Gozo
Gozo er grønnere og mere uspoleret end Malta. Den er spisekammer for hele landet, selv om beboerne egentlig synes, at hovedøen burde klare sig selv. Den har dejlige feriecentre langs de smukke klipper, og der er yndige byer på alle bakketoppe. Og hjemsted for forhistoriske templer i verdensklasse
Se Kort over Victoria og Gozo (længere nede).
Se Kort over Victoria og Gozo (længere nede).
Af Kenneth Bo Jørgensen
Gozo er egentlig øens spanske navn. På maltesisk hedder den Ghawdex, men begge bruges, og de betyder det samme: Glæde. Og det er en ø, der glæder. Den er smuk, frugtbar og grøn. Med 30.000 indbyggere er den heller ikke så kompakt som Malta, her er ligefrem mellemrum mellem byerne med marker og enge. Maltas spisekammer kalder man den, fordi det er herfra, de fleste fødevarer bliver produceret. Gozos kystlinje er på 137 km, med feriebyer helt ud til kanten. Det indre er bakket med højder på et par hundrede meter over havoverfladen. De fleste byer ligger på disse flade bakketoppe, hvorfra man har haft overblik over angribende fjender. Gozos våben er tre bakker, der symboliserer byerne Nadur, Xaghra og Zebbug.
Øen kaldes også Calypsos ø, fordi det var her, Calypso holdt Odysseus fanget i tre år – altså i Homers fantasi. Øen er også berømt for kniplinger og gedeost.
Selv om der er forholdsvis mange gozotanere på Maltas ledende poster, og der næppe er nogen landsdel i verden med så mange forfattere og kunstnere og intellektuelle, er der tradition for at betragte dem som lidt mere primitive - lidt som vores århusianere. Dem på Gozo, derimod, betragter deres landsmænd på den anden side af kanalen som slapsvanse, og det er nærmest en vanære, hvis en pige fra Gozo gifter sig med en malteser. Så forholdet er ikke det bedste. Gozotanerne er stolte af deres kultur, og deres enorme forfatterbefolkning producerer omkring 1000 nye titler om året. Et af de seneste lys på den literære himmel er Pierre J. Meilak, som modtog EU's litteraturpris. Også danske forfattere er glade for øen, fx krimi-forfatteren Elsebeth Egholm, som boede her i flere år.
Turister kan glæde sig over, at man på så kort en sejltur kan komme til så anderledes et sted. Færgeforbindelsen er i sig selv med til at sikre, at Gozo ikke bliver overrendt. Mange åndede derfor lettet op, da planerne om en bro mellem øerne blev opgivet. Færgerne sætter nemlig en vis begrænsning på tilstrømningen hver dag.
Gozo er egentlig øens spanske navn. På maltesisk hedder den Ghawdex, men begge bruges, og de betyder det samme: Glæde. Og det er en ø, der glæder. Den er smuk, frugtbar og grøn. Med 30.000 indbyggere er den heller ikke så kompakt som Malta, her er ligefrem mellemrum mellem byerne med marker og enge. Maltas spisekammer kalder man den, fordi det er herfra, de fleste fødevarer bliver produceret. Gozos kystlinje er på 137 km, med feriebyer helt ud til kanten. Det indre er bakket med højder på et par hundrede meter over havoverfladen. De fleste byer ligger på disse flade bakketoppe, hvorfra man har haft overblik over angribende fjender. Gozos våben er tre bakker, der symboliserer byerne Nadur, Xaghra og Zebbug.
Øen kaldes også Calypsos ø, fordi det var her, Calypso holdt Odysseus fanget i tre år – altså i Homers fantasi. Øen er også berømt for kniplinger og gedeost.
Selv om der er forholdsvis mange gozotanere på Maltas ledende poster, og der næppe er nogen landsdel i verden med så mange forfattere og kunstnere og intellektuelle, er der tradition for at betragte dem som lidt mere primitive - lidt som vores århusianere. Dem på Gozo, derimod, betragter deres landsmænd på den anden side af kanalen som slapsvanse, og det er nærmest en vanære, hvis en pige fra Gozo gifter sig med en malteser. Så forholdet er ikke det bedste. Gozotanerne er stolte af deres kultur, og deres enorme forfatterbefolkning producerer omkring 1000 nye titler om året. Et af de seneste lys på den literære himmel er Pierre J. Meilak, som modtog EU's litteraturpris. Også danske forfattere er glade for øen, fx krimi-forfatteren Elsebeth Egholm, som boede her i flere år.
Turister kan glæde sig over, at man på så kort en sejltur kan komme til så anderledes et sted. Færgeforbindelsen er i sig selv med til at sikre, at Gozo ikke bliver overrendt. Mange åndede derfor lettet op, da planerne om en bro mellem øerne blev opgivet. Færgerne sætter nemlig en vis begrænsning på tilstrømningen hver dag.
Historie
Gozo har haft samme historie som Malta. Også her er der templer fra stenalderen. Mest berømt er Ggantijia. Øen havde selvstyre og eget møntsystem, indtil ridderne kom, men de blandede sig ikke ret meget. Det gjorde sørøvere. De lagde jævnligt til for at plyndre og forsyne sig med gozotanere, som de solgte på slavemarkeder i Arabien. I 1551 ankom sørøveren Dragut med 140 krigsgalejer. Han var sur over, at Gozos guvernør ikke havde udleveret liget af piratens bror, der var blevet dræbt under et angreb på øen. Som hævn tog Dragut alle 5000 indbyggere med sig som slaver. De blev solgt i Tripoli. Nogle få hundrede undslap, men Gozo var nærmest uddød. For at få gang i bosættelsen måtte stormesteren love eftergivelse af fire års gæld til alle, der ville bo på øen. Der blev også bygget forsvarsværker, men indtil 1637 var det stadig så farligt at bo på Gozo, at alle beboere – sammen med kvæget – skulle være inde på kastellet inden solnedgang, hvorefter der blev lukket og låst. Briterne lod Gozo være i fred indtil 2. Verdenskrig, men de måtte tale med store bogstaver for at få Gozo til at dele ud af sit fødevareoverskud, da Malta var ved at dø af sult. Helt frivilligt ville man ikke hjælpe dem på den anden side af kanalen. I dag har øen egen biskop og fem repræsentanter i Maltas parlament. I regeringen sidder altid en Minister for Gozo.
Gozo har haft samme historie som Malta. Også her er der templer fra stenalderen. Mest berømt er Ggantijia. Øen havde selvstyre og eget møntsystem, indtil ridderne kom, men de blandede sig ikke ret meget. Det gjorde sørøvere. De lagde jævnligt til for at plyndre og forsyne sig med gozotanere, som de solgte på slavemarkeder i Arabien. I 1551 ankom sørøveren Dragut med 140 krigsgalejer. Han var sur over, at Gozos guvernør ikke havde udleveret liget af piratens bror, der var blevet dræbt under et angreb på øen. Som hævn tog Dragut alle 5000 indbyggere med sig som slaver. De blev solgt i Tripoli. Nogle få hundrede undslap, men Gozo var nærmest uddød. For at få gang i bosættelsen måtte stormesteren love eftergivelse af fire års gæld til alle, der ville bo på øen. Der blev også bygget forsvarsværker, men indtil 1637 var det stadig så farligt at bo på Gozo, at alle beboere – sammen med kvæget – skulle være inde på kastellet inden solnedgang, hvorefter der blev lukket og låst. Briterne lod Gozo være i fred indtil 2. Verdenskrig, men de måtte tale med store bogstaver for at få Gozo til at dele ud af sit fødevareoverskud, da Malta var ved at dø af sult. Helt frivilligt ville man ikke hjælpe dem på den anden side af kanalen. I dag har øen egen biskop og fem repræsentanter i Maltas parlament. I regeringen sidder altid en Minister for Gozo.
Vejen til Gozo
Man må sejle! Tag bus eller kør selv til Cirkewee. Og så ombord. Billetter køber man først på hjemturen. En bil med indhold koster ca. €17. Går man ombord er det ca. €5. Der er cafeteria, men prøv dækket og se Comino og Gozos bakketoppe. Det kan gynge heftigt i det smalle stræde, men det tager kun en halv time. Se køreplaner og aktuelle tilbud her.
Man må sejle! Tag bus eller kør selv til Cirkewee. Og så ombord. Billetter køber man først på hjemturen. En bil med indhold koster ca. €17. Går man ombord er det ca. €5. Der er cafeteria, men prøv dækket og se Comino og Gozos bakketoppe. Det kan gynge heftigt i det smalle stræde, men det tager kun en halv time. Se køreplaner og aktuelle tilbud her.
Seværdigheder på Gozo
Rundt på Gozo:
Det er nemt med bil, og de kan lejes i havnen. Der afgår billige busser til Victoria (301 og 303), hvorfra der er forbindelse til alle byer, men pas på at du også kan komme tilbage i tide, hvis du skal tilbage med færgen samme dag. Der er også bus til turistbyen Marsalforn.
Fra havnen kører hop on-hop off busser til alle seværdigheder. Der er grønne og røde, som kører til de samme steder, men i lidt forskellige rækkefølger. De koster €20, men hvis man køber billet på færgen, er det kun €15 pr. mand.
Det er nemt med bil, og de kan lejes i havnen. Der afgår billige busser til Victoria (301 og 303), hvorfra der er forbindelse til alle byer, men pas på at du også kan komme tilbage i tide, hvis du skal tilbage med færgen samme dag. Der er også bus til turistbyen Marsalforn.
Fra havnen kører hop on-hop off busser til alle seværdigheder. Der er grønne og røde, som kører til de samme steder, men i lidt forskellige rækkefølger. De koster €20, men hvis man køber billet på færgen, er det kun €15 pr. mand.

Mgaar (1)
Alle besøger Mgarr, om man vil det eller ej, for i den lille havneby med 4000 indbyggere lægger alle skibe til - Mgarr betyder sikker havn. Og nogen kommer aldrig længere, for der er så hyggeligt, med masser af skægge barer lige ved havnekanten.
Værd at se i Mgaar:
Our Lady of Lourdes hedder kirken, der troner over havnen. Det er en af de mest fotograferede kirker på Gozo. Det er en miniudgave af den berømte franske kirke i Lourdes, som blev opført for at fejre, at Jomfru Maria havde vist sig her i 1858. Og det er også til den historie, at kirken i Mgarr knytter sig. For i 1879 bemærkede en tilrejsende, at klipperne på bakken mindede en del om den grotte i Lourdes, hvor Jomfru Maria havde åbenbaret sig 21 år tidligere. Det lod man sig ikke sige to gange i Mgaar, og snart var der plantet en statue af Jomfru Maria i klipperne, som står der endnu og kigger ud over havnen. Og ni år efter stod en kirke i gotisk stil. Den er især kendt for et fantastisk marmoralter fra 1947, som blev indkøbt som tak for, at Gozo var sluppet så nådigt igennem krigen. Der er fest i kirken 11. februar (datoen for første åbenbaring), og så strømmer folk til fra hele Gozo.
