Dingli Cliffs
landsby, slot og mystiske spor
Det er det dramatiske Malta, man oplever, når man kører syd på fra Rabat mod kysten. Først en typisk søvnig landsby, dog med landets højeste klokketårn, så det ombrusede Dingli Cliffs, der får vores Møns Klint til at ligne noget fra Legoland. På tilbagevejen kan man prøve at løse en gåde, der stammer fra stenalderen: Hvorfor er der hjulspor, skåret som skinner i stenlandskabet. Gå en tur i Maltas eneste skov og se, hvor konger og kejsere har sovet og spist, når de er på besøg. Verdala Palace ligner et fort, men det er et slot, som er sommerhus for præsidenten. Turen er ideel til halvdagstur, kan også kombineres med Mdina, hvis man vil give den hele armen.
Numrene ud for teksten henviser til Kort over Dingli nedenfor
Maltas højeste punkt er oppe ved klokkerne
Ħad-Dingli (1)
På vej til Dingli Cliffs og den dramatiske kystlinje kommer man til landsbyen Dingli, som der ikke er meget drama over. De siger det selv. For byen med 3700 indbyggere har følgende motto: Non Segnis Quies Ruris, som betyder: Landlig fred er ikke dovenskab. Så man kan med god samvittighed dalre lidt rundt her. Byen har eksisteret i tusinde år, og omkring den kan man finde rester af romerske bade og fønikiske gravsteder. Rigtig by blev den, da adelsfamilien Inguanez i 1678 lod opføre en kirke til landarbejdere, der boede i byen og arbejdede på familiens marker. Der er to markante kirker i den lille by:
St. Mary Ærke-Sognekirke (2), Bymidten
Byens kirke er fra 1600-tallet, mest kendt, fordi den ligger højt og kan ses langvejs fra, og derfor er blevet et landemærke – og fordi man fra kirkens klokketårnet har landets højeste udsigtspunkt, over 250 meter over havoverfladen. Indenfor er en statue af Jomfru Maria, skåret i træ i 1861 af Anton Busuttil, som er en af de store i det fag. Den bliver båret ud af otte stærke mænd ved festa’en første søndag efter 15. august. Kirken er nyrestaureret, og dele af den er nye, fx kom kuplen først på i 1970´erne. Så den har været længe undervejs, måske derfor gav ærkebiskoppen den i 2015 titel af ærke-sognekirke.
St. Domenica Kirke (3), Triq il-Ghajn
Den lille kirke fra 1436 er opført af adelsfamilien Inguanez til dens landarbejdere. Bag den finder man Djar il-Bniet – Pigehuset, hvor man kan se adelsfamiliens våben. Det var Middelalderens svar på krisecenter for unge piger, og det siges, at tre af dem går igen, man ser dem krydse vejen for så at forsvinde i den blå luft. Kirken gav ly for døde spædbørn, som ingen ville vide af, fordi de ikke var døbt.
Byen har monumenter af maltesere, som ikke vil sige os noget, men det er jo med til at gøre det til en hyggelig by. Et af dem er bysbarnet Francis Ebejer (1925—1993), forfatter og dramatiker. Han skrev syv romaner på engelsk og en på maltesisk. Dertil over 50 skuespil, som er opført i flere lande. Hans internationale succes var skuespillet Summer Holidays fra 1962. Han er æresdoktor ved flere universiteter.
Bus: 52 og 56 (Valletta), 181 (Mater Dei), 201 (Rabat og lufthavnen)
Tur: Tre timers Segway Tur til klitterne, afg. kl. 16 fra Politi Station (4) for €49. Det kan bestille turen med lidt rabat her.
