Sproghjørnet
Parlør til Maltesisk. Læs her om grammatik og udtale - og de mest nødvendige ord, du bør kunne på maltesisk
Lyn-Grammatik
Trykket ligger som oftest på næstsidste stavelse. De ubestemte kendeord findes ikke på maltesisk, og derfor hedder mand og en mand nøjagtigt det samme, nemlig ragel.
Det bestemte kendeord hedder l-, altså et l, der forbindes med det efterfølgende ord med en bindestreg. Vel at mærke når ordet begynder med en vokal. Eksempel: bjørn, bjørnen: ors, l-ors. Når et navneord begynder med en konsonant, får det i stedet for l- et il-. Eksempel: dør, døren: bieb, il-bieb. Men det kan også hedde så meget andet, for ord, der begynder med c, d, n, r, s, t, x og z, slæber simpelthen begyndelsesbogstavet over i kendeordet, hvor det erstatter l’et. Eksempel: hovedet: ir-ras, huset: id-dar, solen: ix-xemx. Flertalsdannelsen er uregelmæssig, og man kan kun lære den ved at lytte sig frem gennem længere tid.
Udtale af stednavne
Bighi Bigi
Birzebbuga Birtsibudja
Borg-in-Nadur Bordsj-in-Nadur
Cospicua Kåspikwa
Ggantija Djigantija
Gharb Arb
Ghar Dalam Ardalam
Ghar Hassan Arhassan
Ghar-il-Kbir Ar-ilk-bir
Ghar Lapsi Arlapsi
Ghawdex Audesch
Hagar Qim Hadjar Chiim
Luqa Luha
Marsamxett Marsamsjæt
Marsaxlokk Marsasjlok
Mdina Imdina
Mgarr Imdjar
Msida Imsida
Naxxar Naschjar
Qala (Ch)ala
Qawra (Ch)aura
Qormi (Ch)ormi
Saqqajja Saschshaja
Siggiewi Sidjdjivi
Ta Chenc Ta Sjænsj
Tarxien Tarsjiin
Xaghra Sjara
Xlendi Sjlendi
Zebbug Zebbudj
Zejtun Tsæjtun
Zurrieq Tsuriæk
Kompasset rundt
(udtale i parentes)
Nord Tramuntana (t’ra-munn-tan-a)
Nord-øst Grigal (grii-gall)
Øst Lvant (ill-van’t)
Syd-øst Xlokk (sh’lock)
Syd-vest Lbic (ill-bitjs)
Vest Punent (pu-nen’t)
Nord-vest Majistral (m-a-a-jis-tral)
Måneder
Januar Jannar (djan-narr)
Februar Frar (f’r-a-a-r)
Marts Marzu (marr-tsu)
April April (ap-riil)
Maj Mejju (mej-ju)
Juni Gunju (djun-ju)
Juli Lulju (lull-ju)
August Awissul (a-viss-su)
September Settembru(sett-tem-bru)
Oktober Ottubru (åt-tu-bru)
November Novembru (naw-vem-bru)
December Dicembru (di-sjem-bru)
På vejen
Triq gade
Triq Il-Kbira hovedgade
Misrah plads
Ramla sandbugt
Marsa havn
Bahar hav eller bugt
Nasdur udsigtspunkt
Ugedage
Søndag Il-Hadd (ill-hat)
Mandag It-Tnejn (it-tnejn)
Tirsdag It-Tlieta (it-t’lieta)
Onsdag L-Erbgha (lerr-ba)
Torsdag Il-Hamis (ill-h-a-a-mis)
Fredag Il-Gimgha (ill-jimma)
Lørdag Is-Sibt (iss-sipt)
Tallene
1 Wiehed (wi-æ-het)
2 Tnejn (t’nayn)
3 Tlieta (t’li-eta)
4 Erbgha (err-ba)
5 Hamsa (ham-sa)
6 Sitta (sit-a)
7 Sebgha (seb-a)
8 Tminja (t’min-ja)
9 Disgha (diss-a)
10 Ghaxra (a-sh-ra)
11 Hdax (h’d-a-a-sh)
12 Tnax (t’n-a-a-sh)
13 Tlittax (t’litt-tasj)
14 Erbatax (err-bat-asj)
15 Hmistax (h’miss-tasj)
16 Sittax (sitt-tasj)
17 Sbatax (s’bat-asj)
18 Tmintax (t’minn-tasj)
19 Dsatax (t’sat-asj)
20 Ghoxrin (awsj-riin)
30 Tletin (t’lett-tiin)
40 Erbghajn (err-ba-iin)
50 Hamsin (ham-siin)
60 Sittin (sit-tiin)
70 Sebghajn (seb-a-iin)
80 Tmenin (t’men-iin)
90 Disghajn (diss-a-iin)
100 Mija (mii-ya).
Daglige ord og vendinger
Ja iva
Nej le
Hvor er fejn hu
Hvor meget kemm
Godmorgen Bongornu eller bonju (bonn-djor-nu)
Godaften Bonasira (bonn-a-sira)
Tak Grazzi (grats-tji)
Mange tak Grazzi hafna (grats-tji haff-na)
Undskyld Skuzani (s’ku-zann-i)
Vær så venlig Jekk joghbok (Iæsk yawwj-båk)
Beklager Jiddispjacini (Jid-diss-pi-ja-sjin-i)
Glædelig jul Il-Milied it-tajjeb (Ill-mil-i-æt itt-it- ta-i-æp)
Godt Nytår Is sena t-tajba (isssen-a-a itt-ta-i-ba)
Skål
Man råber: Bis-Sahha og tramper tre gange i gulvet med glasset hævet.