Fort Chambray i byens vestlige udkant på en bakketop er bygget af en ridder, der var træt af Valletta. Han betalte fortet af egen lomme i 1750 mod at blive guvernør på Gozo. Fortet var det eneste på Malta og Gozo, der i 1798 gjorde modstand mod de franske invasionsstyrker. Englænderne brugte det til kaserne, og nu er det turistlejligheder.
Gleneagles, 10 Victoria Road, dgl. 15-24
Det er en bar, men også lidt af en seværdighed. For den har ligget på bakken siden 1732 med udsigt over havnen. Og den ser ud, som om man ikke har gjort særlig meget siden. For sådan kan stampublikum lide det. Det er de lokale fiskeres vandhul, når de kommer hjem med fangsten om eftermiddagen. Men man kan møde alle mulige gozotanere, og turister er velkomne. Den ejes af Tony Grech, der går under kælenavnet Why-Not, og det angiver, at det meste kan lade sig gøre her. Den blev ofte omtalt af forfatteren Elsebeth Egholm, der boede på Gozo i mange år, hvor hun hyppigt frekventerede Gleneagles.
Praktisk information om Mgaar:
Spisesteder i Mgarr:
// Il-Kcina Tal-Barrakka, Triq ix-Xatt, kun i sæsonen, lukket onsdag, tlf. 356 21 556 543
Under baren Gleneagles er en af øens bedste fiskerestauranter, altid med dagens fangst. Også kaldet Sammy's. Bestil bord på terrassen.
// Tmun Mgarr, Martinu Garces St., tlf. 356 21 566 276
Fisken er altid god og frisk. Kendte for deres bouillabaisse og cheesecake med kirsebær.
/ Paradise, Mt. Carmel St., også kaldet Elvis’ mindestue, tlf. 356 2155 6878
/ Charles, 10 Jubilee Esplanade, tlf. 356 2157 3235
Se også under restauranter på Gozo, her.
Men ellers kører man bare videre til Gozos hovedstad, Victoria:
Alle besøger Mgarr, om man vil det eller ej, for i den lille havneby med 4000 indbyggere lægger alle skibe til - Mgarr betyder sikker havn. Og nogen kommer aldrig længere, for der er så hyggeligt, med masser af skægge barer lige ved havnekanten.
Værd at se i Mgaar:
Our Lady of Lourdes hedder kirken, der troner over havnen. Det er en af de mest fotograferede kirker på Gozo. Det er en miniudgave af den berømte franske kirke i Lourdes, som blev opført for at fejre, at Jomfru Maria havde vist sig her i 1858. Og det er også til den historie, at kirken i Mgarr knytter sig. For i 1879 bemærkede en tilrejsende, at klipperne på bakken mindede en del om den grotte i Lourdes, hvor Jomfru Maria havde åbenbaret sig 21 år tidligere. Det lod man sig ikke sige to gange i Mgaar, og snart var der plantet en statue af Jomfru Maria i klipperne, som står der endnu og kigger ud over havnen. Og ni år efter stod en kirke i gotisk stil. Den er især kendt for et fantastisk marmoralter fra 1947, som blev indkøbt som tak for, at Gozo var sluppet så nådigt igennem krigen. Der er fest i kirken 11. februar (datoen for første åbenbaring), og så strømmer folk til fra hele Gozo.
Fort Chambray i byens vestlige udkant på en bakketop er bygget af en ridder, der var træt af Valletta. Han betalte fortet af egen lomme i 1750 mod at blive guvernør på Gozo. Fortet var det eneste på Malta og Gozo, der i 1798 gjorde modstand mod de franske invasionsstyrker. Englænderne brugte det til kaserne, og nu er det turistlejligheder.
Gleneagles, 10 Victoria Road, dgl. 15-24
Det er en bar, men også lidt af en seværdighed. For den har ligget på bakken siden 1732 med udsigt over havnen. Og den ser ud, som om man ikke har gjort særlig meget siden. For sådan kan stampublikum lide det. Det er de lokale fiskeres vandhul, når de kommer hjem med fangsten om eftermiddagen. Men man kan møde alle mulige gozotanere, og turister er velkomne. Den ejes af Tony Grech, der går under kælenavnet Why-Not, og det angiver, at det meste kan lade sig gøre her. Den blev ofte omtalt af forfatteren Elsebeth Egholm, der boede på Gozo i mange år, hvor hun hyppigt frekventerede Gleneagles.
Praktisk information om Mgaar:
Spisesteder i Mgarr:
// Il-Kcina Tal-Barrakka, Triq ix-Xatt, kun i sæsonen, lukket onsdag, tlf. 356 21 556 543
Under baren Gleneagles er en af øens bedste fiskerestauranter, altid med dagens fangst. Også kaldet Sammy's. Bestil bord på terrassen.
// Tmun Mgarr, Martinu Garces St., tlf. 356 21 566 276
Fisken er altid god og frisk. Kendte for deres bouillabaisse og cheesecake med kirsebær.
/ Paradise, Mt. Carmel St., også kaldet Elvis’ mindestue, tlf. 356 2155 6878
/ Charles, 10 Jubilee Esplanade, tlf. 356 2157 3235
Se også under restauranter på Gozo, her.
Men ellers kører man bare videre til Gozos hovedstad, Victoria:
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Victoria
Gozos hovedby Victoria (2) har 6400 indbyggere og hed oprindeligt Rabat, og det kalder de lokale den stadig, selv om navneskiftet skete, da dronning Victoria havde 50-års jubilæum i 1887. Efterhånden vinder den gamle navn over den gamle dronning. Det er en labyrint af små skæve stræder, hvor der knapt kan køre biler. Det blev som lavet sådan for at forvirre fjender. Gaderne har masser af små butikker, der nærmest bare er huller i væggen.
På vej ind i byen passerer man Rundles Garden – opkaldt efter guvernør Rundles (1909-15) – kendt for et kæmpe dyrskue i midten af august. Der er en olivenallé, palmer, cypresser, orkideer og figentræer, og duften er ret parfumeret mellem april og juni. Et rart stop på en hed dag, inden man tager ind til bylivet. Derefter når man hovedstrøget, Republic Street. Læg mærke til, at der er to operahuse, hvilket kan virke usædvanligt med et kundegrundlag på 30.000, men de er udtryk for den rivalisering, som er typisk, for man vil ikke have færre operahuse end Valletta. Da operaensembler ikke står i kø for at komme til Gozo, lader man operaen bruge til biograf i ventetiden. Victoria har også to orkestre, der er knyttet til hver sin kirke, katedralen og St. George Basilika. Det ene lyder værre end det andet.
Gozos hovedby Victoria (2) har 6400 indbyggere og hed oprindeligt Rabat, og det kalder de lokale den stadig, selv om navneskiftet skete, da dronning Victoria havde 50-års jubilæum i 1887. Efterhånden vinder den gamle navn over den gamle dronning. Det er en labyrint af små skæve stræder, hvor der knapt kan køre biler. Det blev som lavet sådan for at forvirre fjender. Gaderne har masser af små butikker, der nærmest bare er huller i væggen.
På vej ind i byen passerer man Rundles Garden – opkaldt efter guvernør Rundles (1909-15) – kendt for et kæmpe dyrskue i midten af august. Der er en olivenallé, palmer, cypresser, orkideer og figentræer, og duften er ret parfumeret mellem april og juni. Et rart stop på en hed dag, inden man tager ind til bylivet. Derefter når man hovedstrøget, Republic Street. Læg mærke til, at der er to operahuse, hvilket kan virke usædvanligt med et kundegrundlag på 30.000, men de er udtryk for den rivalisering, som er typisk, for man vil ikke have færre operahuse end Valletta. Da operaensembler ikke står i kø for at komme til Gozo, lader man operaen bruge til biograf i ventetiden. Victoria har også to orkestre, der er knyttet til hver sin kirke, katedralen og St. George Basilika. Det ene lyder værre end det andet.
Værd at se i Victoria
Pjazza Indipendenza, Republic Street munder ud i den centrale plads, Il-Tokk, torvet.
Her er liv dagen lang fra morgenmarked til de daglige turister, der kigger på souvenirs. På dette torv fik man i 1696 på mirakuløs vis udryddet græshopper. De havde hærget byen, men da præsten forbandede dem ved en procession, fløj de ud i havet og druknede. Som tak, opførte man kirken på det ene hjørne, St. James. Dens fundament kollapsede i 80’erne, så den er renoveret og nærmest som ny.
Pladsen er domineret af den meget markante bygning Banca Giuratale, en halvrund barok sag, opført af stormester de Vilhena. Her havde universita til huse – det lokale ø-styre. Nu er her galleri og toiletter bagtil. Hele pladsen fik 2015 en større make-over med hjælp fra Onkel EU med ny belægning, så det er rigtig pænt. Der er en masse cafeer omkring pladsen.
Pjazza Indipendenza, Republic Street munder ud i den centrale plads, Il-Tokk, torvet.
Her er liv dagen lang fra morgenmarked til de daglige turister, der kigger på souvenirs. På dette torv fik man i 1696 på mirakuløs vis udryddet græshopper. De havde hærget byen, men da præsten forbandede dem ved en procession, fløj de ud i havet og druknede. Som tak, opførte man kirken på det ene hjørne, St. James. Dens fundament kollapsede i 80’erne, så den er renoveret og nærmest som ny.
Pladsen er domineret af den meget markante bygning Banca Giuratale, en halvrund barok sag, opført af stormester de Vilhena. Her havde universita til huse – det lokale ø-styre. Nu er her galleri og toiletter bagtil. Hele pladsen fik 2015 en større make-over med hjælp fra Onkel EU med ny belægning, så det er rigtig pænt. Der er en masse cafeer omkring pladsen.

St. George´s Basilika, Pjazza San Gorg, dgl. 5.30-12.30, 14.30-19.30.
Ved Tea and Coffee (der er også et lille skilt) går en smøge op til en af øens prægtigste kirker. En barokkirke fra 1600-tallet, helt renoveret. Guld og glimmer overalt. Her har Matti Petri malt altertavlen af St. George, der står med foden på dragens hoved. St. George – eller St. Jørgen, som vi kalder ham, var officer for den romerske kejser Diocletian. Han blev henrettet i 303, fordi han var kristen og havde omvendt kejserinden. Han er i dag en af militærets store helgener – og kendt for legenden om, at han reddede enby fra en drage. Han fejres 23. april. Han er også helgen for flere lande, herunder England, Rusland og Portugal.
