Rabat
Allerede i romertiden var det svært at se, hvor grænsen mellem Rabat og Mdina gik. Dengang var Rabat simpelt hen Mdinas kirkegård. Men da araberne befæstede Mdina, blev alt det, der ikke var i befæstningen: Rabat.
Smalle gader i Rabat
Rabat er langt mere en rigtig levende by end Mdina, der jo mest er museum. Rabat har 12.000 indbyggere og er dermed en af Maltas større byer, selv om den ikke syner af meget. Men dykker man ned i hovedgaden og de mange sidegader, åbenbarer der sig et liv med handel, cafeer og restauranter - og flere kulturinstitutioner. Og der er lige så meget at se under jorden. For der er 2000 m2 katakomber fra tiden, da Rabat var kirkegård, og mange af dem er endnu ikke udforskede. Det er nærmest selvfølgeligt, at et hus i Rabat naturligvis er udstyret med en rummelig kælder, her kaldet katakomber, som før rummede skeletter, nu er det viktualierum eller vinkælder.
Indgangen til byen er omkring rundkørslen, der er overvåget af St. Paulus. Fra ham går hovedgaden, St. Paul´s Street, ind i byen fra parkområderne omkring Mdina. Men man kan også lige starte med at se byens stolthed: Den Romerske Villa, som ikke er en villa.
Indgangen til byen er omkring rundkørslen, der er overvåget af St. Paulus. Fra ham går hovedgaden, St. Paul´s Street, ind i byen fra parkområderne omkring Mdina. Men man kan også lige starte med at se byens stolthed: Den Romerske Villa, som ikke er en villa.
Støt Gratis Guide til Malta - 20 kroner er fint! Brug Mobilepay: 20216673.
Værd at se i Rabat:
Den romerske byhus i Rabat
Den Romerske Villa (1), ved Howard Gardens, åbent 9-17, €6, tlf. 21454125.
I 1881 fandt man ruinerne af det romerske byhus (domus). Det er derfor slet ikke en villa, for blandt romere er en villa et landhus, men sådan kalder man det altså. Det er opført af en romersk handelsmand. Huset er rekonstrueret, så man kan vandre rundt og se, hvordan den romerske familie boede omkring Kristi fødsel. Trappen ned til atriumgården er karakteristisk for et romerhus. I den åbne gård midt i bygningen er der skygge og kølighed på varme dage, ligesom romerne godt kunne lide det. Og midt i gården ser man her et originalt impluvium - et regnvandsbassin, hvori regnvandet fra atriet løb ned, og hvorfra det gennem rør førtes til en cisterne. I bunden af impluvium er et mosaikmotiv med to fugle. Peristylum, den tagdækkede gang, der omgiver impluvium, er delvis rekonstrueret, men flere af søjlernes stenblokke er originale. Fra atriet er der adgang til to mindre rum. Det ene er triclinium - blandt danskere kaldet spisestuen, med et flot mosaikgulv. På atriets vægge hænger gulv- og vægmosaikker, som er fundet i Rabat eller nærmeste omegn. Der er en del arabiske gravsten, som stammer fra samme tid. Går man om i baghaven er der flere udstillinger af genstande fra romertiden.
I 1881 fandt man ruinerne af det romerske byhus (domus). Det er derfor slet ikke en villa, for blandt romere er en villa et landhus, men sådan kalder man det altså. Det er opført af en romersk handelsmand. Huset er rekonstrueret, så man kan vandre rundt og se, hvordan den romerske familie boede omkring Kristi fødsel. Trappen ned til atriumgården er karakteristisk for et romerhus. I den åbne gård midt i bygningen er der skygge og kølighed på varme dage, ligesom romerne godt kunne lide det. Og midt i gården ser man her et originalt impluvium - et regnvandsbassin, hvori regnvandet fra atriet løb ned, og hvorfra det gennem rør førtes til en cisterne. I bunden af impluvium er et mosaikmotiv med to fugle. Peristylum, den tagdækkede gang, der omgiver impluvium, er delvis rekonstrueret, men flere af søjlernes stenblokke er originale. Fra atriet er der adgang til to mindre rum. Det ene er triclinium - blandt danskere kaldet spisestuen, med et flot mosaikgulv. På atriets vægge hænger gulv- og vægmosaikker, som er fundet i Rabat eller nærmeste omegn. Der er en del arabiske gravsten, som stammer fra samme tid. Går man om i baghaven er der flere udstillinger af genstande fra romertiden.