På vej til Dingli Cliffs og den dramatiske kystlinje kommer man til landsbyen Dingli, som der ikke er meget drama over. De siger det selv. For byen med 3700 indbyggere har følgende motto: Non Segnis Quies Ruris, som betyder: Landlig fred er ikke dovenskab. Så man kan med god samvittighed dalre lidt rundt her. Byen har eksisteret i tusinde år, og omkring den kan man finde rester af romerske bade og fønikiske gravsteder. Rigtig by blev den, da adelsfamilien Inguanez i 1678 lod opføre en kirke til landarbejdere, der boede i byen og arbejdede på familiens marker. Der er to markante kirker i den lille by:
St. Mary Ærke-Sognekirke (2), Bymidten
Byens kirke er fra 1600-tallet, mest kendt, fordi den ligger højt og kan ses langvejs fra, og derfor er blevet et landemærke – og fordi man fra kirkens klokketårnet har landets højeste udsigtspunkt, over 250 meter over havoverfladen. Indenfor er en statue af Jomfru Maria, skåret i træ i 1861 af Anton Busuttil, som er en af de store i det fag. Den bliver båret ud af otte stærke mænd ved festa’en første søndag efter 15. august. Kirken er nyrestaureret, og dele af den er nye, fx kom kuplen først på i 1970´erne. Så den har været længe undervejs, måske derfor gav ærkebiskoppen den i 2015 titel af ærke-sognekirke.
St. Domenica Kirke (3), Triq il-Ghajn
Den lille kirke fra 1436 er opført af adelsfamilien Inguanez til dens landarbejdere. Bag den finder man Djar il-Bniet – Pigehuset, hvor man kan se adelsfamiliens våben. Det var Middelalderens svar på krisecenter for unge piger, og det siges, at tre af dem går igen, man ser dem krydse vejen for så at forsvinde i den blå luft. Kirken gav ly for døde spædbørn, som ingen ville vide af, fordi de ikke var døbt.
Byen har monumenter af maltesere, som ikke vil sige os noget, men det er jo med til at gøre det til en hyggelig by. Et af dem er bysbarnet Francis Ebejer (1925—1993), forfatter og dramatiker. Han skrev syv romaner på engelsk og en på maltesisk. Dertil over 50 skuespil, som er opført i flere lande. Hans internationale succes var skuespillet Summer Holidays fra 1962. Han er æresdoktor ved flere universiteter.
Bus: 52 og 56 (Valletta), 181 (Mater Dei), 201 (Rabat og lufthavnen)
Tur: Tre timers Segway Tur til klitterne, afg. kl. 16 fra Politi Station (4) for €49. Det kan bestille turen med lidt rabat her.
Støt Gratis Guide til Malta - 20 kroner er fint! Brug Mobilepay: 20216673.
Klipperne er dobbelt så høje som Møns Klint
Dingli Cliffs (5)
De mægtige klipper styrter nærmest lodret ned i Middelhavet - dobbelt så høje som vores egen Møns Klint. 244 meter, fra den øverste græsplæne til havet. Klipperne strækker sig over cirka tre kilometer med dramatisk natur og storslået udsigt omkring sig. Fra dette højeste stykke land på Malta kan man mod syd se til den lille ø Fifla. Og i klippen kan man se alle de geologiske lag, som Malta er dannet af gennem millioner af år. Klippesiden har huler og grotter, som beboerne har haft stor glæde af som gemmested for pirater og som ly for hårdt vejr. Nogle har været badeanstalter og reservoirer til vand. De har været så dejlige, fordi de er kølige om sommeren, at mange maltesere bosatte sig i dem. Under 2. verdenskrig husede de tusinder af flygtninge, både fra Malta og andre lande. Stednavnet stammer fra en engelsk ridder, Thomas Dingley, der ejede området. Han måtte bløde med sit hoved 10. juli 1539 i Tower i London, fordi den engelske Henry VIII mente, at Dingley opildnede udenlandske fyrster til oprør mod kongen. Uden rettergang og beviser blev han dømt for højforræderi og så faldt fars økse. Både oppe og neden for klipperne er der oplevelser for den glade vandringsmand, og det kan man få hjælp til i informationscentret:
The Cliffs Centre (6), Triq Panoramika, dgl. 11-16, gratis adgang, tlf. 356 21455470
Her kan man få alt at vide om områdets flora, fauna og biodiversitet, men også om landbrug på plateauet omkring klipperne. Centret arrangerer gratis, guidede vandreture hver dag. De varer ca. en halv time, og man kan booke her: www.thecliffs.com.mt/book-now. På centret er der udstillinger med skiftende temaer, så man kan komme igen. Desuden kan man komme på toilettet og få lidt at spise. Alt, hvad de serverer i restauranten, er lokale produceret, så det smager af klipperne. Marmeladen står de nærmest og moser af figenkaktusser i køkkenet.