Hvis man har været i Peterskirken i Rom, vil man genkende en minikopi af Berninis berømte bronzealtersøjler med himmel. I det hele taget minder det hele om Peterskirken. Der er en 150 år gammel statue af St. George skåret ud af en eneste træstamme, og der er i det hele taget masser af imponerende figurer i kapellerne. Klokken ringer kl. 11 – en tradition fra gammel tid, der gav konerne varsel om, at nu kunne de godt gå i gang med at lave frokost.
Gå tilbage til Uafhængighedspladsen. Ved den halvrunde bygning går en stejle opgang mod Citadellet. På vejen derop kan man eventuelt tage et hvil i Gozo 360 Grader, hver halve time ma.-lø. 10.30-15.30, sø. kun til 13.30 kan man opleve et lyd- og lysshow, der på 25 minutter fortæller Gozos historie med ret flotte billeder. Også på dansk.
Ved Tea and Coffee (der er også et lille skilt) går en smøge op til en af øens prægtigste kirker. En barokkirke fra 1600-tallet, helt renoveret. Guld og glimmer overalt. Her har Matti Petri malt altertavlen af St. George, der står med foden på dragens hoved. St. George – eller St. Jørgen, som vi kalder ham, var officer for den romerske kejser Diocletian. Han blev henrettet i 303, fordi han var kristen og havde omvendt kejserinden. Han er i dag en af militærets store helgener – og kendt for legenden om, at han reddede enby fra en drage. Han fejres 23. april. Han er også helgen for flere lande, herunder England, Rusland og Portugal.
Hvis man har været i Peterskirken i Rom, vil man genkende en minikopi af Berninis berømte bronzealtersøjler med himmel. I det hele taget minder det hele om Peterskirken. Der er en 150 år gammel statue af St. George skåret ud af en eneste træstamme, og der er i det hele taget masser af imponerende figurer i kapellerne. Klokken ringer kl. 11 – en tradition fra gammel tid, der gav konerne varsel om, at nu kunne de godt gå i gang med at lave frokost.
Gå tilbage til Uafhængighedspladsen. Ved den halvrunde bygning går en stejle opgang mod Citadellet. På vejen derop kan man eventuelt tage et hvil i Gozo 360 Grader, hver halve time ma.-lø. 10.30-15.30, sø. kun til 13.30 kan man opleve et lyd- og lysshow, der på 25 minutter fortæller Gozos historie med ret flotte billeder. Også på dansk.
Kastellet i Victoria
Victoria har udviklet sig omkring det gamle kastel, Il-Kastell, i byens nordlige ende. På vejen op - og det er ikke for folk med svagt bentøj - passerer man en obelisk til minde om, at byen fik vand i 1800-tallet. Selve citadellet har gennemgået en fantastisk renovering. Endnu et EU-projekt. Så det er godt nok Vallettas bygmester, Laparelli, der tegnede citadellet, men det er Onkel EU, der har fået liv i det igen. Der bor fire familier i fæstningen, så alle andre er turister.
Der er fire museer i citadellet, åbent 9-17. Man kan se det hele på en billet til €5, men der er også løssalg.
Victoria har udviklet sig omkring det gamle kastel, Il-Kastell, i byens nordlige ende. På vejen op - og det er ikke for folk med svagt bentøj - passerer man en obelisk til minde om, at byen fik vand i 1800-tallet. Selve citadellet har gennemgået en fantastisk renovering. Endnu et EU-projekt. Så det er godt nok Vallettas bygmester, Laparelli, der tegnede citadellet, men det er Onkel EU, der har fået liv i det igen. Der bor fire familier i fæstningen, så alle andre er turister.
Der er fire museer i citadellet, åbent 9-17. Man kan se det hele på en billet til €5, men der er også løssalg.
Arkæologisk Museum er indrettet i det tidligere guvernørpalads, Casa Bondi, senere rådhus og senere rigmandshus. Her er fund gjort på Gozo. I stueetagen er der en alabaststatuette af Roms grundlæggere, Romulus og Remus. Den blev fundet i 1820 og har tilhørt stormester Pinto. Fra gårdspladsen er der nedgang til to korridorer, der fører under bastionerne og var flugtveje under en eventuel belejring. På første sal ses en kultisk fallos-figur, fundet i Ggantija-templet. Her er også en model af stenaldertemplet. Der er urner og et babyskelet i en lerkiste. En arabisk gravsten fra 1173 forkynder, at her hviler Majmuna, der døde kun 12 år gammel. Endvidere en masse andre ting fra såvel stenalder som fra fønikisk, romersk og arabisk tid, fx joniske søjler, som har stået på kirkens plads i 1. århundrede. Der er også skibsvrag og en møntsamling, en med kejser Nero.
Gozo Katedralen

Katedralen i Victoria, foto Kenneth Bo Jørgensen
Gozo Katedral blev færdig i 1711. Bygmesteren var Lorenzo Gafà, der også byggede domkirken i Mdina. Der har stået templer her siden fønikerne. Kristen kirke har der været siden år 60, altså samtidig med Paulus’ skibbrud, for ham kunne de ifølge legenden sagtens høre her på Gozo, når han prædikede på Malta. Kirken blev i 1864 erklæret for katedral og fik egen biskop. Katedralen har samme kliniske facade som katedralen i Valletta, men også her er der et væld af kunstskatte og farvestrålende gravmæler.
I første omgang bliver man imponeret af den store kuppel, som man slet ikke bemærker udefra. Kuplen eksisterer heller ikke. Den skulle have været der, men pengene slap op, så man kigger egentlig bare på et rundt, men ganske fladt loft – et såkaldt trompe l’oeil, der giver en tredimensionel oplevelse, skabt af Antonio Manuelle fra Messina. Man kan stå længe med nakken tilbage, før fidusen går op for en. Fra siden ser man ret tydeligt synsbedraget. Se loftsmalerierne, hvor der pludselig dukker en moderne herre med briller op mellem de historiske figurer. Det afslører, at det må være nymalet. Maleren hedder Paul Cammilleri, og det er kunstnerens far, der har sneget sig ind blandt maltesere, der kigger på kirkens helgen, Ursula. Højalterets marmorarbejde blev skabt i Rom og bragt hertil i 1885. Døbefonden fra 1742 er lavet af marmor fra Zebbug.
Katedral-museet viser kirkesølv og en skæg samling af malerier af biskopper.
Folkloremuseet, er tre gamle villaer, der er berømte for deres arkitektur og stenarbejder, nu museum, der fortæller om gozetaneres dagligdag. Her viser man smede- og tømrerværksteder. Der er presseudstyr til olivenolie, geværer, fiskeudstyr og en møllesten. Maltas gamle folkedragter vises, og man kan se en sienja – et æseltrukkent apparat, der trak vand op af brøndene. Lidt længere fremme finder man en mindeplade for Bernardi De Opino. Han var helt i 1551, fordi han slog sin kone og børn ihjel for at forhindre, at de blev taget som slaver af pirater. Bagefter nåede han at dræbe masser af pirater, inden han blev dræbt.
Naturhistorisk Museum er indrettet i en kaserne fra 2. Verdenskrig. Nu er det en lidt sølle udstilling af dyr, ikke kun fra Malta, men hvor man nu har kunnet finde dem. Der er flere fugle, også en malteser-falk, udstoppet, for de uddøde i 1980’erne. Bygningen har tidligere været fængsel og toilet for ridderne. Over for er et kunsthåndværkercenter, hvor man kan købe trøjer og alskens souvenirs.
Fra kirkepladsen kan man gå op på citadellets fæstningsmur. Der er en strålende udsigt, og i meget klart vejr kan man se hele det nordlige Gozo som på et landkort.
Praktiske oplysninger om Victoria:
Turistinfo: Bytorvet, ma.-lø. 9-12.30, 13-18, sø. 9-13, tlf. 356 22915452
Bus Alle øens busser mødes og skilles ved terminalen ved Triq Putirja. Se busplaner her.
Festa: Byens hovedgade Republic Street er centrum for den årlige festa, der har væddeløb i gaden den 3. søndag i juli og 15. august. Derfor kaldes den også Racecourse Street.
Spisesteder i Victoria:
//// Patrick’s Lounge, Europe Street, ma-lø 19-22, sø 12-14.30, tlf. 356 21 566 667
Når det skal være rigtig godt. Har vundet pris for vinkort 12 år i træk. Få også deres egen lille folder: My Wine Cellar. Og maden kan sagtens følge med. På hverdage kan man prøve 6-retters Tasting Menu til 99 euro – inkl. ny vin til hver ret. Man skal afsætte mindst tre timer til fornøjelsen. Ellers, hvad med kalv med trøffelsauce, 12 euro. De lukker servering kl. 22, men der bliver skænket livligt frem på natten. Vinter: mandagslukket, www.patrickstmun.com
// Grapes Wine Bar, 8 Pjazza San Gorg, tlf. 356 7947 3536, nyd St. George med et glas ved gamle symaskineborde. Eller prøv deres signatursalat med Parmaskinke, ruccola, parmesan med cous cous, ærtepure og godt brød. Eller oste-ravioli og fiskecarpaccio.
// La Bottega, Pjazza San Gorg, tlf. 356 2470 0742 – italiensk vin og pasta.
/ Café Jubilee, 8, Pjazza Indipendenza, tlf. 356 2155 8921, cafejubilee.com - engelsk pub med international menu, burgers og så’n.
/ Cittadella, Dingli Street, tlf. 21562063 – bum bum, svingende kvalitet. For mange turister, der aldrig kommer igen.
I første omgang bliver man imponeret af den store kuppel, som man slet ikke bemærker udefra. Kuplen eksisterer heller ikke. Den skulle have været der, men pengene slap op, så man kigger egentlig bare på et rundt, men ganske fladt loft – et såkaldt trompe l’oeil, der giver en tredimensionel oplevelse, skabt af Antonio Manuelle fra Messina. Man kan stå længe med nakken tilbage, før fidusen går op for en. Fra siden ser man ret tydeligt synsbedraget. Se loftsmalerierne, hvor der pludselig dukker en moderne herre med briller op mellem de historiske figurer. Det afslører, at det må være nymalet. Maleren hedder Paul Cammilleri, og det er kunstnerens far, der har sneget sig ind blandt maltesere, der kigger på kirkens helgen, Ursula. Højalterets marmorarbejde blev skabt i Rom og bragt hertil i 1885. Døbefonden fra 1742 er lavet af marmor fra Zebbug.
Katedral-museet viser kirkesølv og en skæg samling af malerier af biskopper.