Det ligner næsten en udgravning i Rom, men det er i Rabat
Fra den romerske villa går man over til statuen af Paulus og ned ad Pauls Street, og langs med den finder man Rabats seværdigheder. Et hav af kirker, men også andre rare sager:
Casa Bernard (2), 46 St. Paul's St, ma-lø 10-16, rundture €12, www.casabernard.eu
Paladset har udviklet sig fra en middelalderlig fæstning, bygget på ruiner af romerske huse, til et flot palazzo, der siden 1580 har fået tilføjet barokke detaljer. Især er det kendt for den smukke balkon. Indenfor får man en tur i de flotte sale og ser kunstværker og et klaver af voldsomme dimensioner. Desuden et kig til det tre etagers høje vagttårn. Det er ikke et museum, men et privat hjem, og det er familien selv, der viser frem. Besøget afsluttes med et ophold i gården og haven. Det anbefales at booke turen over nettet, klik ovenfor.
Fra den romerske villa går man over til statuen af Paulus og ned ad Pauls Street, og langs med den finder man Rabats seværdigheder. Et hav af kirker, men også andre rare sager:
Casa Bernard (2), 46 St. Paul's St, ma-lø 10-16, rundture €12, www.casabernard.eu
Paladset har udviklet sig fra en middelalderlig fæstning, bygget på ruiner af romerske huse, til et flot palazzo, der siden 1580 har fået tilføjet barokke detaljer. Især er det kendt for den smukke balkon. Indenfor får man en tur i de flotte sale og ser kunstværker og et klaver af voldsomme dimensioner. Desuden et kig til det tre etagers høje vagttårn. Det er ikke et museum, men et privat hjem, og det er familien selv, der viser frem. Besøget afsluttes med et ophold i gården og haven. Det anbefales at booke turen over nettet, klik ovenfor.
Paulus præger hele Rabat
St. Pauls Kirke og Grotte (3), Parish Square.
Nede i grotten boede Apostlen Paulus under sit tre måneder lange besøg på Malta i år 60. Han følte sig bedst tilpas i beskedne rammer, og grotten tilskrives desuden magiske evner. Det skulle være sådan, at hvis man tager lidt puds fra væggen og lægger det hos en syg, bliver den syge omgående rask. Og det gør ikke grotten noget, for ifølge legenden udvider den sig, efterhånden som man skraber pudset af, så grotten altid har samme størrelse.
Kirken over grotten kom til i 1575, og nu skal man igennem den, for at komme i grotten. Undervejs kan man se højalteret designet af Mattia Petri, og et maleri af Pauli Skibbrud af Stefano Erandi. I kirkens venstre flanke fører en trappe ned til grotten, der var en af de første kristne kirker på øen. I 1600-tallet blev grotten forsynet med en statue af Paulus, som ridderne havde bragt med sig fra Rhodos. Den er udført af billedhuggeren Bernini, en elev af Michelangelo. Ud over Paulus har grotten haft en enkelt anden beboer, ridder Benequas, der bosatte sig her som eremit, fordi han fik nok af den dekadente ridderorden. Han fik opført et kloster ved siden af.
Danske videnskabsmænd besøgte St. Paul-grotten i 1761. Her studerede Carsten Niebuhr de tegnede slangeøjne i kalkstenen, som skulle bevise, at der var slanger på Malta, da Paulus kom og udryddede dem. Men Niebuhr følte sig ikke overbevist. Både pave Benedict og pave Johannes Paul II bad i grotten under deres besøg i henholdsvis 2010 og 1990. Hvis man vil se den, så kom, når der ikke er gudstjeneste, for kirkegængere skal derned, og det er trangt.
For dem, der har fået nok af kirker, kan jeg anbefale et marked på pladsen om søndagen.
St. Pauls Kirke og Grotte (3), Parish Square.