Bus 201, stå af ved ‘Viżitaturi’ (fra lufthavnen til Rabat)
Bil: Kør efter den store radar. Centret ligger 100 meter fra den.
Langs klippekanten kan man se St. Mary Magdalene Chapel (7), genopbygget i 1646, så allerede i middelalderen var den gammel. Man fejrer kapellets helgen 22. juli. På kirkedøren er en morsom inskription, for på latin advarer den om, at "her gives ikke asyl til ballademagere".
Der er mystiske hjulspor ved den lille kirke, se forklaring nedenfor.
De mægtige klipper styrter nærmest lodret ned i Middelhavet - dobbelt så høje som vores egen Møns Klint. 244 meter, fra den øverste græsplæne til havet. Klipperne strækker sig over cirka tre kilometer med dramatisk natur og storslået udsigt omkring sig. Fra dette højeste stykke land på Malta kan man mod syd se til den lille ø Fifla. Og i klippen kan man se alle de geologiske lag, som Malta er dannet af gennem millioner af år. Klippesiden har huler og grotter, som beboerne har haft stor glæde af som gemmested for pirater og som ly for hårdt vejr. Nogle har været badeanstalter og reservoirer til vand. De har været så dejlige, fordi de er kølige om sommeren, at mange maltesere bosatte sig i dem. Under 2. verdenskrig husede de tusinder af flygtninge, både fra Malta og andre lande. Stednavnet stammer fra en engelsk ridder, Thomas Dingley, der ejede området. Han måtte bløde med sit hoved 10. juli 1539 i Tower i London, fordi den engelske Henry VIII mente, at Dingley opildnede udenlandske fyrster til oprør mod kongen. Uden rettergang og beviser blev han dømt for højforræderi og så faldt fars økse. Både oppe og neden for klipperne er der oplevelser for den glade vandringsmand, og det kan man få hjælp til i informationscentret:
The Cliffs Centre (6), Triq Panoramika, dgl. 11-16, gratis adgang, tlf. 356 21455470
Her kan man få alt at vide om områdets flora, fauna og biodiversitet, men også om landbrug på plateauet omkring klipperne. Centret arrangerer gratis, guidede vandreture hver dag. De varer ca. en halv time, og man kan booke her: www.thecliffs.com.mt/book-now. På centret er der udstillinger med skiftende temaer, så man kan komme igen. Desuden kan man komme på toilettet og få lidt at spise. Alt, hvad de serverer i restauranten, er lokale produceret, så det smager af klipperne. Marmeladen står de nærmest og moser af figenkaktusser i køkkenet.
Bus 201, stå af ved ‘Viżitaturi’ (fra lufthavnen til Rabat)
Bil: Kør efter den store radar. Centret ligger 100 meter fra den.
Langs klippekanten kan man se St. Mary Magdalene Chapel (7), genopbygget i 1646, så allerede i middelalderen var den gammel. Man fejrer kapellets helgen 22. juli. På kirkedøren er en morsom inskription, for på latin advarer den om, at "her gives ikke asyl til ballademagere".
Der er mystiske hjulspor ved den lille kirke, se forklaring nedenfor.