Folkloremuseet, er tre gamle villaer, der er berømte for deres arkitektur og stenarbejder, nu museum, der fortæller om gozetaneres dagligdag. Her viser man smede- og tømrerværksteder. Der er presseudstyr til olivenolie, geværer, fiskeudstyr og en møllesten. Maltas gamle folkedragter vises, og man kan se en sienja – et æseltrukkent apparat, der trak vand op af brøndene. Lidt længere fremme finder man en mindeplade for Bernardi De Opino. Han var helt i 1551, fordi han slog sin kone og børn ihjel for at forhindre, at de blev taget som slaver af pirater. Bagefter nåede han at dræbe masser af pirater, inden han blev dræbt.
Naturhistorisk Museum er indrettet i en kaserne fra 2. Verdenskrig. Nu er det en lidt sølle udstilling af dyr, ikke kun fra Malta, men hvor man nu har kunnet finde dem. Der er flere fugle, også en malteser-falk, udstoppet, for de uddøde i 1980’erne. Bygningen har tidligere været fængsel og toilet for ridderne. Over for er et kunsthåndværkercenter, hvor man kan købe trøjer og alskens souvenirs.
Fra kirkepladsen kan man gå op på citadellets fæstningsmur. Der er en strålende udsigt, og i meget klart vejr kan man se hele det nordlige Gozo som på et landkort.
Praktiske oplysninger om Victoria:
Turistinfo: Bytorvet, ma.-lø. 9-12.30, 13-18, sø. 9-13, tlf. 356 22915452
Bus Alle øens busser mødes og skilles ved terminalen ved Triq Putirja. Se busplaner her.
Festa: Byens hovedgade Republic Street er centrum for den årlige festa, der har væddeløb i gaden den 3. søndag i juli og 15. august. Derfor kaldes den også Racecourse Street.
Spisesteder i Victoria:
//// Patrick’s Lounge, Europe Street, ma-lø 19-22, sø 12-14.30, tlf. 356 21 566 667
Når det skal være rigtig godt. Har vundet pris for vinkort 12 år i træk. Få også deres egen lille folder: My Wine Cellar. Og maden kan sagtens følge med. På hverdage kan man prøve 6-retters Tasting Menu til 99 euro – inkl. ny vin til hver ret. Man skal afsætte mindst tre timer til fornøjelsen. Ellers, hvad med kalv med trøffelsauce, 12 euro. De lukker servering kl. 22, men der bliver skænket livligt frem på natten. Vinter: mandagslukket, www.patrickstmun.com
// Grapes Wine Bar, 8 Pjazza San Gorg, tlf. 356 7947 3536, nyd St. George med et glas ved gamle symaskineborde. Eller prøv deres signatursalat med Parmaskinke, ruccola, parmesan med cous cous, ærtepure og godt brød. Eller oste-ravioli og fiskecarpaccio.
// La Bottega, Pjazza San Gorg, tlf. 356 2470 0742 – italiensk vin og pasta.
/ Café Jubilee, 8, Pjazza Indipendenza, tlf. 356 2155 8921, cafejubilee.com - engelsk pub med international menu, burgers og så’n.
/ Cittadella, Dingli Street, tlf. 21562063 – bum bum, svingende kvalitet. For mange turister, der aldrig kommer igen.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Ggantija-templerne (3)
Ggantija-templerne, Temple Street, dgl. 9-16.30, entre €9, tlf. 356 21564188.
Maltas mest besøgte turistattraktion med 180.000 gæster årligt. Hvis man kommer fra Victoria eller Mgarr, ligger de til højre, inden man kører ind i byen, altså i den østlige udkant. Det ligger omkranset af vægge, så man ser det ikke. Kig efter moderne grå bygninger, som Unesco har bekostet for at promovere stedet, som er enestående i hele verden. Der er parkeringspladser i byens udkant, kig efter turistbusser. Man skal parkere ret langt fra ruinerne, så hav vand med, hvis det er meget varmt.
Maltas mest besøgte turistattraktion med 180.000 gæster årligt. Hvis man kommer fra Victoria eller Mgarr, ligger de til højre, inden man kører ind i byen, altså i den østlige udkant. Det ligger omkranset af vægge, så man ser det ikke. Kig efter moderne grå bygninger, som Unesco har bekostet for at promovere stedet, som er enestående i hele verden. Der er parkeringspladser i byens udkant, kig efter turistbusser. Man skal parkere ret langt fra ruinerne, så hav vand med, hvis det er meget varmt.

De to kløverbladsformede stenaldertempler er fra omkring 4000 f.Kr. og er dermed ældre end pyramiderne. Som søstertemplerne på Malta hører de til verdens ældste fritstående bygningsværker. De blev udgravet i 1827 og rummer færre interessante enkeltheder end fx Tarxien-templerne. Til gengæld er murene bedre bevarede, og man får en bedre fornemmelse af at gå ind i et tempel. Området er på næsten en km2. De har været omgivet af et gærde af store, fladt tilhuggede sten af samme art som dem, der udgør væggene. Her er kløverbladsformen udtalt, og ved den store bygning til venstre for indgangen ser man, at de to første apsiser er mindre end de to næste. Eksperterne mener, at disse to bygningers grundplan kan betyde, at bygmestrene har tænkt på frugtbarhedssymbolet – Venusfiguren. Man skal altså se de fire apsiser og hovedapsis i bunden, den der svarer til kirkekoret, som et hoved, to bryster og to svulmende lår. Hvem ved? De kloge mener også, at der må ligge et helt nyt Hypogeum som på Malta underneden, men det er endnu ikke lykkedes at finde det.
Man har spekuleret over, hvordan stenalderfolk kunne transportere de meget tunge sten til byggestedet. Nogle er næsten seks meter lange og vejer 20 tons. Legenden siger, at det var en jættekvinde ved navn Sansuna, der bar dem helt fra Ta Cenc på sit hoved. Det kunne hun, fordi hun levede af en sund kost af bønner og vand. Men i nærheden af Ggantija har man fundet fint tilhuggede stenkugler, som man kan have rullet vægsiderne på. Det er måske en mere sandsynlig forklaring, selv om kugle-teorien heller ikke helt holder – det er nemlig svært at forestille sig, at de skulle kunne holde til vægten.
I det store tempel har man i hovedapsis fundet en sten med fønikisk inskription fra omkring 1000 f.Kr. Der står I Guds navn. Man aner ikke, hvordan den er kommet dér, men den tyder på, at bygningerne har været brugt som helligdom så sent som i den fønikiske periode.
Man har spekuleret over, hvordan stenalderfolk kunne transportere de meget tunge sten til byggestedet. Nogle er næsten seks meter lange og vejer 20 tons. Legenden siger, at det var en jættekvinde ved navn Sansuna, der bar dem helt fra Ta Cenc på sit hoved. Det kunne hun, fordi hun levede af en sund kost af bønner og vand. Men i nærheden af Ggantija har man fundet fint tilhuggede stenkugler, som man kan have rullet vægsiderne på. Det er måske en mere sandsynlig forklaring, selv om kugle-teorien heller ikke helt holder – det er nemlig svært at forestille sig, at de skulle kunne holde til vægten.
I det store tempel har man i hovedapsis fundet en sten med fønikisk inskription fra omkring 1000 f.Kr. Der står I Guds navn. Man aner ikke, hvordan den er kommet dér, men den tyder på, at bygningerne har været brugt som helligdom så sent som i den fønikiske periode.
Ta’Kola Windmill (4), Triq il-Mithna, dgl. 9-17, tlf. 356 2156 2082.
Tæt på ligger en gammel vindmølle, der i dag er folkloremuseum, men det meste af udstillingen drejer sig dog om mølledrift. Engang skulle der 14 vindmøller til at male Gozos mel, men der er kun denne tilbage, bygget i 1725. Den snurrede indtil 1987. Her kan man både se, hvordan en mølle virker, og hvordan en møller-familie boede. Billet gælder også til templerne, der ligger lige ved siden af.
Tæt på ligger en gammel vindmølle, der i dag er folkloremuseum, men det meste af udstillingen drejer sig dog om mølledrift. Engang skulle der 14 vindmøller til at male Gozos mel, men der er kun denne tilbage, bygget i 1725. Den snurrede indtil 1987. Her kan man både se, hvordan en mølle virker, og hvordan en møller-familie boede. Billet gælder også til templerne, der ligger lige ved siden af.
Hvis du vil, kan du støtte guiden via MobilePay på 20216673
Xaghra

Man når op til byen ad en hårnålevej – fra Victoria – og ankommer til en meget smuk åben plads – byens navn betyder stor åben plads. Den lille by har 3200 indbyggere, men der kan være meget livligt, for mange turister kommer her for at opleve stemning og byens seværdigheder.
Hvis man kommer omkring siesta-tid kan man få en lang og god frokost i restauranterne under oleander-træerne med udsigt til byens smukke kirke, Our Lady of Victory. Inden for er kirken kølig, men med varme farver af den italiensk marmor. Kirkens freskoer fortæller om Den Store Belejring og om riddernes sejr over tyrkerne ved Lepanto. Pigestatuen kom fra Frankrig i 1873 og forestiller Jomfru Maria som lille.
Fra pladsen er der skilte til private hjem med underjordiske grotter. Begge med drypstensformationer, der vokser med kun 1 cm pr. 1000 år.
Xerris Grotto, 31 Xerri’s St., entré.
Denne grotte er den mest imponerende. Ejerens far opdagede den i 1923, da han gravede en brønd ud. Ni meter nede opdagede han grotten med de underligste stenformationer. Et medlem af familien giver små rundture og vil som regel også spille lidt på stenene, der hver har sin lyd. Ninus Cave, 17. Januar St., er mindre, men værd at se, hvis man kommer forbi.
Legetøjsmuseet (5), 10 Gnien Xibla St., ma.-lø. 10-13 (vinter kun lø, lukket i januar), entre €2.80, tlf. 356 21562489.
Stort er det ikke, men det er ejernes engagement, og de fortæller gerne om alt det legetøj, der har samlet i 50 år. Det er skabt med donationer fra hele verden, så man kommer godt omkring i livet, da børn legede med legetøj. Ingen i-Pads her. Ikke mindst kan de vise dukker fra hele verden, dem er de pjattede med. Den ældste er fra sidst i 1700-tallet. Og så er der ellers togbaner og papirting, der er over 100 år gamle. Og en hel svensk hær, i tin. Museet hedder egentlig: Pomzkizillious. Et ord opfundet af den engelske forfatter Edward Lear, som i 1866 opfandt det for at beskrive Gozos kyst: Its coast scenery may truly be called Pomskizillious and Gromphibberous, being as no other words can describe its magnificence.
Bus 307 Victoria, 322 Mgarr
Godt spisested i Xaghra:
Oleander, 10 Victory Square, ti-sø frokost og middag, tlf. 356 2155 7230. Det dejligste sted – også selv om oleandertræerne er væk, men der er da parasoller. Har altid kanin og god pasta, prøv også deres kødtallerken eller grillet vagtel.