Nede i grotten boede Apostlen Paulus under sit tre måneder lange besøg på Malta i år 60. Han følte sig bedst tilpas i beskedne rammer, og grotten tilskrives desuden magiske evner. Det skulle være sådan, at hvis man tager lidt puds fra væggen og lægger det hos en syg, bliver den syge omgående rask. Og det gør ikke grotten noget, for ifølge legenden udvider den sig, efterhånden som man skraber pudset af, så grotten altid har samme størrelse.
Kirken over grotten kom til i 1575, og nu skal man igennem den, for at komme i grotten. Undervejs kan man se højalteret designet af Mattia Petri, og et maleri af Pauli Skibbrud af Stefano Erandi. I kirkens venstre flanke fører en trappe ned til grotten, der var en af de første kristne kirker på øen. I 1600-tallet blev grotten forsynet med en statue af Paulus, som ridderne havde bragt med sig fra Rhodos. Den er udført af billedhuggeren Bernini, en elev af Michelangelo. Ud over Paulus har grotten haft en enkelt anden beboer, ridder Benequas, der bosatte sig her som eremit, fordi han fik nok af den dekadente ridderorden. Han fik opført et kloster ved siden af.
Danske videnskabsmænd besøgte St. Paul-grotten i 1761. Her studerede Carsten Niebuhr de tegnede slangeøjne i kalkstenen, som skulle bevise, at der var slanger på Malta, da Paulus kom og udryddede dem. Men Niebuhr følte sig ikke overbevist. Både pave Benedict og pave Johannes Paul II bad i grotten under deres besøg i henholdsvis 2010 og 1990. Hvis man vil se den, så kom, når der ikke er gudstjeneste, for kirkegængere skal derned, og det er trangt.
For dem, der har fået nok af kirker, kan jeg anbefale et marked på pladsen om søndagen.
Katakomberne
Nedgang til katakomberne
Wignacourt Museum (4), Parish Square, åbent 9.30-17, entre €5, børn 2,5.
Det var engang residens for Malta-riddernes feltpræster, indviet af stormester Wignacourt (1601-1622). Det indgår i det kompleks, der er knyttet til St. Pauls Grotte. Bygningen var færdig i 1749. Herfra kommer man ned til labyrinter af gravpladser, men også et kompleks fra Anden Verdenskrig med 50 værelser, som man brugte til bombely. I stueetagen er der mindre samlinger og en rummelig have med en ovn, der under krigen leverede brød til byen. Første sal har et imponerende billedgalleri med værker af Mattia Preti, Antoine Favray, Francesco Zahra og andre maltesiske, men også europæiske kunstnere. Også en samling af spansk, italiensk og maltesisk sølv; et unik træalter bruges stadig. Se relikvier og sjældne bøger, bl.a. Henry VIII 's' Septem Sacramants, skrevet til Martin Luther. Der er en udmærket cafe uden for museet - med samme navn.
Museet er også indgang til:
St. Pauls Katakomber, 9-17 (sidste adgang kl. 16.30), entré €5, tlf. 21454125.
Katakomberne var begravelsespladser i den førkristne tid, for romerne ville ikke have døde inden for bymurene, sådan som vi havde det i danske byer. Siden blev katakomberne tilholdssted for kristne menigheder, der holdt gudstjenester og begravede deres døde her.
St. Paul’s Katakomber er de største på Malta, og der er mindst 25 afdelinger med hver sin store hall, forbundet af lange gange. I hallen finder man et rundt stenbord, agape, som de efterladte spiste ved, når en afdød skulle gravsættes. Den døde lå lige ved siden af. Agapen er specielt for maltesiske katakomber, men findes også i Palæstina og Libyen. Ude i gangene er grave hugget ind i vægge og i gulv.
Fortsæt ad St. Agatha St., der 100 meter henne bøjer af til højre, så kommer man til de næste katakomber.
St. Agathes Katakomber (5), St. Agatha St., ma.-fr. 9-16.30, lø. 9-12.30, entré €5.