The Cart Ruts (8),
Mystiske hjulspor, Misrah Ghar il-Kbir (Clapham Junction). Fri adgang.
Området med de mystiske hjulspor hedder Misrah Ghar il-Kbir, men er bedre kendt som Clapham Junction. Det skyldes en englænder, der udbrød, at stedet mindede ham om skinnenettet ved det store jernbaneknudepunkt i London. For der er tale om ”spor” i stengrunden, der krydser hinanden og ligner skinner fra stenalderen. Klar til en stor Flintstone-sporvogn. Skinnerne er 70 cm dybe og løber helt parallelt, så man sagtens kan se for sig, at der skal køre en vogn. De er mindst 5000 år gamle, men ingen aner, hvordan de er lavet, eller hvad de har været brugt til. Enkelte steder ”kører” sporene ud i havet. Sporvidden er fra 65 til 123 cm, og det ser ud til, at de er gnavet ud af noget, der er kørt frem og tilbage på det samme sted. Det er nærliggende at tro, at sporene skulle lede kærrer eller slæder – ligesom sporvogne, når noget tungt skulle transporteres, fx vandkrukker eller sten til templer. Men sporene har bare flere steder så skarpe kurver, at hverken hjul eller meder kan passere, og sporene ligger langt fra templer.
Så har man set på nogle kugler af kalksten, der er fundet flere hundrede af. Disse kugler kunne være brugt i sporene til at transportere store sten, som kunne køre på kuglerne, der kørte i sporene. Men kuglerne ville være knust under stenenes vægt, og der burde i det mindste være mærker af sporenes yderkanter. En tysk forfatter fremsatte en teori om, at sporene var kommunikationsmiddel mellem guderne og de frugtbarhedsgudinder, som man har fundet statuer af. Han står ret alene med sin teori, men indtil nogen kommer med en bedre, er den vel lige så god som de andre.
Udover sporene ved Clapham Junction, kan man se lignende spor ved San Pawl Tat-Targa nord for Naxxar - her løber to spor sammen til ét, selv om de har forskellig sporvidde, og i nærheden kan man se to spor med forskellig spordybde krydse hinanden.
Og nu ud i skoven:
Mystiske hjulspor, Misrah Ghar il-Kbir (Clapham Junction). Fri adgang.
Området med de mystiske hjulspor hedder Misrah Ghar il-Kbir, men er bedre kendt som Clapham Junction. Det skyldes en englænder, der udbrød, at stedet mindede ham om skinnenettet ved det store jernbaneknudepunkt i London. For der er tale om ”spor” i stengrunden, der krydser hinanden og ligner skinner fra stenalderen. Klar til en stor Flintstone-sporvogn. Skinnerne er 70 cm dybe og løber helt parallelt, så man sagtens kan se for sig, at der skal køre en vogn. De er mindst 5000 år gamle, men ingen aner, hvordan de er lavet, eller hvad de har været brugt til. Enkelte steder ”kører” sporene ud i havet. Sporvidden er fra 65 til 123 cm, og det ser ud til, at de er gnavet ud af noget, der er kørt frem og tilbage på det samme sted. Det er nærliggende at tro, at sporene skulle lede kærrer eller slæder – ligesom sporvogne, når noget tungt skulle transporteres, fx vandkrukker eller sten til templer. Men sporene har bare flere steder så skarpe kurver, at hverken hjul eller meder kan passere, og sporene ligger langt fra templer.
Så har man set på nogle kugler af kalksten, der er fundet flere hundrede af. Disse kugler kunne være brugt i sporene til at transportere store sten, som kunne køre på kuglerne, der kørte i sporene. Men kuglerne ville være knust under stenenes vægt, og der burde i det mindste være mærker af sporenes yderkanter. En tysk forfatter fremsatte en teori om, at sporene var kommunikationsmiddel mellem guderne og de frugtbarhedsgudinder, som man har fundet statuer af. Han står ret alene med sin teori, men indtil nogen kommer med en bedre, er den vel lige så god som de andre.