Hvis man kommer omkring siesta-tid kan man få en lang og god frokost i restauranterne under oleander-træerne med udsigt til byens smukke kirke, Our Lady of Victory. Inden for er kirken kølig, men med varme farver af den italiensk marmor. Kirkens freskoer fortæller om Den Store Belejring og om riddernes sejr over tyrkerne ved Lepanto. Pigestatuen kom fra Frankrig i 1873 og forestiller Jomfru Maria som lille.
Fra pladsen er der skilte til private hjem med underjordiske grotter. Begge med drypstensformationer, der vokser med kun 1 cm pr. 1000 år.
Xerris Grotto, 31 Xerri’s St., entré.
Denne grotte er den mest imponerende. Ejerens far opdagede den i 1923, da han gravede en brønd ud. Ni meter nede opdagede han grotten med de underligste stenformationer. Et medlem af familien giver små rundture og vil som regel også spille lidt på stenene, der hver har sin lyd. Ninus Cave, 17. Januar St., er mindre, men værd at se, hvis man kommer forbi.
Legetøjsmuseet (5), 10 Gnien Xibla St., ma.-lø. 10-13 (vinter kun lø, lukket i januar), entre €2.80, tlf. 356 21562489.
Stort er det ikke, men det er ejernes engagement, og de fortæller gerne om alt det legetøj, der har samlet i 50 år. Det er skabt med donationer fra hele verden, så man kommer godt omkring i livet, da børn legede med legetøj. Ingen i-Pads her. Ikke mindst kan de vise dukker fra hele verden, dem er de pjattede med. Den ældste er fra sidst i 1700-tallet. Og så er der ellers togbaner og papirting, der er over 100 år gamle. Og en hel svensk hær, i tin. Museet hedder egentlig: Pomzkizillious. Et ord opfundet af den engelske forfatter Edward Lear, som i 1866 opfandt det for at beskrive Gozos kyst: Its coast scenery may truly be called Pomskizillious and Gromphibberous, being as no other words can describe its magnificence.
Bus 307 Victoria, 322 Mgarr
Godt spisested i Xaghra:
Oleander, 10 Victory Square, ti-sø frokost og middag, tlf. 356 2155 7230. Det dejligste sted – også selv om oleandertræerne er væk, men der er da parasoller. Har altid kanin og god pasta, prøv også deres kødtallerken eller grillet vagtel.
Kør længere mod nord til en næsten ligeså besøgt seværdighed, selv om det kan være svært at forstå:
Calypso’s Cave (6), åbent altid, der er skilte dertil. Gratis adgang.
Ifølge overleveringen var det her, at kong Odysseus af Ithaka gennem flere år blev holdt tilbage af nymfen Calypso, der var vildt forelsket i helten. Derfor kalder man Gozo for »Calypsos Ø«. Hulen havde engang sin udmunding helt nede ved vandkanten, men flere sammenstyrtninger har reduceret den. Med lidt forsigtighed kan man fra p-pladsen liste sig ned i det, der er tilbage af hulen. Den, der interesserer sig for Homér, kan måske drømme sig 3000 år tilbage i tiden. Andre vil nøjes med at registrere en samling sten, der er svære at klatre på, og så vil man måske undre sig over, at man kunne blive lokket herhen for at se en bolig, som tilskrives en litterær figur, der aldrig har eksisteret. Eller man kan købe sig en is.
Fra Calypsos Hule er der flot udsigt over til:
Calypso’s Cave (6), åbent altid, der er skilte dertil. Gratis adgang.
Ifølge overleveringen var det her, at kong Odysseus af Ithaka gennem flere år blev holdt tilbage af nymfen Calypso, der var vildt forelsket i helten. Derfor kalder man Gozo for »Calypsos Ø«. Hulen havde engang sin udmunding helt nede ved vandkanten, men flere sammenstyrtninger har reduceret den. Med lidt forsigtighed kan man fra p-pladsen liste sig ned i det, der er tilbage af hulen. Den, der interesserer sig for Homér, kan måske drømme sig 3000 år tilbage i tiden. Andre vil nøjes med at registrere en samling sten, der er svære at klatre på, og så vil man måske undre sig over, at man kunne blive lokket herhen for at se en bolig, som tilskrives en litterær figur, der aldrig har eksisteret. Eller man kan købe sig en is.
Fra Calypsos Hule er der flot udsigt over til:
Ramla Bay (7),
Gozos fornemste badestrand, næsten én km lang. Den ligger i bunden af en bugt, hvor den stråler rødligt mellem det blå hav og de grønne marker, sivskove og et enestående klitlandskab. Den hedder også Ramla il-Hamra, den røde sandstrand, jo, på grund af strandens røde sand. I midten står en Jomfru Maria-statue, som fiskere har opført, og en gang lå her en romersk villa. Nu er det kun en ruin. Ramla har en god rødsandstrand, velegnet til børnefamilier, dog skal man passe på understrømme i uroligt vejr. Der er udlejning af alt udi strandudstyr, og man kan også købe mad og få slukket tørsten. Ramla kan være overfyldt i weekenderne og i højsæsonen i det hele taget, mens den om vinteren stort set er tom – uanset vejret.
Bus 302 Victoria
Hvis man vil være fri for mennesker, kan man vælge San Blas i nærheden, men den er ikke børnevenlig, og der er ingen busforbindelse. Man skal ad en smal, snoet vej og til sidst gå et stejlt stykke, men så er man også i den skønneste bugt med oliven- og citrus på terrassemarker. Og da det er noget besværligt at komme hertil, har man det ofte for sig selv. Så tag forplejning med, selv om der da ofte er nogen, der udlejer liggestole og sælger lidt.
Gozos fornemste badestrand, næsten én km lang. Den ligger i bunden af en bugt, hvor den stråler rødligt mellem det blå hav og de grønne marker, sivskove og et enestående klitlandskab. Den hedder også Ramla il-Hamra, den røde sandstrand, jo, på grund af strandens røde sand. I midten står en Jomfru Maria-statue, som fiskere har opført, og en gang lå her en romersk villa. Nu er det kun en ruin. Ramla har en god rødsandstrand, velegnet til børnefamilier, dog skal man passe på understrømme i uroligt vejr. Der er udlejning af alt udi strandudstyr, og man kan også købe mad og få slukket tørsten. Ramla kan være overfyldt i weekenderne og i højsæsonen i det hele taget, mens den om vinteren stort set er tom – uanset vejret.
Bus 302 Victoria
Hvis man vil være fri for mennesker, kan man vælge San Blas i nærheden, men den er ikke børnevenlig, og der er ingen busforbindelse. Man skal ad en smal, snoet vej og til sidst gå et stejlt stykke, men så er man også i den skønneste bugt med oliven- og citrus på terrassemarker. Og da det er noget besværligt at komme hertil, har man det ofte for sig selv. Så tag forplejning med, selv om der da ofte er nogen, der udlejer liggestole og sælger lidt.
Marsalforn (8)
Den charmerende lille fisker- og badeby var velhavende gozotaneres foretrukne feriested, før det blev hele Europas. Her er stemningen middelhavsagtig og lidt mere munter end andre steder. Der er ikke meget mere by end de facader, som snor sig langs den kombinerede mole og badestrand. Men en god at slappe af i eller som base for udflugter.
Bag kirken er der flot udsigt over saltbassinerne ved Ghar Qawgla. Firkantede flader, der er hugget ud i klippen i 1700-tallet. Når det stormede, piskede vandet ind over bassinerne, hvorefter man lod det fordampe, så man havde den fineste havsalt tilbage. Dengang var salt næsten lige så værdifuld som guld, fordi man brugte det til at konservere mad. Trods køleskabe er der stadig udvinding af salt i gang. Byen har mange hoteller og restauranter.
Uden for byen ligger en kegleformet bakke, Il-Mizug, som man i mange år anså for at være en vulkan, og man hævdede endog, at den også lugtede af svovl, men det er bare en bakke. Her er nu rejst en 11 meter høj Kristus-figur, og den kaldes Saviour Hill – Frelserens Bakke.
Færge: Bådture hel- og halvdags: Marsalforn, tlf. 21555667
Dyk: Calypso Diving, Marsalforn Bay Seafront, tlf. 21 561 757, www.calypsodivers.com - Atlantis Diving Center, Qolla St, tlf. 22 190 000, www.atlantisgozo.com
Bus: 310 Victoria
Den charmerende lille fisker- og badeby var velhavende gozotaneres foretrukne feriested, før det blev hele Europas. Her er stemningen middelhavsagtig og lidt mere munter end andre steder. Der er ikke meget mere by end de facader, som snor sig langs den kombinerede mole og badestrand. Men en god at slappe af i eller som base for udflugter.
Bag kirken er der flot udsigt over saltbassinerne ved Ghar Qawgla. Firkantede flader, der er hugget ud i klippen i 1700-tallet. Når det stormede, piskede vandet ind over bassinerne, hvorefter man lod det fordampe, så man havde den fineste havsalt tilbage. Dengang var salt næsten lige så værdifuld som guld, fordi man brugte det til at konservere mad. Trods køleskabe er der stadig udvinding af salt i gang. Byen har mange hoteller og restauranter.
Uden for byen ligger en kegleformet bakke, Il-Mizug, som man i mange år anså for at være en vulkan, og man hævdede endog, at den også lugtede af svovl, men det er bare en bakke. Her er nu rejst en 11 meter høj Kristus-figur, og den kaldes Saviour Hill – Frelserens Bakke.
Færge: Bådture hel- og halvdags: Marsalforn, tlf. 21555667
Dyk: Calypso Diving, Marsalforn Bay Seafront, tlf. 21 561 757, www.calypsodivers.com - Atlantis Diving Center, Qolla St, tlf. 22 190 000, www.atlantisgozo.com
Bus: 310 Victoria
Saltbassinerne (9)
Fra Marsalforn er der nu - med EU-midler - bygget en strandpromenade hele vejen langs kysten og de mange salt-indvindingsbassiner til Zebbug. Kystens blødesandsten er skåret ud i firkanter. Meningen er, at vandet skal sive ind og lægge sig i firkanterne, og på de hede dage fordamper vandet, og så har man salt. Sådan har man gjort her i mange hundrede år, især dengang før køleskabets tid, da salt var voldsomt efterspurgt. Og det er der stadig nogen, der gør, selv om det jo ikke længere er en guldgrube. En rigtig flot tur, hvor man ser de blottede klipper med den bløde sandsten i mange faconer.
Fra Marsalforn er der nu - med EU-midler - bygget en strandpromenade hele vejen langs kysten og de mange salt-indvindingsbassiner til Zebbug. Kystens blødesandsten er skåret ud i firkanter. Meningen er, at vandet skal sive ind og lægge sig i firkanterne, og på de hede dage fordamper vandet, og så har man salt. Sådan har man gjort her i mange hundrede år, især dengang før køleskabets tid, da salt var voldsomt efterspurgt. Og det er der stadig nogen, der gør, selv om det jo ikke længere er en guldgrube. En rigtig flot tur, hvor man ser de blottede klipper med den bløde sandsten i mange faconer.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Ta' Pinu Basilika
Ta’Pinu Basilika (10), ti.-lø. 9-16, (lukket 12.30 og 13) sø. 9.-12.30 - mod Ghammar.
