Red Tower
Red Tower, dgl. 10-16. Entre 2,50. Udstillingen drives af frivillige, så åbningstider kan være uregelmæssige, men kig efter flag. Hvis de vajer, er der helt sikkert åbent.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Overalt fra Mellieha Holiday Centre kan man se den store røde borg, der nærmest troner oppe på områdets højeste punkt. Borgen er et fedt udflugtsmål, for dels er der et museum, der fortæller borgens spændende historie, dels er der fantastiske udsigter både på vej derop, og mens man går på højdedraget, hvorfra man kan se Gozo, kanalen og de store fredede vidder. Red Tower flager med Maltas Nationale Fonds flag ved indgangen, og på taget vajer Johanitterordenens flag, når der er åbent.
Alt om Red Towers historie, udstillingen og vandreture omkring det.
Hvordan komme man derop? Se nederst på siden.
Overalt fra Mellieha Holiday Centre kan man se den store røde borg, der nærmest troner oppe på områdets højeste punkt. Borgen er et fedt udflugtsmål, for dels er der et museum, der fortæller borgens spændende historie, dels er der fantastiske udsigter både på vej derop, og mens man går på højdedraget, hvorfra man kan se Gozo, kanalen og de store fredede vidder. Red Tower flager med Maltas Nationale Fonds flag ved indgangen, og på taget vajer Johanitterordenens flag, når der er åbent.
Alt om Red Towers historie, udstillingen og vandreture omkring det.
Hvordan komme man derop? Se nederst på siden.
Der er selvfølgelig et lille kapel til ære for St. Agathe.
Red Towers mange navne
Officielt hedder borgen St. Agatha’s Tower, opkaldt efter Den hellige Agathe, Maltas skytshelgeninde, hende, der fik knebet brysterne af. Men i daglig tale kaldes det Red Tower, fordi … ja, fordi det sådan set er rødt. Det er den eneste af Maltas borge, der er malet, hvorfor ved man ikke, men sådan har det altid været. Måske skulle den bare se lidt mere skrækindjagende ud end de andre borge langs kysten. Nogle mener, at farve skyldes bygmesterens hjemve, for den farve havde borge i hans hjemby i Provence.
Ældre danskere – skal vi sige over 60 - vil insistere på at kalde den Draculas Borg. For borgen var i 1970erne kulisse for en ualmindelig elendig tv-serie i Danmarks Radio, hvor man over flere uger sendte en tåkrummende gyser med det navn. Den handlede om vampyrer, som iøvrigt aldrig har levet på Malta.. Dengang var der kun en tv-kanal, så der var enormt mange, der så den og fik mulighed for at hade og huske den.
Officielt hedder borgen St. Agatha’s Tower, opkaldt efter Den hellige Agathe, Maltas skytshelgeninde, hende, der fik knebet brysterne af. Men i daglig tale kaldes det Red Tower, fordi … ja, fordi det sådan set er rødt. Det er den eneste af Maltas borge, der er malet, hvorfor ved man ikke, men sådan har det altid været. Måske skulle den bare se lidt mere skrækindjagende ud end de andre borge langs kysten. Nogle mener, at farve skyldes bygmesterens hjemve, for den farve havde borge i hans hjemby i Provence.
Ældre danskere – skal vi sige over 60 - vil insistere på at kalde den Draculas Borg. For borgen var i 1970erne kulisse for en ualmindelig elendig tv-serie i Danmarks Radio, hvor man over flere uger sendte en tåkrummende gyser med det navn. Den handlede om vampyrer, som iøvrigt aldrig har levet på Malta.. Dengang var der kun en tv-kanal, så der var enormt mange, der så den og fik mulighed for at hade og huske den.
