og hedder Bajtar ta’ San Gwann. Man skal tage de blødeste, køle dem, pille og spise. De er kun til salg i få uger, så er der udsolgt. Malteserne spiser de fleste selv, men deler gerne med turisterne. I efteråret kommer en ny slags figner fra samme træ, tin. De er mindre, mere tørre og mørkere og bruges som tørret frugt.
Widnet Il-Bahar
Nationalblomst
Widnet Il-Bahar - Cheirolophus crassifolius. En art af rødkløver, der er endemisk for middelhavsområdet. Den kan blive en halv meter, og den kan spises med stor fryd af husdyr. Rødkløver var også Danmarks nationalblomst i mange år, men så gik det i glemmebogen, og midt i glemslen blev Margueritten udpeget. Man kan se i områder med klipper og langs kysterne, men den er reelt truet - mest af mangel på plads. Kaldes også Maltese centaury
Widnet Il-Bahar - Cheirolophus crassifolius. En art af rødkløver, der er endemisk for middelhavsområdet. Den kan blive en halv meter, og den kan spises med stor fryd af husdyr. Rødkløver var også Danmarks nationalblomst i mange år, men så gik det i glemmebogen, og midt i glemslen blev Margueritten udpeget. Man kan se i områder med klipper og langs kysterne, men den er reelt truet - mest af mangel på plads. Kaldes også Maltese centaury
Maltas nationaltræ: Gharghar
Nationaltræ
Sandaraktræet, Gharghar, Tetraclinis articulata – er et nåletræ af cypresfamilien. Træet havde altid været luksus træ, helt tilbage fra romerne, der var de første, der lavede fine møbler af det.
For træet dufter skønt, det er meget hårdt, og det kan derfor poleres op til et strålende skin. Træets årer bølger og går i spiraler, og derfor blev borde af træet kaldt tigerborde.
Grækerne brugte tømmer fra træet i deres templer, det er nemlig idealt til røgelsespinde. Dem kan man stadig dufte rundt omkring på øerne.
Træet kan blive op til 8 meter højt, og det bliver brugt ved alle skovrejsningsprojekter på Malta. Træet er ikke endemisk til Malta, men gror også i Nordafrika og det sydlige Spanien.
Men nationaltræ er det.
Sandaraktræet, Gharghar, Tetraclinis articulata – er et nåletræ af cypresfamilien. Træet havde altid været luksus træ, helt tilbage fra romerne, der var de første, der lavede fine møbler af det.
For træet dufter skønt, det er meget hårdt, og det kan derfor poleres op til et strålende skin. Træets årer bølger og går i spiraler, og derfor blev borde af træet kaldt tigerborde.
Grækerne brugte tømmer fra træet i deres templer, det er nemlig idealt til røgelsespinde. Dem kan man stadig dufte rundt omkring på øerne.
Træet kan blive op til 8 meter højt, og det bliver brugt ved alle skovrejsningsprojekter på Malta. Træet er ikke endemisk til Malta, men gror også i Nordafrika og det sydlige Spanien.
Men nationaltræ er det.
Mandeltræ, Prunus dulcis, Maltas forårsbebuder. Den springer blomst i slutningen af januar eller starten af februar, og store dele af Malta bliver nærmest pudret pink af de mange blomster, der er 5-tallige – der er altså 5 kronblade. Senere på året er selve mandlen klar, Det er ikke en nød, men en stenfrugt, og det er frøet i frugten, man spiser. Træet stammer fra Asien, men har groet her i 5000 år. Det bliver 4-10 meter højt med en stamme på 30 cm i diameter. Træets kviste skifter farve med alderen, fra grønne, til lilla, til grå.
Vil du se flere fotos af Maltas flora, så klik her.
Maltas nationaldyr: Kaninhunden
Dyr på Malta
Dyrelivet er begrænset. Der er masser af vilde kaniner, som bruges i Maltas nationalret fenek, og gekkoer, som hjælper med at holde rummet fri for myg og fluer. Man kan også støde på kamæleoner, som blev importeret i 1800-tallet. På øen Filfla bor der firben med to haler, og det er det eneste sted i verden, hvor man kan finde det grøn- og rødspættede firben, Lacerta mirales filfolensis.
Man har også den sidste koloni i Europa af den algierske pilsnog, der bliver ca. 1 meter lang. Den har et stort V bag hovedet. Der findes kattesnog og leopardsnog, men det er mere sandsynligt, at man støder på pindsvin, mus og væsler.
