Stormesterens Palads
Åbent ma-fr. 10-16.30 (sidste adgang kl. 16), lø-sø 9-16.30 (sidste adgang kl. 16). Lukkes, når præsidenten skal bruge gemakkerne. Entré 10 €, for palads og tøjhus, tlf. 356 22954000.
Præsidentens vagt, foto Kenneth Bo J
Stormesterens Palads er Maltas 2. mest populære turistattraktion, for her samles de fleste historiske tråde - helt op til i dag. Det var stormesterens palads, så var det guvernørens, og nu er det præsidentens. Og der er minder fra det hele.
Paladset ser ikke ud af noget særligt udefra. Hvis ikke der stod to garder, ville man næppe ænse det. Typisk for riddernes byggerier, skulle det se beskedent ud, mens der indenfor ikke manglede pragt og glans. Oprindeligt var et mindre stenhus, som arkitekten Cassar i 1571 pustede op til et palads. Stenhuset kan man stadig som del af paladsets nordvestlige hjørne, og det bidrager til indtrykket af, at paladset består af mange bygninger, der er smeltet sammen. Det bliver ikke bedre af, at der ikke er én, men to gårdspladser.
Kommer man ind ad porten i Republic Street, ser man en væg dækket med mindetavler. Til venstre for porten er den vigtigste: Mindetavlen for den engelske kong Georg 6's hyldest til Maltas befolkning under 2. Verdenskrig, hvor Georg midt i ragnarok sendte Maltas befolkning en medalje, Georg-korset, som nu er indarbejdet i landets flag. Andre tavler hylder præsident Roosevelts besøg, selvstændigheden i 1964 og republikkens grundlæggelse i 1974. Inde i porten er et hav af tavler, der fejrer besøg af engelske kongelige. De er vilde med tavler.
Paladset ser ikke ud af noget særligt udefra. Hvis ikke der stod to garder, ville man næppe ænse det. Typisk for riddernes byggerier, skulle det se beskedent ud, mens der indenfor ikke manglede pragt og glans. Oprindeligt var et mindre stenhus, som arkitekten Cassar i 1571 pustede op til et palads. Stenhuset kan man stadig som del af paladsets nordvestlige hjørne, og det bidrager til indtrykket af, at paladset består af mange bygninger, der er smeltet sammen. Det bliver ikke bedre af, at der ikke er én, men to gårdspladser.
Kommer man ind ad porten i Republic Street, ser man en væg dækket med mindetavler. Til venstre for porten er den vigtigste: Mindetavlen for den engelske kong Georg 6's hyldest til Maltas befolkning under 2. Verdenskrig, hvor Georg midt i ragnarok sendte Maltas befolkning en medalje, Georg-korset, som nu er indarbejdet i landets flag. Andre tavler hylder præsident Roosevelts besøg, selvstændigheden i 1964 og republikkens grundlæggelse i 1974. Inde i porten er et hav af tavler, der fejrer besøg af engelske kongelige. De er vilde med tavler.
Neptuns gård er den ene gård i paladset.
To gårde
Paladset er delt i to gårde: Lower Court - også kaldet Neptune Court - efter statuen af Neptun, der står bagerst. Den stod oprindelig på Fisketorvet, hvor den blev opført i 1615 for at fejre, at Valletta fik vand fra en akvædukt, der var anlagt fra Rabat. Fra Lower Court går en trappe op til Upper Court eller Prince Alfred’s Court, opkaldt efter en søn af dronning Victoria. Man kan se hans navn over et springvand med en ørn, der sprøjter vand ud af munden, men kik op på muren og se det store ur med figurer, der opfører et syngespil hver time. Det er sat op af stormester Pinto i 1700-tallet og forestiller tyrkiske slaver med hamre; de slår på klokken hvert kvarter. Urets fire visere fortæller timetal, månefase, dag og måned.