Man mangler lige de sidste stilladser, så er den færdig, foto Kenneth Bo Jørgensen
Red Towers historie
Op til 1600-tallet turde kun få bo i denne del af Malta, for de flade strande gjorde det let for tyrkere og sørøvere at gå i land. Så det gjorde de, og de røvede både afgrøder, husdyr, vand og mennesker. Der var derfor behov for et forsvar. I 1649 satte stormester Lascaris (1560-1657) byggeriet i gang, og det gjorde ham vanvittig upopulær, for han måtte opkræve tunge skatter for at finansiere det. Men det var nødvendigt, for udover at beskytte området havde man også brug for et nyt led i den kæde af borge, der skulle signalere til hinanden, så man i Valletta fik besked om fjendtlige angreb så hurtigt som muligt. De videresendte budskaber fra borg til borg enten med bål på taget, eller i dårligt vejr ved at affyre kanoner.
Op til 1600-tallet turde kun få bo i denne del af Malta, for de flade strande gjorde det let for tyrkere og sørøvere at gå i land. Så det gjorde de, og de røvede både afgrøder, husdyr, vand og mennesker. Der var derfor behov for et forsvar. I 1649 satte stormester Lascaris (1560-1657) byggeriet i gang, og det gjorde ham vanvittig upopulær, for han måtte opkræve tunge skatter for at finansiere det. Men det var nødvendigt, for udover at beskytte området havde man også brug for et nyt led i den kæde af borge, der skulle signalere til hinanden, så man i Valletta fik besked om fjendtlige angreb så hurtigt som muligt. De videresendte budskaber fra borg til borg enten med bål på taget, eller i dårligt vejr ved at affyre kanoner.
Her kan man se kæden af borge, der skulle føre vigtige beskeder frem til Valletta, med ild eller støj.
I riddertiden var borgen udrustet med fem kanoner og bemandet med fire soldater døgnet rundt. Men var der optakt til krise, kunne der bo 50, og der var forråd nok til, at de kunne tåle en belejring i 40 dage.
I 1700-tallet anlagde man det lave stjerneformede forsvarsanlæg omkring borgen - og voldgraven, som stadig ses under vindebroen. Borgen virkede afskrækkende nok til, at den aldrig blev angrebet af hverken sørøvere eller tyrkere, men den kom kortvarigt i kamp, da Napoleon angreb Malta i 1798, men vagthavende ridder overgav sig efter få timer.
I den britiske periode var her en artillerienhed under Royal Malta Regiment, og under 2. verdenskrig var borgen hovedkvarter for en bataljon under Kongens Malta Regiment, men med maltesiske officerer. De skulle tage de første stød fra en tysk invasion, som man vidste var planlagt, men som aldrig blev til noget. Så Red Tower var noget af det eneste på Malta, der ikke blev ødelagt af tyskerne. På grund af den fine udsigt over Marfa og Strædet blev det siden udkigspost, der holdt øje med den civile skibstrafik. Borgen ejes stadig af militæret, men der er ingen soldater eller udkigsposter længere.
I 1700-tallet anlagde man det lave stjerneformede forsvarsanlæg omkring borgen - og voldgraven, som stadig ses under vindebroen. Borgen virkede afskrækkende nok til, at den aldrig blev angrebet af hverken sørøvere eller tyrkere, men den kom kortvarigt i kamp, da Napoleon angreb Malta i 1798, men vagthavende ridder overgav sig efter få timer.
I den britiske periode var her en artillerienhed under Royal Malta Regiment, og under 2. verdenskrig var borgen hovedkvarter for en bataljon under Kongens Malta Regiment, men med maltesiske officerer. De skulle tage de første stød fra en tysk invasion, som man vidste var planlagt, men som aldrig blev til noget. Så Red Tower var noget af det eneste på Malta, der ikke blev ødelagt af tyskerne. På grund af den fine udsigt over Marfa og Strædet blev det siden udkigspost, der holdt øje med den civile skibstrafik. Borgen ejes stadig af militæret, men der er ingen soldater eller udkigsposter længere.
Riddernes bannere og faner hænger indenfor
Udstillingen i Red Tower
Borgen har en fin lille udstilling inden for i de centrale rum, som man kommer ind i, når man er gået over den højtliggende vindebro. For at nå op til vindebroen, skal man forcere en stejl trappe med 30 trin. Er det for meget, er der en sideindgang med ”kun” 15 trin.