Det bestemte kendeord hedder l-, altså et l, der forbindes med det efterfølgende ord med en bindestreg. Vel at mærke når ordet begynder med en vokal. Eksempel: bjørn, bjørnen: ors, l-ors. Når et navneord begynder med en konsonant, får det i stedet for l- et il-. Eksempel: dør, døren: bieb, il-bieb. Men det kan også hedde så meget andet, for ord, der begynder med c, d, n, r, s, t, x og z, slæber simpelthen begyndelsesbogstavet over i kendeordet, hvor det erstatter l’et. Eksempel: hovedet: ir-ras, huset: id-dar, solen: ix-xemx. Flertalsdannelsen er uregelmæssig, og man kan kun lære den ved at lytte sig frem gennem længere tid.
Udtale af stednavne
Bighi Bigi
Birzebbuga Birtsibudja
Borg-in-Nadur Bordsj-in-Nadur
Cospicua Kåspikwa
Ggantija Djigantija
Gharb Arb
Ghar Dalam Ardalam
Ghar Hassan Arhassan
Ghar-il-Kbir Ar-ilk-bir
Ghar Lapsi Arlapsi
Ghawdex Audesch
Hagar Qim Hadjar Chiim
Luqa Luha
Marsamxett Marsamsjæt
Marsaxlokk Marsasjlok
Mdina Imdina
Mgarr Imdjar
Msida Imsida
Naxxar Naschjar
Qala (Ch)ala
Qawra (Ch)aura
Qormi (Ch)ormi
Saqqajja Saschshaja
Siggiewi Sidjdjivi
Ta Chenc Ta Sjænsj
Tarxien Tarsjiin
Xaghra Sjara
Xlendi Sjlendi
Zebbug Zebbudj
Zejtun Tsæjtun
Zurrieq Tsuriæk
Kompasset rundt
(udtale i parentes)
Nord Tramuntana (t’ra-munn-tan-a)
Nord-øst Grigal (grii-gall)
Øst Lvant (ill-van’t)
Syd-øst Xlokk (sh’lock)
Syd-vest Lbic (ill-bitjs)
Vest Punent (pu-nen’t)
Nord-vest Majistral (m-a-a-jis-tral)
Måneder
Januar Jannar (djan-narr)
Februar Frar (f’r-a-a-r)
Marts Marzu (marr-tsu)
April April (ap-riil)
Maj Mejju (mej-ju)
Juni Gunju (djun-ju)
Juli Lulju (lull-ju)
August Awissul (a-viss-su)
September Settembru(sett-tem-bru)
Oktober Ottubru (åt-tu-bru)
November Novembru (naw-vem-bru)
December Dicembru (di-sjem-bru)
På vejen
Triq gade
Triq Il-Kbira hovedgade
Misrah plads
Ramla sandbugt
Marsa havn
Bahar hav eller bugt
Nasdur udsigtspunkt
Ugedage
Søndag Il-Hadd (ill-hat)
Mandag It-Tnejn (it-tnejn)
Tirsdag It-Tlieta (it-t’lieta)
Onsdag L-Erbgha (lerr-ba)
Torsdag Il-Hamis (ill-h-a-a-mis)
Fredag Il-Gimgha (ill-jimma)
Lørdag Is-Sibt (iss-sipt)
Tallene
1 Wiehed (wi-æ-het)
2 Tnejn (t’nayn)
3 Tlieta (t’li-eta)
4 Erbgha (err-ba)
5 Hamsa (ham-sa)
6 Sitta (sit-a)
7 Sebgha (seb-a)
8 Tminja (t’min-ja)
9 Disgha (diss-a)
10 Ghaxra (a-sh-ra)
11 Hdax (h’d-a-a-sh)
12 Tnax (t’n-a-a-sh)
13 Tlittax (t’litt-tasj)
14 Erbatax (err-bat-asj)
15 Hmistax (h’miss-tasj)
16 Sittax (sitt-tasj)
17 Sbatax (s’bat-asj)
18 Tmintax (t’minn-tasj)
19 Dsatax (t’sat-asj)
20 Ghoxrin (awsj-riin)
30 Tletin (t’lett-tiin)
40 Erbghajn (err-ba-iin)
50 Hamsin (ham-siin)
60 Sittin (sit-tiin)
70 Sebghajn (seb-a-iin)
80 Tmenin (t’men-iin)
90 Disghajn (diss-a-iin)
100 Mija (mii-ya).
Daglige ord og vendinger
Ja iva
Nej le
Hvor er fejn hu
Hvor meget kemm
Godmorgen Bongornu eller bonju (bonn-djor-nu)
Godaften Bonasira (bonn-a-sira)
Tak Grazzi (grats-tji)
Mange tak Grazzi hafna (grats-tji haff-na)
Undskyld Skuzani (s’ku-zann-i)
Vær så venlig Jekk joghbok (Iæsk yawwj-båk)
Beklager Jiddispjacini (Jid-diss-pi-ja-sjin-i)
Glædelig jul Il-Milied it-tajjeb (Ill-mil-i-æt itt-it- ta-i-æp)
Godt Nytår Is sena t-tajba (isssen-a-a itt-ta-i-ba)
Skål
Man råber: Bis-Sahha og tramper tre gange i gulvet med glasset hævet.