Paladset er delt i to gårde: Lower Court - også kaldet Neptune Court - efter statuen af Neptun, der står bagerst. Den stod oprindelig på Fisketorvet, hvor den blev opført i 1615 for at fejre, at Valletta fik vand fra en akvædukt, der var anlagt fra Rabat. Fra Lower Court går en trappe op til Upper Court eller Prince Alfred’s Court, opkaldt efter en søn af dronning Victoria. Man kan se hans navn over et springvand med en ørn, der sprøjter vand ud af munden, men kik op på muren og se det store ur med figurer, der opfører et syngespil hver time. Det er sat op af stormester Pinto i 1700-tallet og forestiller tyrkiske slaver med hamre; de slår på klokken hvert kvarter. Urets fire visere fortæller timetal, månefase, dag og måned.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Inden for hos præsidenten
Repræsentationslokalerne
I det ene hjørne af Prins Alfreds gård er en moderne glasopgang til repræsentationslokalerne, som ikke lader noget tilbage i forhold til større nationers udadvendte lokaler. De pompøse rum står, som da den sidste stormester forlod dem. Der må ikke fotograferes med blitz.
Man kommer ind i en hall, der ligner noget fra en film om middelalderen, med stribevis af ridderrustninger. De imponerede H.C. Andersen, da han var på besøg, klik her.
Gobelinsalen
Man går umiddelbart til venstre ind i Gobelinsalen, som var riddernes rådssal og Maltas parlamentssal indtil 1976. Øverst under loftet viser friser ridderordenens søslag, men mere imponerende er væggenes gobeliner, som har givet salen navn. De er indiske fra 1600-tallet, skænket af stormester Perellos. Det er en af de mest kostbare komplette gobelinsamlinger i Europa. Motiverne er strudse og elefanter og andre dyr, som man kan have svært ved at se mening med lige her. De stammer fra en tysk prins, der i 1600-tallet rejste på ekspeditioner i Sydamerika, Afrika og Lilleasien. Han havde malere med, der registrerede dyr og planter. Malerierne forærede prinsen til den franske kong Ludvig 14., som fik vævet gobeliner af dem. De blev vidt berømte, og da nyvalgte stormester Perellos skulle finde på en gave til ridderordenen som tak for udnævnelsen, købte han gobelinerne af den franske konge. De blev meget dyre. For på vej til Malta i 1702 blev de stjålet, og tyvene forlangte en enorm løsesum, men frem kom de, for nu hænger de her. Se det malede krucifiks på væggen - det skulle ridderne vende sig mod og hæve højre hånd, når de blev taget i ed. I dag er der sat fornemme guldstole i salen, som bruges, når præsidenten har fint besøg.
I det ene hjørne af Prins Alfreds gård er en moderne glasopgang til repræsentationslokalerne, som ikke lader noget tilbage i forhold til større nationers udadvendte lokaler. De pompøse rum står, som da den sidste stormester forlod dem. Der må ikke fotograferes med blitz.
Man kommer ind i en hall, der ligner noget fra en film om middelalderen, med stribevis af ridderrustninger. De imponerede H.C. Andersen, da han var på besøg, klik her.
Gobelinsalen
Man går umiddelbart til venstre ind i Gobelinsalen, som var riddernes rådssal og Maltas parlamentssal indtil 1976. Øverst under loftet viser friser ridderordenens søslag, men mere imponerende er væggenes gobeliner, som har givet salen navn. De er indiske fra 1600-tallet, skænket af stormester Perellos. Det er en af de mest kostbare komplette gobelinsamlinger i Europa. Motiverne er strudse og elefanter og andre dyr, som man kan have svært ved at se mening med lige her. De stammer fra en tysk prins, der i 1600-tallet rejste på ekspeditioner i Sydamerika, Afrika og Lilleasien. Han havde malere med, der registrerede dyr og planter. Malerierne forærede prinsen til den franske kong Ludvig 14., som fik vævet gobeliner af dem. De blev vidt berømte, og da nyvalgte stormester Perellos skulle finde på en gave til ridderordenen som tak for udnævnelsen, købte han gobelinerne af den franske konge. De blev meget dyre. For på vej til Malta i 1702 blev de stjålet, og tyvene forlangte en enorm løsesum, men frem kom de, for nu hænger de her. Se det malede krucifiks på væggen - det skulle ridderne vende sig mod og hæve højre hånd, når de blev taget i ed. I dag er der sat fornemme guldstole i salen, som bruges, når præsidenten har fint besøg.