Det er en særlig helligdom for malteserne, og der stilles ekstra strenge krav til påklædning for besøgende. Både ben og skuldre skal være dækket. Den sælsomme nye kirke ligger helt for sig selv i det bare landskab med et 50 meter højt tårn omgivet af hvide statuer. Det er ikke en sognekirke, men en pilgrimskirke. I 1554 stod her et lille faldefærdigt kapel. Stormesteren forlangte det revet ned, men da en arbejder skulle tage det første hug, brækkede han armen. Det tog man som et tegn på, at man hellere måtte lade det stå. 22. juni 1883 besøgte bondepigen Carmela Grima kapellet, og Jomfru Maria viste sig og talte til hende. Det rygtedes, og folk strømmede til for at bede om tjenester. Mirakuløse hændelser kom i en lind strøm fra kapellet, og så besluttede man at bygge en finere kirke. Rige emigranter betalte i 1920-31 for opførelsen. Den er opkaldt efter Pino Gauci – en simpel gozotaner, der passede kapellet engang i 1700-tallet. I 1932 gav Pave Pius 11. den status af basilika, altså næsten lige så fin som en katedral. Kirken har pragtfulde stenhuggerarbejder og en trappe fremstillet af én stor marmorblok. I en sidebygning kan man se det gamle kapel. Altertavlen med motiv af Marias Himmelfart blev i 1935 af en fransk kardinal udstyret med en guldkrone. Uden for kirken viser de smukke statuer bl.a. Carmela Grima, der første gang hørte miraklet. Hendes hus i Gharb kan besøges om søndagen. Andre statuer er af Josef, Anna, Joachim og Maria. På bakken op til kirken er der statuer af de steder, som Jesus passerede på sin vej til Golgatha.
Bus 308
Gharb (11)
Den lille by har nogle af øens ældste huse, flere med smukt udskårne trækarnapper. Carmela Grimas Hus er åbent for besøgende om søndagen.
Gharb Folklore Museum, 99 Church Sq., ma.-lø. 9-16, sø. 9-13, entré, tlf. 21561929.
Her ser man, hvordan et bondehus var indrettet i forrige århundrede, og derudover er der værelser, som er proppet med fund og tingeltangel. De har i øvrigt verdens bedste tomater.
Bus 312
Det er en særlig helligdom for malteserne, og der stilles ekstra strenge krav til påklædning for besøgende. Både ben og skuldre skal være dækket. Den sælsomme nye kirke ligger helt for sig selv i det bare landskab med et 50 meter højt tårn omgivet af hvide statuer. Det er ikke en sognekirke, men en pilgrimskirke. I 1554 stod her et lille faldefærdigt kapel. Stormesteren forlangte det revet ned, men da en arbejder skulle tage det første hug, brækkede han armen. Det tog man som et tegn på, at man hellere måtte lade det stå. 22. juni 1883 besøgte bondepigen Carmela Grima kapellet, og Jomfru Maria viste sig og talte til hende. Det rygtedes, og folk strømmede til for at bede om tjenester. Mirakuløse hændelser kom i en lind strøm fra kapellet, og så besluttede man at bygge en finere kirke. Rige emigranter betalte i 1920-31 for opførelsen. Den er opkaldt efter Pino Gauci – en simpel gozotaner, der passede kapellet engang i 1700-tallet. I 1932 gav Pave Pius 11. den status af basilika, altså næsten lige så fin som en katedral. Kirken har pragtfulde stenhuggerarbejder og en trappe fremstillet af én stor marmorblok. I en sidebygning kan man se det gamle kapel. Altertavlen med motiv af Marias Himmelfart blev i 1935 af en fransk kardinal udstyret med en guldkrone. Uden for kirken viser de smukke statuer bl.a. Carmela Grima, der første gang hørte miraklet. Hendes hus i Gharb kan besøges om søndagen. Andre statuer er af Josef, Anna, Joachim og Maria. På bakken op til kirken er der statuer af de steder, som Jesus passerede på sin vej til Golgatha.
Bus 308
Gharb (11)
Den lille by har nogle af øens ældste huse, flere med smukt udskårne trækarnapper. Carmela Grimas Hus er åbent for besøgende om søndagen.
Gharb Folklore Museum, 99 Church Sq., ma.-lø. 9-16, sø. 9-13, entré, tlf. 21561929.
Her ser man, hvordan et bondehus var indrettet i forrige århundrede, og derudover er der værelser, som er proppet med fund og tingeltangel. De har i øvrigt verdens bedste tomater.
Bus 312
Ta’ Dbiegi Crafts Village (12) - kunsthåndværkerby, Frangisk Portelli Street, ma-lø 9.30-17.
Her er etableret en lille by, i udkanten af San Lawrenz på vej mod Dwejra. Man kan altså se, hvordan tingene bliver til - og så købe det. Der er glaspusteri, masser af kniplerier - og læderværksted, hvor jeg købte et ret effektivt bælte til €12. Mange gode tilbud.
San Lawrenz (13)
Det er ved Gud en lille by, og den virker næsten død. Men hvis man nu lige kan sluge en kirke mere, gå kig på denne, som er renoveret med hjælp fra Onkel EU. Her står sandstenen flottere, end da den blev bygget. Den er viet til St. Laurentius, og indenfor er der loftsmalerier, der beskriver helgenens liv og levned, og der er masser af andre ting, men tjek lige de lysekroner. Den store statue af helgenen blev fremstillet i Marseilles. Der har været kirke her fra 1545 og alterbilledet af St. Laurentius regnes for at være samtidig. De nuværende kirkemure er fra 1893. Alteret er fra 1993, designet af den lokale, Michael Camilleri Cauchi. Få frokost på Tatitas - lige udenfor. De er gode til maltestiske retter.
Bus 311
Her er etableret en lille by, i udkanten af San Lawrenz på vej mod Dwejra. Man kan altså se, hvordan tingene bliver til - og så købe det. Der er glaspusteri, masser af kniplerier - og læderværksted, hvor jeg købte et ret effektivt bælte til €12. Mange gode tilbud.
San Lawrenz (13)
Det er ved Gud en lille by, og den virker næsten død. Men hvis man nu lige kan sluge en kirke mere, gå kig på denne, som er renoveret med hjælp fra Onkel EU. Her står sandstenen flottere, end da den blev bygget. Den er viet til St. Laurentius, og indenfor er der loftsmalerier, der beskriver helgenens liv og levned, og der er masser af andre ting, men tjek lige de lysekroner. Den store statue af helgenen blev fremstillet i Marseilles. Der har været kirke her fra 1545 og alterbilledet af St. Laurentius regnes for at være samtidig. De nuværende kirkemure er fra 1893. Alteret er fra 1993, designet af den lokale, Michael Camilleri Cauchi. Få frokost på Tatitas - lige udenfor. De er gode til maltestiske retter.
Bus 311
Dwejra Heritage Park (14)
Et stykke ude i havet stod her indtil februar 2017 en af Maltas største attraktioner - Azur Window - en storslået klippeformation formet som en bro fra kysten ud til en »bropille« i vandet - se indgangsfoto øverst. Men overgangen skred i havet, og så var der ikke meget bro tilbage, bare to piller af sten. En nyhed, der gik verden rundt, og der kom officielle beklagelser fra landets premierminister. Nu håber man, at det ikke har for store konsekvenser for turiststrømmen, for der er stadig meget at se, fx ved siden af:
Fungus Rock
I bunden af den U-formede bugt står den bastante 60 meter høje klippe. Den kaldes også Gebla tal-General, Generalklippen. En general, der tjente ridderne, fandt på denne klippe en ildelugtende svamp (fungus gaulitanus, coccineus melitensis), som man anså for at være effektiv mod dysenteri, sår og blødninger. Svampen var så højt vurderet, at stormester Pinto forbød enhver landgang på klippen uden særlig tilladelse. For at forhindre tyveri huggede man klippens sider stejle, og dag og nat var en vagtpost posteret i en hule i klippen. Den eneste forbindelse med omverdenen fandt sted ved hjælp af en stor kurv, der blev trukket på et reb mellem klippen og kysten. Svampen fra Fungus Rock blev brugt som medicin på hospitalet i Valletta, og stormesteren brugte den som gave til de fornemste gæster. Men han kunne lige så godt have givet dem skvalderkål, for senere har det vist sig, at svampen absolut ingen virkning har.
Et stykke ude i havet stod her indtil februar 2017 en af Maltas største attraktioner - Azur Window - en storslået klippeformation formet som en bro fra kysten ud til en »bropille« i vandet - se indgangsfoto øverst. Men overgangen skred i havet, og så var der ikke meget bro tilbage, bare to piller af sten. En nyhed, der gik verden rundt, og der kom officielle beklagelser fra landets premierminister. Nu håber man, at det ikke har for store konsekvenser for turiststrømmen, for der er stadig meget at se, fx ved siden af:
Fungus Rock
I bunden af den U-formede bugt står den bastante 60 meter høje klippe. Den kaldes også Gebla tal-General, Generalklippen. En general, der tjente ridderne, fandt på denne klippe en ildelugtende svamp (fungus gaulitanus, coccineus melitensis), som man anså for at være effektiv mod dysenteri, sår og blødninger. Svampen var så højt vurderet, at stormester Pinto forbød enhver landgang på klippen uden særlig tilladelse. For at forhindre tyveri huggede man klippens sider stejle, og dag og nat var en vagtpost posteret i en hule i klippen. Den eneste forbindelse med omverdenen fandt sted ved hjælp af en stor kurv, der blev trukket på et reb mellem klippen og kysten. Svampen fra Fungus Rock blev brugt som medicin på hospitalet i Valletta, og stormesteren brugte den som gave til de fornemste gæster. Men han kunne lige så godt have givet dem skvalderkål, for senere har det vist sig, at svampen absolut ingen virkning har.

The Inland Sea eller Qawra, er en krateragtig sø, der er skilt fra havet af en klippevæg, som har skabt en naturlig swimmingpool. Gennem en tunnel i klippen – det ligner et lille hul fra strandkanten – er der plads til, at fiskerbåde kan smutte ud og ind, og vandet i søen har af samme grund samme saltprocent som havet. Man mener, at det engang har været en kæmpe-grotte, hvis tag er faldet 80-100 meter til jorden, og dermed blev søen skabt. Ved søens bred ligger fiskerhuse, og fiskernes både kan ses ved søbredden. Når vejret er godt, tjener fiskerne en skilling ved at sejle turister ud til Fungus Rock og ind i de mange grotter, der antager de mest fantastiske blå farver. Der har endda været delfiner herinde.