Indenfor er rummet i sig selv imponerende. Dertil er der plancher og video, der fortæller historien, og så er der pyntet op med faner og våbenskjold fra otte stormestre og fra ridderordenen. På bordet til venstre er der en bog om alle stormestre fra 1530 til 1798, da de forlod øen. Man har genopført det lille kapel, som altid har været der, tilegnet St. Agathe. Og så kan man se borgens vandreservoir gennem glas i gulvet. Cisternen blev genskabt ved renoveringen og virker nu som dengang, og det kan rumme op til 50.000 liter regnvand, som ledes ned under borgen fra taget. Sammen med andet forråd kunne soldater derfor overleve på borgen i mindst 40 dage uden at gå uden for en dør, men sikke en hørm der må have været.
Borgen har fire niveauer. En vindeltrappe fører op til borgens tag, hvorfra man kunne beskyde angribere, nu kan man så i stedet beskue landskaberne. De to kanoner, der er på taget, er ikke oprindelige, men absolut ægte kanoner fra 17. århundrede. Borgen har fire vagttårne, hvoraf de to er åbne for publikum. Dengang var det vagternes opholdsrum og lagerrum.
Borgen har en fin lille udstilling inden for i de centrale rum, som man kommer ind i, når man er gået over den højtliggende vindebro. For at nå op til vindebroen, skal man forcere en stejl trappe med 30 trin. Er det for meget, er der en sideindgang med ”kun” 15 trin.
Indenfor er rummet i sig selv imponerende. Dertil er der plancher og video, der fortæller historien, og så er der pyntet op med faner og våbenskjold fra otte stormestre og fra ridderordenen. På bordet til venstre er der en bog om alle stormestre fra 1530 til 1798, da de forlod øen. Man har genopført det lille kapel, som altid har været der, tilegnet St. Agathe. Og så kan man se borgens vandreservoir gennem glas i gulvet. Cisternen blev genskabt ved renoveringen og virker nu som dengang, og det kan rumme op til 50.000 liter regnvand, som ledes ned under borgen fra taget. Sammen med andet forråd kunne soldater derfor overleve på borgen i mindst 40 dage uden at gå uden for en dør, men sikke en hørm der må have været.
Borgen har fire niveauer. En vindeltrappe fører op til borgens tag, hvorfra man kunne beskyde angribere, nu kan man så i stedet beskue landskaberne. De to kanoner, der er på taget, er ikke oprindelige, men absolut ægte kanoner fra 17. århundrede. Borgen har fire vagttårne, hvoraf de to er åbne for publikum. Dengang var det vagternes opholdsrum og lagerrum.
Der er en lille smule stejl trappe ved hovedindgangen, og en lidt mindre til sideindgangen
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Renovering af Red Tower
Borgen står meget udsat for vind og vejr, og man var tæt på at opgive den, da den for 25 år siden var lige til at rive ned. Men med hjælp fra EU har den siden været igennem adskillige renoveringer, så nu er den ikke bare lappet sammen, men den står som i fordums pragt. Man fandt ind til de oprindelige vægge, som er genskabt – og man fandt den rigtige røde farve, så alt står som nyt. I 2024 manglede man kun en enkelt facade, så skulle den være der.
Borgen står meget udsat for vind og vejr, og man var tæt på at opgive den, da den for 25 år siden var lige til at rive ned. Men med hjælp fra EU har den siden været igennem adskillige renoveringer, så nu er den ikke bare lappet sammen, men den står som i fordums pragt. Man fandt ind til de oprindelige vægge, som er genskabt – og man fandt den rigtige røde farve, så alt står som nyt. I 2024 manglede man kun en enkelt facade, så skulle den være der.