Vidste du. at det spøger i paladset. Flere sovende gæster har hørt hunde og katte slås. Og en gang så en engelsk lady en stor fed spøgelseskat, men hun havde også fået lidt vin.
Trapperne, som HC Andersen omtalte
Trappeopgang
Kig til højre, når du kommer længere ned ad hallen, her er en spændende trappeopgang, hvem skulle have troet? En marmortrappeopgang med indbygget gelænder med meget lave flade trin. Den er designet til riddere, så de lettere kunne komme op og ned uden at skulle løfte fusserne ret meget i de tunge rustninger. Oprindeligt en rampe, hvor man skubbede dem på små vogne, men trapperne gjorde den anstrengelse overflødig. H.C. Andersen nævner trappen i En Digters Bazar fra 1842: Op ad den mageligste Trappe, et halvtaars Barn kunde krybe op ad den, kommer man ud på Bygningens flade Tag, hvorfra man overskuer Byen, Øen og det udstrakte Hav. Man kan ikke længere komme op på taget, men trappen kan man se.
State Dining Room Hall
Spisesalen kan bespise flere hundrede. Den er prydet med malerier af Maltas præsidenter. Engang var der malerier af engelske regenter, men efterhånden har der været så mange præsidenter, at kongerne måtte vige, kun Elizabeth 2. hænger tilbage af høfligheds skyld.
Grand Council Hall
Den kaldes også Hall of St. Michael and St. George, men det er nemmest bare at kalde den tronsalen - for det var det, og tronstolen står der endnu, forbeholdt præsidenten. Læg mærke til bjælkeloftet og væggene med 12 fresker, der viser scener fra Den Store Belejring, skabt af Matteo Perez d’Aleccio (1547-1628), en elev af Michelangelo. Modsat tronstolen ses Musikernes Galleri. Galleriet var kommandobro på det skib, som sejlede stormester L’Isle de Adam til Malta fra Rhodos i 1523. I denne sal bliver Maltas præsident officielt indsat.
Ambassador´s Hall
I dette sidegemak til tronsalen modtager præsidenten ambassadører i audiens - under ret dunkle, røde former. Her er portrætter af Katarina 2. af Rusland og Ludvig 15. af Frankrig. En frise fortæller riddernes historie 1309-1524. Bag ved gemakket har præsidenten sit private arbejdsværelse.
Kig til højre, når du kommer længere ned ad hallen, her er en spændende trappeopgang, hvem skulle have troet? En marmortrappeopgang med indbygget gelænder med meget lave flade trin. Den er designet til riddere, så de lettere kunne komme op og ned uden at skulle løfte fusserne ret meget i de tunge rustninger. Oprindeligt en rampe, hvor man skubbede dem på små vogne, men trapperne gjorde den anstrengelse overflødig. H.C. Andersen nævner trappen i En Digters Bazar fra 1842: Op ad den mageligste Trappe, et halvtaars Barn kunde krybe op ad den, kommer man ud på Bygningens flade Tag, hvorfra man overskuer Byen, Øen og det udstrakte Hav. Man kan ikke længere komme op på taget, men trappen kan man se.
State Dining Room Hall
Spisesalen kan bespise flere hundrede. Den er prydet med malerier af Maltas præsidenter. Engang var der malerier af engelske regenter, men efterhånden har der været så mange præsidenter, at kongerne måtte vige, kun Elizabeth 2. hænger tilbage af høfligheds skyld.