Her holdt den hellige Agathe sig skjult efter at være flygtet fra kristenforfølgelserne i sin hjemby Catania på Sicilien, indtil hun vendte hjem og led martyrdøden. Disse katakomber følger mønsteret fra St. Pauls Katakomber, men de er både smukkere og mere interessante. Dels er her velbevarede skeletter fra kristendommens barndom, dels er der velbevarede fresker på væggene, bl.a. 31 fresker fra 12. til 15. årh. med Agathe i hellige situationer. Også selve stenmassen er flere steder bearbejdet kunstnerisk. I forbindelse med katakomberne findes et museum med mønter og lerkrukker og en én meter høj statue af Agathe skåret i ét stykke alabast i 1666. Man skal være tækkeligt klædt, og ikke klaustrofobisk.
Er man interesseret i keramik, kan det være sjovt at besøge Peter the Potter (6), 32 Ferris St., en underjordisk grotte, hvor de laver alt i ler. Man er velkommen til bare at kigge. Åbent 07.30-12.00, 13.00-16.30, tlf. 356 2145 6304
Det var engang residens for Malta-riddernes feltpræster, indviet af stormester Wignacourt (1601-1622). Det indgår i det kompleks, der er knyttet til St. Pauls Grotte. Bygningen var færdig i 1749. Herfra kommer man ned til labyrinter af gravpladser, men også et kompleks fra Anden Verdenskrig med 50 værelser, som man brugte til bombely. I stueetagen er der mindre samlinger og en rummelig have med en ovn, der under krigen leverede brød til byen. Første sal har et imponerende billedgalleri med værker af Mattia Preti, Antoine Favray, Francesco Zahra og andre maltesiske, men også europæiske kunstnere. Også en samling af spansk, italiensk og maltesisk sølv; et unik træalter bruges stadig. Se relikvier og sjældne bøger, bl.a. Henry VIII 's' Septem Sacramants, skrevet til Martin Luther. Der er en udmærket cafe uden for museet - med samme navn.
Museet er også indgang til:
St. Pauls Katakomber, 9-17 (sidste adgang kl. 16.30), entré €5, tlf. 21454125.
Katakomberne var begravelsespladser i den førkristne tid, for romerne ville ikke have døde inden for bymurene, sådan som vi havde det i danske byer. Siden blev katakomberne tilholdssted for kristne menigheder, der holdt gudstjenester og begravede deres døde her.
St. Paul’s Katakomber er de største på Malta, og der er mindst 25 afdelinger med hver sin store hall, forbundet af lange gange. I hallen finder man et rundt stenbord, agape, som de efterladte spiste ved, når en afdød skulle gravsættes. Den døde lå lige ved siden af. Agapen er specielt for maltesiske katakomber, men findes også i Palæstina og Libyen. Ude i gangene er grave hugget ind i vægge og i gulv.
Fortsæt ad St. Agatha St., der 100 meter henne bøjer af til højre, så kommer man til de næste katakomber.
St. Agathes Katakomber (5), St. Agatha St., ma.-fr. 9-16.30, lø. 9-12.30, entré €5.
Her holdt den hellige Agathe sig skjult efter at være flygtet fra kristenforfølgelserne i sin hjemby Catania på Sicilien, indtil hun vendte hjem og led martyrdøden. Disse katakomber følger mønsteret fra St. Pauls Katakomber, men de er både smukkere og mere interessante. Dels er her velbevarede skeletter fra kristendommens barndom, dels er der velbevarede fresker på væggene, bl.a. 31 fresker fra 12. til 15. årh. med Agathe i hellige situationer. Også selve stenmassen er flere steder bearbejdet kunstnerisk. I forbindelse med katakomberne findes et museum med mønter og lerkrukker og en én meter høj statue af Agathe skåret i ét stykke alabast i 1666. Man skal være tækkeligt klædt, og ikke klaustrofobisk.
Er man interesseret i keramik, kan det være sjovt at besøge Peter the Potter (6), 32 Ferris St., en underjordisk grotte, hvor de laver alt i ler. Man er velkommen til bare at kigge. Åbent 07.30-12.00, 13.00-16.30, tlf. 356 2145 6304
Til Midt på Malta eller tilbage til hovedmenu