Bådeture til Fungus Rock koster €4
// Azure Window Restaurant, Pjazza Dwejra, frisklandet fisk, tlf. 21 566 560.
Bus 311 Victoria
The Inland Sea eller Qawra, er en krateragtig sø, der er skilt fra havet af en klippevæg, som har skabt en naturlig swimmingpool. Gennem en tunnel i klippen – det ligner et lille hul fra strandkanten – er der plads til, at fiskerbåde kan smutte ud og ind, og vandet i søen har af samme grund samme saltprocent som havet. Man mener, at det engang har været en kæmpe-grotte, hvis tag er faldet 80-100 meter til jorden, og dermed blev søen skabt. Ved søens bred ligger fiskerhuse, og fiskernes både kan ses ved søbredden. Når vejret er godt, tjener fiskerne en skilling ved at sejle turister ud til Fungus Rock og ind i de mange grotter, der antager de mest fantastiske blå farver. Der har endda været delfiner herinde.
Bådeture til Fungus Rock koster €4
// Azure Window Restaurant, Pjazza Dwejra, frisklandet fisk, tlf. 21 566 560.
Bus 311 Victoria

Xlendi (15)
Et af de mest besøgte områder på Gozo. Det er ikke bare en bugt, men snarere en minifjord med masser af havneidyl og farverige luzzuer side om side med strømlinede speedbåde. Havnepladsen ligger delvis i skygge af tamarisktræer, og på de to moler er der vand- og solbadeliv hele sommeren. Den har en af Maltas hyggeligste havnepromenader, om end den er kort, men der er masser af hoteller, barer og restauranter. Og så ligger et af verdens flotteste udendørs diskoteker her. Så det er et turistområde for alle aldre.
Værd at se i Xlendi:
Knight’s Wash House, hvor forstadsbebyggelsen hører op, findes på vejens venstre side en overbygget, ældgammel offentlig vaskeplads. Den stammer fra middelalderen og får vand fra en kilde, hvor de fleste husstande i Victoria hentede deres vand i spande i sin tid. Den dag i dag er der kvinder i gang med storvasken, eller også er unge mennesker ved at vaske bil. Over for fontænen ligger en kunsthåndværkerbutik, der sælger kniplinger og tykke bluser.
Statuen inderst i bugten er af apostlen Andreas, der var fisker.
Grotterne - Indgangen til bugten bevogtes af et af riddernes vagttårne, og tæt på det er der to store grotter, Ghar Ilma, vandhulen, og Ghar tal Ghadam tal-Mijtin, hulen med døde folks knogler, så kan man jo selv bestemme, om man vil træde nærmere.
Praktiske oplysninger om Xlendi:
Disko: Ved byens indgang på Triq ix-Xlendi ligger Il Grotta (16), fr.-lø. og hele sommeren 22-solopgang, en del er hugget ind i klippen og omkranset af en smuk have med terrasser. Og så er der ellers gang i den. Priser afhænger af arrangementet. Man kan følge dem på Facebook.
Festa 16. juli - er kendt for sin Giostra-konkurrence. En lang pæl smøres ind i fedt og lægges ud over bugten oppe på klipperne, og så gælder det om at mave sig ud for at nå et lille flag. De fleste glider af stangen og havner i vandet, hvilket jo nok også er meningen.
Bus: 306 og 330 til Victoria
Ture: Xlendi Pleasure Cruises, tlf. 21551909
Dyk: St. Andrew’s Diving, St. Simon St., tlf. 21551301, Moby Dives, Triq il-Gostra, tlf. 21 55 16 16, PADI-center, klik til mere her.
Restauranter i Xlendi:
/// Ic-Cima, St. Simon Street, Xlendi, tlf. 356 2155 8407 - smuk terrasse med havudsigt, prøv honningglaseret andebryst til 18 euro. Eller risotto med aborre, 14 euro.
// The Boathouse, Xlendi Bay, tlf. 356 21 569 153 - prisbelønnet middelhavsmenu. Lige ud til vandet. Prøv traditional Gozo-kanin - €18.75
Hvis man får serveret a la carte før 18.30, slår de 20 pct. af prisen.
// Ta’ Karolina, Triq Marina, ti-sø 11.30-15, og fra kl. 18.30, tlf. 356 21559675 – billigt og lækkert. Prøv grillet havbars og den hjemmelavede is.
// Pirates Galley, St. Simon Street, tlf. 9997 8119 – overdækket udendørs terrasse ud til vandet, traditionel menu
Et af de mest besøgte områder på Gozo. Det er ikke bare en bugt, men snarere en minifjord med masser af havneidyl og farverige luzzuer side om side med strømlinede speedbåde. Havnepladsen ligger delvis i skygge af tamarisktræer, og på de to moler er der vand- og solbadeliv hele sommeren. Den har en af Maltas hyggeligste havnepromenader, om end den er kort, men der er masser af hoteller, barer og restauranter. Og så ligger et af verdens flotteste udendørs diskoteker her. Så det er et turistområde for alle aldre.
Værd at se i Xlendi:
Knight’s Wash House, hvor forstadsbebyggelsen hører op, findes på vejens venstre side en overbygget, ældgammel offentlig vaskeplads. Den stammer fra middelalderen og får vand fra en kilde, hvor de fleste husstande i Victoria hentede deres vand i spande i sin tid. Den dag i dag er der kvinder i gang med storvasken, eller også er unge mennesker ved at vaske bil. Over for fontænen ligger en kunsthåndværkerbutik, der sælger kniplinger og tykke bluser.
Statuen inderst i bugten er af apostlen Andreas, der var fisker.
Grotterne - Indgangen til bugten bevogtes af et af riddernes vagttårne, og tæt på det er der to store grotter, Ghar Ilma, vandhulen, og Ghar tal Ghadam tal-Mijtin, hulen med døde folks knogler, så kan man jo selv bestemme, om man vil træde nærmere.
Praktiske oplysninger om Xlendi:
Disko: Ved byens indgang på Triq ix-Xlendi ligger Il Grotta (16), fr.-lø. og hele sommeren 22-solopgang, en del er hugget ind i klippen og omkranset af en smuk have med terrasser. Og så er der ellers gang i den. Priser afhænger af arrangementet. Man kan følge dem på Facebook.
Festa 16. juli - er kendt for sin Giostra-konkurrence. En lang pæl smøres ind i fedt og lægges ud over bugten oppe på klipperne, og så gælder det om at mave sig ud for at nå et lille flag. De fleste glider af stangen og havner i vandet, hvilket jo nok også er meningen.
Bus: 306 og 330 til Victoria
Ture: Xlendi Pleasure Cruises, tlf. 21551909
Dyk: St. Andrew’s Diving, St. Simon St., tlf. 21551301, Moby Dives, Triq il-Gostra, tlf. 21 55 16 16, PADI-center, klik til mere her.
Restauranter i Xlendi:
/// Ic-Cima, St. Simon Street, Xlendi, tlf. 356 2155 8407 - smuk terrasse med havudsigt, prøv honningglaseret andebryst til 18 euro. Eller risotto med aborre, 14 euro.
// The Boathouse, Xlendi Bay, tlf. 356 21 569 153 - prisbelønnet middelhavsmenu. Lige ud til vandet. Prøv traditional Gozo-kanin - €18.75
Hvis man får serveret a la carte før 18.30, slår de 20 pct. af prisen.
// Ta’ Karolina, Triq Marina, ti-sø 11.30-15, og fra kl. 18.30, tlf. 356 21559675 – billigt og lækkert. Prøv grillet havbars og den hjemmelavede is.
// Pirates Galley, St. Simon Street, tlf. 9997 8119 – overdækket udendørs terrasse ud til vandet, traditionel menu
Sannat
Gozos sydligste by er kendt for klipper og kniplinger. Kniplingerne kan man stadig se konerne lave på pladser og foran indgangsdøre. Bag Sannats kirke ligger Old Lace House, hvor der tidligere blev fremstillet kniplinger til bl.a. dronning Victoria, der bestilte bunker ad gangen og altid i sort. De fås ikke længere i sort, men i flødefarven offwhite, som det hedder. Hvis man ikke kan finde nogen, så bank på hos Marianne Cordina, 140 Ta’Cenc St. Victorias oldebarn, Dronning Elisabeth, besøgte stedet i 50´erne, og det taler man stadig om.
Ta’ Cenc (17)
Lodrette klipper i et pragtfuldt naturområde med udsyn 150 m over havets overflade. Det var tidligere et tilholdssted for Maltas falke, og her var rovdriften på sit højeste. Folk firede sig ned over de stejle klipper for at finde æg. På plateauet finder man Imramma-templet, der er en stenalderruin ligesom Ggantijia. Tæt på er der flere af de berømte hjulspor.
//// Hotel Ta’ Cenc - vis man vil bo i luksus midt i øde natur, ud til klinterne, så er her både spa og private hytter, tlf. 356 22 191 000
Gozos sydligste by er kendt for klipper og kniplinger. Kniplingerne kan man stadig se konerne lave på pladser og foran indgangsdøre. Bag Sannats kirke ligger Old Lace House, hvor der tidligere blev fremstillet kniplinger til bl.a. dronning Victoria, der bestilte bunker ad gangen og altid i sort. De fås ikke længere i sort, men i flødefarven offwhite, som det hedder. Hvis man ikke kan finde nogen, så bank på hos Marianne Cordina, 140 Ta’Cenc St. Victorias oldebarn, Dronning Elisabeth, besøgte stedet i 50´erne, og det taler man stadig om.
Ta’ Cenc (17)
Lodrette klipper i et pragtfuldt naturområde med udsyn 150 m over havets overflade. Det var tidligere et tilholdssted for Maltas falke, og her var rovdriften på sit højeste. Folk firede sig ned over de stejle klipper for at finde æg. På plateauet finder man Imramma-templet, der er en stenalderruin ligesom Ggantijia. Tæt på er der flere af de berømte hjulspor.
//// Hotel Ta’ Cenc - vis man vil bo i luksus midt i øde natur, ud til klinterne, så er her både spa og private hytter, tlf. 356 22 191 000
Xewkija
Man mener, at det er den første by på Gozo. Her finder man det mest bombastiske udtryk for den rivalisering, der er mellem Malta og Gozo. Da man i Mosta havde fået en kirke med verdens tredjestørste kuppel, måtte man også have sådan én på Gozo. Det blev til byens stolthed:
The Rotunda (18), Pjazza San Gwann Battista, dgl. 6-12,15-20
Kirken er viet til Johannes Døberen og blev færdig i 1971, bygget med frivillig arbejdskraft. I dag ser det besynderligt ud med et monstrum midt i det blide landskab. Den er 64 meter lang, 43 meter bred, og 85 meter i omkreds. Kuplen er 75 meter høj. Byggeriet begyndte i 1951, da den gamle barokkirke fra 1600-tallet var for lille. Den blev revet ned, og nu kan man se resterne i et lille museum i et af sidekapellerne.