Grand Council Hall
Den kaldes også Hall of St. Michael and St. George, men det er nemmest bare at kalde den tronsalen - for det var det, og tronstolen står der endnu, forbeholdt præsidenten. Læg mærke til bjælkeloftet og væggene med 12 fresker, der viser scener fra Den Store Belejring, skabt af Matteo Perez d’Aleccio (1547-1628), en elev af Michelangelo. Modsat tronstolen ses Musikernes Galleri. Galleriet var kommandobro på det skib, som sejlede stormester L’Isle de Adam til Malta fra Rhodos i 1523. I denne sal bliver Maltas præsident officielt indsat.
Ambassador´s Hall
I dette sidegemak til tronsalen modtager præsidenten ambassadører i audiens - under ret dunkle, røde former. Her er portrætter af Katarina 2. af Rusland og Ludvig 15. af Frankrig. En frise fortæller riddernes historie 1309-1524. Bag ved gemakket har præsidenten sit private arbejdsværelse.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Der mangler ikke rustininger nogen steder
Maltas tøjhusmuseum
En del af Stormesterens Palads er tøjhusmuseum, eller krigsmuseum, som huser en samling på over 5000 våben og rustninger fra riddertiden. Ved indgangen ses stormesterens guldkaret. I den ene sal er alt udi rustninger, og der er opstillet et helt regiment af riddere i panser og plade. En del stormestres rustninger står opstillet, bl.a. Jean de la Valettes. Stormester de Wignacourts rustning er dekoreret af mønstre i det pure guld. En rustning bestod af 15 stykker, og der var tonsvis af dem, da ridderne forlod øen. Alle riddere skulle have rustninger skræddersyet - eller hamret, og når en ridder døde, gik hans rustning i arv til ordenen. Der var en hel skrothandel af rustninger, som blev smeltet om til mere nyttige ting, da englænderne kom.
På museet er en ret morsom vægt fra 1772; den kan klare tre tons. Der er også et stykke af sørøveren Draguts tøj og en særpræget kombination af sværd og pistol. Der findes et foto af det sværd og den dolk, som stormester de Valette fik af Kong Philip 2. af Spanien som tak for, at han klarede belejringen af tyrkerne. Men kun et foto. For Napoleon var ret vild med det og tog dem, da han var på visit i 1798. De blev amuletter for ham, og han havde dem på sig altid. Nu er de udstillet på Louvre i Paris.
En del af Stormesterens Palads er tøjhusmuseum, eller krigsmuseum, som huser en samling på over 5000 våben og rustninger fra riddertiden. Ved indgangen ses stormesterens guldkaret. I den ene sal er alt udi rustninger, og der er opstillet et helt regiment af riddere i panser og plade. En del stormestres rustninger står opstillet, bl.a. Jean de la Valettes. Stormester de Wignacourts rustning er dekoreret af mønstre i det pure guld. En rustning bestod af 15 stykker, og der var tonsvis af dem, da ridderne forlod øen. Alle riddere skulle have rustninger skræddersyet - eller hamret, og når en ridder døde, gik hans rustning i arv til ordenen. Der var en hel skrothandel af rustninger, som blev smeltet om til mere nyttige ting, da englænderne kom.
På museet er en ret morsom vægt fra 1772; den kan klare tre tons. Der er også et stykke af sørøveren Draguts tøj og en særpræget kombination af sværd og pistol. Der findes et foto af det sværd og den dolk, som stormester de Valette fik af Kong Philip 2. af Spanien som tak for, at han klarede belejringen af tyrkerne. Men kun et foto. For Napoleon var ret vild med det og tog dem, da han var på visit i 1798. De blev amuletter for ham, og han havde dem på sig altid. Nu er de udstillet på Louvre i Paris.
Støt guiden på Mobilepay 20216673