Udover sporene ved Clapham Junction, kan man se lignende spor ved San Pawl Tat-Targa nord for Naxxar - her løber to spor sammen til ét, selv om de har forskellig sporvidde, og i nærheden kan man se to spor med forskellig spordybde krydse hinanden.
Og nu ud i skoven:
Præsidentens sommerhus i Buskett
Buskett Gardens (9)
Det lille grønne område er Maltas eneste skov. Den består af mange slags træer, også frugttræer. Det rekreative område er især smukt om foråret, og en lise om sommeren, for her er skygge og kølighed. Malteserne valfarter hertil hver weekend sommeren over, ikke mindst 29. juni til det årlige dyrskue I’llmnarja. Festen begynder aftenen før, hvor der er fuld gang i gryder, der dufter af kanin i vin. Der bliver spillet musik og sunget i vilden sky, og så er man klar til dyrskuet. Skoven er ikke en rest af de skove, som engang gjorde øen grøn, før rovdrift på tømmer gjorde den til en sten. Nej, Buskett Gardens blev plantet af ridderne, der i mangel af skov opdyrkede jagtarealer på den afpillede ø – så det fik de her, og det var samtidig træningsområde for falke. Men der har der været gang i området lige siden oldtiden, eller især i oldtiden, for dengang væltede man sig i seksuelle aktiviteter her til ære for guderne, som man regnede med ville sætte pris på fra det høje. Men nu er der dyrskue i stedet. I udkanten står et palads, opført samtidigt med skoven:
Det lille grønne område er Maltas eneste skov. Den består af mange slags træer, også frugttræer. Det rekreative område er især smukt om foråret, og en lise om sommeren, for her er skygge og kølighed. Malteserne valfarter hertil hver weekend sommeren over, ikke mindst 29. juni til det årlige dyrskue I’llmnarja. Festen begynder aftenen før, hvor der er fuld gang i gryder, der dufter af kanin i vin. Der bliver spillet musik og sunget i vilden sky, og så er man klar til dyrskuet. Skoven er ikke en rest af de skove, som engang gjorde øen grøn, før rovdrift på tømmer gjorde den til en sten. Nej, Buskett Gardens blev plantet af ridderne, der i mangel af skov opdyrkede jagtarealer på den afpillede ø – så det fik de her, og det var samtidig træningsområde for falke. Men der har der været gang i området lige siden oldtiden, eller især i oldtiden, for dengang væltede man sig i seksuelle aktiviteter her til ære for guderne, som man regnede med ville sætte pris på fra det høje. Men nu er der dyrskue i stedet. I udkanten står et palads, opført samtidigt med skoven:
Verdala Palace (10), Buskett Gardens, åbent ti. og fr. 9-12 og 14-17, tlf. 356 21454021.
En fæstningsagtig bygning, der er langt mere slot end fort, når det kommer til stykket. For indenfor er den overdådigt pyntet og fungerer som sommerhus for Maltas præsident, og ikke mindst som gæstebolig, når der er fint besøg. Mange kronede hoveder har sovet her, men også banditter som Nicolae Ceausescu og Muammar Gaddafi. Dronning Margrethe har spist frokost her på vej til Grækenland, og det var vist en stor succes.
Oprindeligt en simpel jagthytte for stormester Valette, udvidet i 1586 til palads af bygmester Gerolamo Cassar, ham fra domkirken. Han fik det placeret, så solen skinner på det hele dagen, med mindre det er overskyet, naturligvis. Paladset blev bestilt af stormester de Verdalle, heraf slottets navn, og han sætter sit præg med en stor marmorbuste ved hoveddøren. Loftet – malt af Paladini – viser frescoer om stormesterens liv. Slottet har torturkamre, som blev brugt under netop denne stormester. Franskmændene brugte det som fængsel, mens englænderne indrettede det til silkefabrik. Det forfaldt dog, indtil den engelske guvernør Ponsonby shinede det op og gjorde det til sit sommerhus. Og nu er det præsidentens. Paladset er designet til riddere. Man kan se de lave trappetrin, der gjorde det muligt for riddere i rustninger og gamle mænd at slæbe sig skånsomt op og ned ad etagerne.