Nationaldyret er Faraohunden, Kelb-tal-Fenek (Kaninhund). Man tror, at det er noget egyptisk, men Faraohunden er en vaskeægte Malta-hund. Man kender noget, der ligner fra egyptiske vægmalerier og statuer. Teorien er, at de hunde er kommet med fønikerne til Malta for 2000 år siden. Herefter har den boet isoleret på Malta og udviklet sig til den nuværende race. Den kom først uden for landets grænser, da englænderne forelskede sig i den. Men først i 1963 blev der født farao-hvalpe uden for Malta. Og først da fik den sit internationale navn, for på Malta har den altid bare heddet kaninhund, fordi den er ekspert i at opsnuse og nedlægge kaniner. Siden 1974 har den været Maltas nationaldyr.
Den lille selskabshund, Malteseren - Canis Melitæus er hverken nationalhund eller særlig Malta - det er formentlig en tilfældighed, at den kom til at hedde Malteser, for dens oprindelse er ikke Malta.
Dyrelivet er begrænset. Der er masser af vilde kaniner, som bruges i Maltas nationalret fenek, og gekkoer, som hjælper med at holde rummet fri for myg og fluer. Man kan også støde på kamæleoner, som blev importeret i 1800-tallet. På øen Filfla bor der firben med to haler, og det er det eneste sted i verden, hvor man kan finde det grøn- og rødspættede firben, Lacerta mirales filfolensis.
Man har også den sidste koloni i Europa af den algierske pilsnog, der bliver ca. 1 meter lang. Den har et stort V bag hovedet. Der findes kattesnog og leopardsnog, men det er mere sandsynligt, at man støder på pindsvin, mus og væsler.
Nationaldyret er Faraohunden, Kelb-tal-Fenek (Kaninhund). Man tror, at det er noget egyptisk, men Faraohunden er en vaskeægte Malta-hund. Man kender noget, der ligner fra egyptiske vægmalerier og statuer. Teorien er, at de hunde er kommet med fønikerne til Malta for 2000 år siden. Herefter har den boet isoleret på Malta og udviklet sig til den nuværende race. Den kom først uden for landets grænser, da englænderne forelskede sig i den. Men først i 1963 blev der født farao-hvalpe uden for Malta. Og først da fik den sit internationale navn, for på Malta har den altid bare heddet kaninhund, fordi den er ekspert i at opsnuse og nedlægge kaniner. Siden 1974 har den været Maltas nationaldyr.
Den lille selskabshund, Malteseren - Canis Melitæus er hverken nationalhund eller særlig Malta - det er formentlig en tilfældighed, at den kom til at hedde Malteser, for dens oprindelse er ikke Malta.
Fugle på Malta
Malta er en vigtig rasteplads for fugle på træk mellem Europa og Afrika. Millioner af dem har fundet ud af, at de kan tage sig et velfortjent hvil på stenen midt i Middelhavet. De kommer fuldstændig forkomne og hviler sig, indtil de er klar igen. Sådan har det været i tusinder af år. Og næsten lige så længe har malteserne plaffet disse fugle ned, så godt de kunne. Enten bare for sjov eller for at udstoppe dem. Men efterhånden som man fik flere og bedre våben, truede det bestandene. Det førte til internationale protester, også fra Danmark. Den særlige fuglejagt hedder kacca, og regeringen vedtog for mange år siden restriktioner, så den var begrænset til forår og efterår. Men man satte kikkerten for det blinde øje. For at behage EU kom der flere restriktioner, og nu må man kun skyde enkelte arter om foråret.
De er ikke helt holdt op med at skyde, men Malta har fået et rigere fugleliv, der omfatter alverdens småfugle. Specielt ved solnedgang samles tusindvis i oliventræerne og kvidrer i gigantiske kor. Der er masser at kigge på i trækperioderne fra april til juni, når de skal den ene vej, og fra september til oktober, når de skal den anden vej. Jo dårligere vejret er – og jo hårdere flyveforhold – jo større chancer er der for, at fuglene tager et hvil på Malta. Vil man kigge efter særlige fugle, skal man finde områder, der minder om de forhold, som fuglene søger herhjemme. Fx lærker og skovpibere på de dyrkede marker og hejrer ved kysterne. De bedste fuglelokaliteter er på Malta Wied il-Luq, Wied Znuber og Mtahleb samt det fredede område Ghadira, hvor man kan se både præstekraver, ryler og klyder. På Gozo er det Xlendi og Mgarr.
Kysternes eneste fugl er den maltesiske sølvmåge, der har gule ben, mens de er lyserøde i resten af Europa. Den maltesiske falk er verdensberømt (bl.a. gennem filmen »Ridderfalken« med Humphrey Bogart), men den findes ikke mere. Den blev totalfredet i 1980, men rovdriften på fuglen fortsatte, og nu findes den kun i udstoppet udgave på museer og på et enkelt falkecenter, se Maltas sydkyst.