Udsigt fra Red Tower mod Gozo
Vandretur fra Red Tower:
L-Inhawi tad-Dahar Nature Trail
Fra borgen er der anlagt en vandrerute på 3700 meter. Den er lige ud af landevejen – bogstavelig talt - asfalteret og nem for alle. Nyd en fantastisk stilhed, mens man har enestående udsigter til begge sider, til kanalen og Gozo, og til hele Mellieha, Ghadira-reservatet, Mellieha Holiday – og til de store fredede vidder langs Maltas nordkyst. Området er fredet med masser af kryb, der piler over vejen – og interessante geologiske formationer af klipper og klinter med mærkelige grotter. Turen slutter ved noget, der ligner en radarstation. Herfra skulle man kunne gå på tværs og tilbage ad en parallel-vej til Red Tower, men det er aldrig lykkedes mig at finde den, så jeg er bare vendt om og gået tilbage, hvor jeg kom fra, og sceneriet kan sagtens tåle at blive set fra den vinkel også. Der er flere skilte undervejs, der fortæller, hvad man ser, og især hvad man har mulighed for at se, nemlig en masse forskellige havfugle.
Se adgangsveje nederst
L-Inhawi tad-Dahar Nature Trail
Fra borgen er der anlagt en vandrerute på 3700 meter. Den er lige ud af landevejen – bogstavelig talt - asfalteret og nem for alle. Nyd en fantastisk stilhed, mens man har enestående udsigter til begge sider, til kanalen og Gozo, og til hele Mellieha, Ghadira-reservatet, Mellieha Holiday – og til de store fredede vidder langs Maltas nordkyst. Området er fredet med masser af kryb, der piler over vejen – og interessante geologiske formationer af klipper og klinter med mærkelige grotter. Turen slutter ved noget, der ligner en radarstation. Herfra skulle man kunne gå på tværs og tilbage ad en parallel-vej til Red Tower, men det er aldrig lykkedes mig at finde den, så jeg er bare vendt om og gået tilbage, hvor jeg kom fra, og sceneriet kan sagtens tåle at blive set fra den vinkel også. Der er flere skilte undervejs, der fortæller, hvad man ser, og især hvad man har mulighed for at se, nemlig en masse forskellige havfugle.
Se adgangsveje nederst
Mange geologiske formation på naturstien ved Red Tower, foto Kenneth Bo Jørgensen
Vejen igennem Foresta 2000 er ikke helt nem
Adgangsveje til Red Tower
Bil: Kør til venstre fra feriecentret mod Cirkewwa. Efter næste rundkørsel drej til venstre (der er skilt), og kør lige op til en gratis parkeringsplads. Fra Valletta kører man bare mod Gozo.
Gåben: Gå til venstre fra feriecentret forbi Ghadira Fuglereservat, indtil du kommer til skiltet, Foreste 2000 – det er indgangen til et 23 hektar stort naturreservat. Trods navnet, er der ingen skov, men et vildnis af lave træer og buske. Her er sti op til borgen, men vejen er ujævn, så det kræver lidt kondi. Hvis man vil have mere fast grund under fusserne, fortsæt op ad hovedvejen, og gå først til venstre ved skiltet. Det sidste stykke er stejlt, men der er dog asfalteret.
Bus: Tag en hvilken som helst bus mod Cirkewwa (Gozo) og stå af ved stoppested Qammieh (0985). Derefter følg skilte mod borgen, som ligger på samme side, som man stiger af.
Man kan købe øl og sodavand på borgen, men ellers er der intet at få i området.
Bil: Kør til venstre fra feriecentret mod Cirkewwa. Efter næste rundkørsel drej til venstre (der er skilt), og kør lige op til en gratis parkeringsplads. Fra Valletta kører man bare mod Gozo.
Gåben: Gå til venstre fra feriecentret forbi Ghadira Fuglereservat, indtil du kommer til skiltet, Foreste 2000 – det er indgangen til et 23 hektar stort naturreservat. Trods navnet, er der ingen skov, men et vildnis af lave træer og buske. Her er sti op til borgen, men vejen er ujævn, så det kræver lidt kondi. Hvis man vil have mere fast grund under fusserne, fortsæt op ad hovedvejen, og gå først til venstre ved skiltet. Det sidste stykke er stejlt, men der er dog asfalteret.
Bus: Tag en hvilken som helst bus mod Cirkewwa (Gozo) og stå af ved stoppested Qammieh (0985). Derefter følg skilte mod borgen, som ligger på samme side, som man stiger af.
Man kan købe øl og sodavand på borgen, men ellers er der intet at få i området.
Klik tilbage til Mellieha Hoiiday Center