Paladset har et spøgelse: "Blue Lady", en niece til stormester de Rohan. Hun skulle giftes med en mand, som hun ikke brød sig om og forsøgte at flygte fra sin triste skæbne ved at springe ud ad vinduet, men det døde hun af. Siden har hun fræset rundt på slottet i samme blå kjole, som hun døde i. Uuuuhhhh!
Læg mærke til kilometerstenen ved indgangen. Den viser et forkert tal, og det er med vilje. Det hørte nemlig til en af 2. Verdenskrigs listige ideer, at forkerte kilometersten ville forvirre tyskerne, ja, ligefrem få dem til at fare vild på øen, hvis de fandt på at invadere. Et spinkelt håb, som der heldigvis ikke blev brug for.
Bus 52, 56 (Valletta), 181 (Mater Dei)
En fæstningsagtig bygning, der er langt mere slot end fort, når det kommer til stykket. For indenfor er den overdådigt pyntet og fungerer som sommerhus for Maltas præsident, og ikke mindst som gæstebolig, når der er fint besøg. Mange kronede hoveder har sovet her, men også banditter som Nicolae Ceausescu og Muammar Gaddafi. Dronning Margrethe har spist frokost her på vej til Grækenland, og det var vist en stor succes.
Oprindeligt en simpel jagthytte for stormester Valette, udvidet i 1586 til palads af bygmester Gerolamo Cassar, ham fra domkirken. Han fik det placeret, så solen skinner på det hele dagen, med mindre det er overskyet, naturligvis. Paladset blev bestilt af stormester de Verdalle, heraf slottets navn, og han sætter sit præg med en stor marmorbuste ved hoveddøren. Loftet – malt af Paladini – viser frescoer om stormesterens liv. Slottet har torturkamre, som blev brugt under netop denne stormester. Franskmændene brugte det som fængsel, mens englænderne indrettede det til silkefabrik. Det forfaldt dog, indtil den engelske guvernør Ponsonby shinede det op og gjorde det til sit sommerhus. Og nu er det præsidentens. Paladset er designet til riddere. Man kan se de lave trappetrin, der gjorde det muligt for riddere i rustninger og gamle mænd at slæbe sig skånsomt op og ned ad etagerne.
Paladset har et spøgelse: "Blue Lady", en niece til stormester de Rohan. Hun skulle giftes med en mand, som hun ikke brød sig om og forsøgte at flygte fra sin triste skæbne ved at springe ud ad vinduet, men det døde hun af. Siden har hun fræset rundt på slottet i samme blå kjole, som hun døde i. Uuuuhhhh!
Læg mærke til kilometerstenen ved indgangen. Den viser et forkert tal, og det er med vilje. Det hørte nemlig til en af 2. Verdenskrigs listige ideer, at forkerte kilometersten ville forvirre tyskerne, ja, ligefrem få dem til at fare vild på øen, hvis de fandt på at invadere. Et spinkelt håb, som der heldigvis ikke blev brug for.
Bus 52, 56 (Valletta), 181 (Mater Dei)
Se området i en gammel bus:
Turforslag: Området kan opleves på en ret god halvdagsudflugt til ca. 300 kr. Guide fortæller røverhistorier, og det bedste er næsten, at man bliver fragtet rundt i en af Maltas legenfariske busser, der ellers er udrangerede. Du kan bestille turen her.
Støt Gratis Guide til Malta - 20 kroner er fint! Brug Mobilepay: 20216673.