Malta er en vigtig rasteplads for fugle på træk mellem Europa og Afrika. Millioner af dem har fundet ud af, at de kan tage sig et velfortjent hvil på stenen midt i Middelhavet. De kommer fuldstændig forkomne og hviler sig, indtil de er klar igen. Sådan har det været i tusinder af år. Og næsten lige så længe har malteserne plaffet disse fugle ned, så godt de kunne. Enten bare for sjov eller for at udstoppe dem. Men efterhånden som man fik flere og bedre våben, truede det bestandene. Det førte til internationale protester, også fra Danmark. Den særlige fuglejagt hedder kacca, og regeringen vedtog for mange år siden restriktioner, så den var begrænset til forår og efterår. Men man satte kikkerten for det blinde øje. For at behage EU kom der flere restriktioner, og nu må man kun skyde enkelte arter om foråret.
De er ikke helt holdt op med at skyde, men Malta har fået et rigere fugleliv, der omfatter alverdens småfugle. Specielt ved solnedgang samles tusindvis i oliventræerne og kvidrer i gigantiske kor. Der er masser at kigge på i trækperioderne fra april til juni, når de skal den ene vej, og fra september til oktober, når de skal den anden vej. Jo dårligere vejret er – og jo hårdere flyveforhold – jo større chancer er der for, at fuglene tager et hvil på Malta. Vil man kigge efter særlige fugle, skal man finde områder, der minder om de forhold, som fuglene søger herhjemme. Fx lærker og skovpibere på de dyrkede marker og hejrer ved kysterne. De bedste fuglelokaliteter er på Malta Wied il-Luq, Wied Znuber og Mtahleb samt det fredede område Ghadira, hvor man kan se både præstekraver, ryler og klyder. På Gozo er det Xlendi og Mgarr.
Kysternes eneste fugl er den maltesiske sølvmåge, der har gule ben, mens de er lyserøde i resten af Europa. Den maltesiske falk er verdensberømt (bl.a. gennem filmen »Ridderfalken« med Humphrey Bogart), men den findes ikke mere. Den blev totalfredet i 1980, men rovdriften på fuglen fortsatte, og nu findes den kun i udstoppet udgave på museer og på et enkelt falkecenter, se Maltas sydkyst.
Maltas nationalfugl kan man bedst se i Majjistral Park
Maltas nationalfugl er Blådrossel (il-Merill) - Monticola solitarius
Fuglen blev officielt et Malta-symbol I 1971. På maltesisk hedder den il-Merill. Man kan se og høre den, hvis man er heldig, i klippesprækker langs kysterne, hvor den lægger 3-5 æg i marts/april. Den er på både på Malta, Gozo og Comino, især ved nordvendte og østlige kyster, bare der er klipper. Den voksne han bliver 20–22 centimeter lang og kendes på sin blågrå fjerdragt med sorte vinger og det lange slanke næb. Dens sang er smuk og melodisk, og den synger fra februar til maj. Hunnen og yngre fugle er brunplettede. Fuglen er fredet, og den bedste mulighed for at se den er i Majjistral Natural Park.
Fuglen blev officielt et Malta-symbol I 1971. På maltesisk hedder den il-Merill. Man kan se og høre den, hvis man er heldig, i klippesprækker langs kysterne, hvor den lægger 3-5 æg i marts/april. Den er på både på Malta, Gozo og Comino, især ved nordvendte og østlige kyster, bare der er klipper. Den voksne han bliver 20–22 centimeter lang og kendes på sin blågrå fjerdragt med sorte vinger og det lange slanke næb. Dens sang er smuk og melodisk, og den synger fra februar til maj. Hunnen og yngre fugle er brunplettede. Fuglen er fredet, og den bedste mulighed for at se den er i Majjistral Natural Park.
Havdyr
Havet omkring Malta er meget saltholdigt, ca. 4 pct. Det giver gode leveforhold for tun, makrel, mulle, sværdfisk, ansjos, tiarmet blæksprutte og rokke. Delfiner besøger ofte Den Blå Lagune ved Comino. Man er velkommen til at dykke og fiske overalt, men harpun er forbudt.
Havdyr
Havet omkring Malta er meget saltholdigt, ca. 4 pct. Det giver gode leveforhold for tun, makrel, mulle, sværdfisk, ansjos, tiarmet blæksprutte og rokke. Delfiner besøger ofte Den Blå Lagune ved Comino. Man er velkommen til at dykke og fiske overalt, men harpun er forbudt.
