Floriana og forstæder
St. Publicus i Floriana
Floriana er Vallettas nærmeste forstad. Den begynder lige efter Porte des Bombes på vej mod Valletta. Porten er fra 1700, men har fået tilføjet ekstra buer, efterhånden som trafikken er vokset, og nu kører man også udenom. Den bærer stormester Perellos våben: To kors og seks pærer. Byen er omgivet af kæmpevolde, anlagt i 1600-tallet af den italienske befæstningsekspert Pietro Floriani for at beskytte Valletta mod angreb fra landsiden.
Botanisk Have
Hvis man efter at have passeret porten, tager 2. sidegade tv., kommer man til Argotti Botaniske Have. En lidt nedslidt park, der dog har subtropiske og tropiske vækster og en kaktussamling. Haven blev grundlagt i 1774 af B. I. Argote, men det var karmelitermunken med det så botaniske navn Cartolus Hyacinthis, der fik gang i den. Han samlede planter fra hele landet og blev Maltas første professor i naturhistorie i 1805.
Floriana har flere parkanlæg. Smukkest er den 400 m smalle Maglio, der har statuer af kendte maltesere, og ved parkens udgang (over for hotel Phoenicia) er der et stort monument for Maltas selvstændighed, en kvindeskikkelse i bronze.
St. Publius-kirken fra 1700-tallet er opkaldt efter den romerske guvernør, der blev Maltas første kristne biskop. Den blev sønderbombet under 2. Verdenskrig, men siden genopført.
På den store kirkeplads i Floriana vil man bemærke en masse cirkelrunde dæksler. Under dem er siloer, der i riddertiden rummede enorme mængder af korn og andre fødevarer. Disse siloer var årsagen til, at man kunne holde stand over for belejringer i månedsvis. Snart er man fremme ved Tritonfontænen foran Vallettas byport.
Flere forstæder mod Valletta
Manoel-øen er forbundet med strandpromenaden gennem en kort brodæmning. Den er hjemsted for Royal Malta Yacht Club, og der er nogle små bådværfter på øen.
Yderst på øen ligger Manoel-fortet, der blev bygget i 1726 af stormester Vilhena. Ved siden af er en række bygninger, der er opført i 1643 som lazaret, siden blev de karantænestation. Strenge karantæneregler var grunden til, at Malta undgik pest. I den engelske periode var der også u-bådsbase. Men ellers består Manoel-øen af boliger, nye sportsbaner, p-anlæg, men også af en del parker og rekreative områder.
Lazzaretto Creek
Her får man byen Gzira på sin højre hånd. Byen har 20.000 indbyggere. Halvøen Ta’ Xbiex er stedet, hvor velhavende maltesere bor i flotte villaer. Msida Creek har mange sejl- og motorbåde opankret. Den er omdannet til én stor marina, hvor man kan ankre op på sin sejlerferie, men der er også mulighed for at få båden på land vinteren over.
Msida
Den store plads Msida Square er et af de store trafikknudepunkter. Midt på Msida Square er en grøn plet med et stort monument. Det er Arbejdermonumentet, skabt af den maltesiske billedhugger Anton Agius. Soklen er af lokale sandsten, og den bærer et relief, der symboliserer arbejdets glæder. På soklen står i bronze et ungt arbejderpar hånd i hånd.
På den anden side af den trekant, Pietà danner, er man fremme ved Marsamxett-havnens fjerde og sidste vig, Pietà Creek. Pietà har hentet sit navn fra det nærliggende kapel, Lady of Sorrows – Sorgernes Madonna (Pietà: medynk/sorg). Kort herfra på National Road kommer den dobbelte triumfbue, Porte des Bombes, og så er man fremme ved Floriana.
Botanisk Have
Hvis man efter at have passeret porten, tager 2. sidegade tv., kommer man til Argotti Botaniske Have. En lidt nedslidt park, der dog har subtropiske og tropiske vækster og en kaktussamling. Haven blev grundlagt i 1774 af B. I. Argote, men det var karmelitermunken med det så botaniske navn Cartolus Hyacinthis, der fik gang i den. Han samlede planter fra hele landet og blev Maltas første professor i naturhistorie i 1805.
Floriana har flere parkanlæg. Smukkest er den 400 m smalle Maglio, der har statuer af kendte maltesere, og ved parkens udgang (over for hotel Phoenicia) er der et stort monument for Maltas selvstændighed, en kvindeskikkelse i bronze.
St. Publius-kirken fra 1700-tallet er opkaldt efter den romerske guvernør, der blev Maltas første kristne biskop. Den blev sønderbombet under 2. Verdenskrig, men siden genopført.
På den store kirkeplads i Floriana vil man bemærke en masse cirkelrunde dæksler. Under dem er siloer, der i riddertiden rummede enorme mængder af korn og andre fødevarer. Disse siloer var årsagen til, at man kunne holde stand over for belejringer i månedsvis. Snart er man fremme ved Tritonfontænen foran Vallettas byport.
Flere forstæder mod Valletta
Manoel-øen er forbundet med strandpromenaden gennem en kort brodæmning. Den er hjemsted for Royal Malta Yacht Club, og der er nogle små bådværfter på øen.
Yderst på øen ligger Manoel-fortet, der blev bygget i 1726 af stormester Vilhena. Ved siden af er en række bygninger, der er opført i 1643 som lazaret, siden blev de karantænestation. Strenge karantæneregler var grunden til, at Malta undgik pest. I den engelske periode var der også u-bådsbase. Men ellers består Manoel-øen af boliger, nye sportsbaner, p-anlæg, men også af en del parker og rekreative områder.
Lazzaretto Creek
Her får man byen Gzira på sin højre hånd. Byen har 20.000 indbyggere. Halvøen Ta’ Xbiex er stedet, hvor velhavende maltesere bor i flotte villaer. Msida Creek har mange sejl- og motorbåde opankret. Den er omdannet til én stor marina, hvor man kan ankre op på sin sejlerferie, men der er også mulighed for at få båden på land vinteren over.
Msida
Den store plads Msida Square er et af de store trafikknudepunkter. Midt på Msida Square er en grøn plet med et stort monument. Det er Arbejdermonumentet, skabt af den maltesiske billedhugger Anton Agius. Soklen er af lokale sandsten, og den bærer et relief, der symboliserer arbejdets glæder. På soklen står i bronze et ungt arbejderpar hånd i hånd.
På den anden side af den trekant, Pietà danner, er man fremme ved Marsamxett-havnens fjerde og sidste vig, Pietà Creek. Pietà har hentet sit navn fra det nærliggende kapel, Lady of Sorrows – Sorgernes Madonna (Pietà: medynk/sorg). Kort herfra på National Road kommer den dobbelte triumfbue, Porte des Bombes, og så er man fremme ved Floriana.