Kirken er ret enkel. Det mest imponerende er selvfølgelig kuplen. Den vejer 45.000 tons og hviler på otte søjler. Søjlerne er af stål, men belagt med den lokale kalksten. Kuplen er faktisk en smule mindre end Mostas – afhængig af, hvordan man måler. Den er højere end Mostas, og den er også seks meter højere end St. Paul’s Kathedral i London og er dermed den næsthøjeste kuppel i verden, Peterskirkens er den største. Men i volume er den en anelse mindre end Mosta, og dermed kun den fjerde største i verden. Men den er meget harmonisk, lys og venlig.
Alterstykket er af Mattia Preti. I kirken kan der sidde 3000 – alle indbyggere i Xewkija. Når det overhovedet kunne lade sig gøre at bygge den, skyldes det store bidrag fra maltesiske emigranter, der er blevet rige andre steder på Jorden.
Men se også:
Lord Chambray Bryghus (19), Mgarr Rd, ma-fr 14-18, lø 11-16, rundtur €10, tlf. 356 2155 4324. Book: klik her.https://www.lord-chambray.com/contacts
Man skal lige lede lidt, eller gå efter duften, ikke langt fra Rotundaen, jo, det er øl. Her har den italienske ølfamilie, D’Imperio, slået rod siden 2014 for at skabe sit eget øl- brand. Og han fik betydeligt hel med det, for allerede året efter fik han guldmedalje ved en international konkurrence i Brussel. Hans bedrift var San Blas English. Man kan kigge på øl, men også få en guidet tur i produktionen, afsluttende med smagsprøver på fire slags øl. Og man skal endelig slå sig løs, for det er ikke øl man får igen, før man igen er på Gozo, alt går til hjemmemarkedet. Man får også et fint krus.
Bus 323
Festa: Nærmeste søndag på 24. juni
Man mener, at det er den første by på Gozo. Her finder man det mest bombastiske udtryk for den rivalisering, der er mellem Malta og Gozo. Da man i Mosta havde fået en kirke med verdens tredjestørste kuppel, måtte man også have sådan én på Gozo. Det blev til byens stolthed:
The Rotunda (18), Pjazza San Gwann Battista, dgl. 6-12,15-20
Kirken er viet til Johannes Døberen og blev færdig i 1971, bygget med frivillig arbejdskraft. I dag ser det besynderligt ud med et monstrum midt i det blide landskab. Den er 64 meter lang, 43 meter bred, og 85 meter i omkreds. Kuplen er 75 meter høj. Byggeriet begyndte i 1951, da den gamle barokkirke fra 1600-tallet var for lille. Den blev revet ned, og nu kan man se resterne i et lille museum i et af sidekapellerne.
Kirken er ret enkel. Det mest imponerende er selvfølgelig kuplen. Den vejer 45.000 tons og hviler på otte søjler. Søjlerne er af stål, men belagt med den lokale kalksten. Kuplen er faktisk en smule mindre end Mostas – afhængig af, hvordan man måler. Den er højere end Mostas, og den er også seks meter højere end St. Paul’s Kathedral i London og er dermed den næsthøjeste kuppel i verden, Peterskirkens er den største. Men i volume er den en anelse mindre end Mosta, og dermed kun den fjerde største i verden. Men den er meget harmonisk, lys og venlig.
Alterstykket er af Mattia Preti. I kirken kan der sidde 3000 – alle indbyggere i Xewkija. Når det overhovedet kunne lade sig gøre at bygge den, skyldes det store bidrag fra maltesiske emigranter, der er blevet rige andre steder på Jorden.
Men se også:
Lord Chambray Bryghus (19), Mgarr Rd, ma-fr 14-18, lø 11-16, rundtur €10, tlf. 356 2155 4324. Book: klik her.https://www.lord-chambray.com/contacts
Man skal lige lede lidt, eller gå efter duften, ikke langt fra Rotundaen, jo, det er øl. Her har den italienske ølfamilie, D’Imperio, slået rod siden 2014 for at skabe sit eget øl- brand. Og han fik betydeligt hel med det, for allerede året efter fik han guldmedalje ved en international konkurrence i Brussel. Hans bedrift var San Blas English. Man kan kigge på øl, men også få en guidet tur i produktionen, afsluttende med smagsprøver på fire slags øl. Og man skal endelig slå sig løs, for det er ikke øl man får igen, før man igen er på Gozo, alt går til hjemmemarkedet. Man får også et fint krus.
Bus 323
Festa: Nærmeste søndag på 24. juni
Mgarr Ix-Xini (20)
Man behøver såmænd ikke tage langt fra færgelejet, hvis man lige vil slappe lidt af på en skøn sandstrand. Endda en verdensberømt af slagsen. Tæt på byen ligger den i bunden af den smalle bugt. Sandet er lidt groft, men klipperne er flade, og man kan snorkle sig til gode oplevelser. Berømmelsen kommer fra filmen By the Sea fra 2015, hvor flere scener er optaget her. Så Angelina Jolie og Brad Pitt har med sikkerhed sat deres fusser i dette sand. Man kan også gå en tur langs bugten, ud til et af riddernes vagttårne, der vogter indsejlingen.
// Restaurant ix-Xini, kendt frokoststed, med fisk direkte fra bådene, lokales favorit, tlf. 356 7985 4007
Man behøver såmænd ikke tage langt fra færgelejet, hvis man lige vil slappe lidt af på en skøn sandstrand. Endda en verdensberømt af slagsen. Tæt på byen ligger den i bunden af den smalle bugt. Sandet er lidt groft, men klipperne er flade, og man kan snorkle sig til gode oplevelser. Berømmelsen kommer fra filmen By the Sea fra 2015, hvor flere scener er optaget her. Så Angelina Jolie og Brad Pitt har med sikkerhed sat deres fusser i dette sand. Man kan også gå en tur langs bugten, ud til et af riddernes vagttårne, der vogter indsejlingen.
// Restaurant ix-Xini, kendt frokoststed, med fisk direkte fra bådene, lokales favorit, tlf. 356 7985 4007
Qala (21)
Vindmøllen fra 1700-tallet er byens vartegn. 1,5 km øst for byen ligger Den Ubesmittede Undfangelses Kapel, som gennem århundreder har været mål for pilgrimme. I grotten er der altid mødre, som beder for deres syge børn. Det første kapel blev rejst i 1100-tallet. Under kapellet er en grotte, hvor en hellig eneboer boede i 1400-tallet. Han kom fra Mosta og gik på sin mølædte kutte over vandet til Gozo. Hans knogler ligger i kælderen. Han blev siden kanoniseret under navnet St. Kerrew. Alteret er af den italienske maler Federico Barocco. På ydervæggen kan man se graffiti. Det er dog ikke vandaler, der har skrevet her, men folk der er sluppet godt fra ulykker på havet, som nu skriver deres tak.
Vindmøllen fra 1700-tallet er byens vartegn. 1,5 km øst for byen ligger Den Ubesmittede Undfangelses Kapel, som gennem århundreder har været mål for pilgrimme. I grotten er der altid mødre, som beder for deres syge børn. Det første kapel blev rejst i 1100-tallet. Under kapellet er en grotte, hvor en hellig eneboer boede i 1400-tallet. Han kom fra Mosta og gik på sin mølædte kutte over vandet til Gozo. Hans knogler ligger i kælderen. Han blev siden kanoniseret under navnet St. Kerrew. Alteret er af den italienske maler Federico Barocco. På ydervæggen kan man se graffiti. Det er dog ikke vandaler, der har skrevet her, men folk der er sluppet godt fra ulykker på havet, som nu skriver deres tak.

Nadur (22)
Navnet betyder udsigtspunkt, og der er masser af udsigt fra bakken. En malerisk lille by med 3700 indbyggere, en rig by, for mange har været i udlandet og skabe sig formuer, som nu skal bruges derhjemme. Deraf huse med navne som »God Bless America« eller »God Bless Australia«.
Byens hovedkirke fra 1760 er viet til Peter og Paulus. Den er placeret her af et æsel. Byens borgere og præsten kunne nemlig ikke blive enige om, hvor kirken skulle ligge. Derfor tog en bonde et æsel og lastede det tungt med sten. Æslet blev sat i gang, manden gik bagved og bad. Pludselig stoppede æslet midt på bakkens højeste punkt og ville ikke andet. Det tog man som et tegn fra Gud, og derfor står kirken der i dag. Fundamentet blev lagt med æslets sten.
Kirkens loftdekorationer af Lazzaro Pisani beskriver scener fra de to apostles liv. De hører til de mest livlige kirkemalerier på Malta. Til højre finder man skelettet af St. Coronatus. Det blev bragt intakt hertil for 250 år siden sammen med en kop af helgenens blod. Skelettet har nu i al anstændighed fået tøj på, men der er kighuller ind til benene. Han fejres med en stor parade i november.
Omkring byen er der flot landbrugsland og smukke strande. Stormestrene udlagde det som jagtareal, og det gav tre år som roer i galejerne, hvis man blev taget i krybskytteri.
Navnet betyder udsigtspunkt, og der er masser af udsigt fra bakken. En malerisk lille by med 3700 indbyggere, en rig by, for mange har været i udlandet og skabe sig formuer, som nu skal bruges derhjemme. Deraf huse med navne som »God Bless America« eller »God Bless Australia«.
Byens hovedkirke fra 1760 er viet til Peter og Paulus. Den er placeret her af et æsel. Byens borgere og præsten kunne nemlig ikke blive enige om, hvor kirken skulle ligge. Derfor tog en bonde et æsel og lastede det tungt med sten. Æslet blev sat i gang, manden gik bagved og bad. Pludselig stoppede æslet midt på bakkens højeste punkt og ville ikke andet. Det tog man som et tegn fra Gud, og derfor står kirken der i dag. Fundamentet blev lagt med æslets sten.
Kirkens loftdekorationer af Lazzaro Pisani beskriver scener fra de to apostles liv. De hører til de mest livlige kirkemalerier på Malta. Til højre finder man skelettet af St. Coronatus. Det blev bragt intakt hertil for 250 år siden sammen med en kop af helgenens blod. Skelettet har nu i al anstændighed fået tøj på, men der er kighuller ind til benene. Han fejres med en stor parade i november.
Omkring byen er der flot landbrugsland og smukke strande. Stormestrene udlagde det som jagtareal, og det gav tre år som roer i galejerne, hvis man blev taget i krybskytteri.
Tilbage til hovedmenuen
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673