Red Tower
Alt om Red Tower. Borgens historie, udstillingen i borgen og vandreture omkring den. Hvordan komme man så op til Red Tower? Se nederst på siden.
Red Tower, dgl. 10-16. Entre €2,50. Udstillingen drives af frivillige, så åbningstider kan være uregelmæssige, men kig efter flag. Hvis de vajer, er der helt sikkert åbent.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Overalt fra Mellieha Holiday Centre kan man se den store røde borg, der troner oppe på områdets højeste punkt. Borgen er et fedt udflugtsmål, for dels er der et museum, der fortæller borgens spændende historie, dels er der fantastiske udsigter både på vej derop, og mens man går på højdedraget, hvorfra man kan se Gozo, kanalen og de store fredede vidder. Red Tower flager med Maltas Nationale Fonds flag ved indgangen, og på taget vajer Johanitternes flag, når der er åbent.
Overalt fra Mellieha Holiday Centre kan man se den store røde borg, der troner oppe på områdets højeste punkt. Borgen er et fedt udflugtsmål, for dels er der et museum, der fortæller borgens spændende historie, dels er der fantastiske udsigter både på vej derop, og mens man går på højdedraget, hvorfra man kan se Gozo, kanalen og de store fredede vidder. Red Tower flager med Maltas Nationale Fonds flag ved indgangen, og på taget vajer Johanitternes flag, når der er åbent.
Der er et kapel til ære for St. Agathe.
Red Towers mange navne
Officielt hedder borgen St. Agatha’s Tower, opkaldt efter Den hellige Agathe, Maltas skytshelgeninde, hende, der fik knebet brysterne af. Men i daglig tale kaldes det Red Tower, fordi … ja, fordi det sådan set er rødt. Det er den eneste af Maltas borge, der er malet, hvorfor ved man ikke, men sådan har det altid været. Måske skulle den bare se lidt mere skrækindjagende ud end de andre borge langs kysten. Nogle mener, at farven skyldes, at bygmesteren var fra Provence, og der har alle borge den farve.
Ældre danskere – skal vi sige over 60 - vil nok kalde den Draculas Borg. For borgen var i 1970erne kulisse for en ualmindelig elendig tv-serie i Danmarks Radio, som man pinte seerne med i flere uger, dengang der kun var en kanal at vælge imellem. Den handlede om vampyrer, men sådan nogen har de nu aldrig haft på Malta.
Officielt hedder borgen St. Agatha’s Tower, opkaldt efter Den hellige Agathe, Maltas skytshelgeninde, hende, der fik knebet brysterne af. Men i daglig tale kaldes det Red Tower, fordi … ja, fordi det sådan set er rødt. Det er den eneste af Maltas borge, der er malet, hvorfor ved man ikke, men sådan har det altid været. Måske skulle den bare se lidt mere skrækindjagende ud end de andre borge langs kysten. Nogle mener, at farven skyldes, at bygmesteren var fra Provence, og der har alle borge den farve.
Ældre danskere – skal vi sige over 60 - vil nok kalde den Draculas Borg. For borgen var i 1970erne kulisse for en ualmindelig elendig tv-serie i Danmarks Radio, som man pinte seerne med i flere uger, dengang der kun var en kanal at vælge imellem. Den handlede om vampyrer, men sådan nogen har de nu aldrig haft på Malta.
Helt nyrestaureret er Red Tower. Den fås ikke flottere, foto Kenneth Bo Jørgensen
Red Towers historie
Helt op i 1600-tallet turde folk slet ikke bo i denne del af Malta, for de flade strande gjorde det let for tyrkere og sørøvere at gå i land for at røve afgrøder, husdyr, vand og ikke mindst mennesker. Hvis man ville udvikle området, var der behov for et forsvar. I 1649 satte stormester Lascaris (1560-1657) så byggeriet af borgen i gang, og det gjorde ham vanvittig upopulær, for han opkrævede tunge skatter for at finansiere det. Men det var nødvendigt, for udover at beskytte området havde man også brug for et nyt led i den kæde af borge, der skulle signalere til hinanden, så man i Valletta hurtigt kunne få besked om fjendtlige angreb. Budskaber blev sendt fra borg til borg med bål på taget, eller i dårligt vejr med kanonild.
Helt op i 1600-tallet turde folk slet ikke bo i denne del af Malta, for de flade strande gjorde det let for tyrkere og sørøvere at gå i land for at røve afgrøder, husdyr, vand og ikke mindst mennesker. Hvis man ville udvikle området, var der behov for et forsvar. I 1649 satte stormester Lascaris (1560-1657) så byggeriet af borgen i gang, og det gjorde ham vanvittig upopulær, for han opkrævede tunge skatter for at finansiere det. Men det var nødvendigt, for udover at beskytte området havde man også brug for et nyt led i den kæde af borge, der skulle signalere til hinanden, så man i Valletta hurtigt kunne få besked om fjendtlige angreb. Budskaber blev sendt fra borg til borg med bål på taget, eller i dårligt vejr med kanonild.
Her kan man se kæden af borge, der skulle føre vigtige beskeder frem til Valletta, med ild eller støj.
I riddertiden var borgen bestykket med fem kanoner og bemandet med fire soldater døgnet rundt. Men var der optakt til krise, kunne der bo 50, og der var forråd nok til, at de kunne tåle en belejring i 40 dage.
I 1700-tallet anlagde man det lave stjerneformede forsvarsanlæg omkring borgen - og voldgraven, som ses under vindebroen. Borgen må have virket afskrækkende, for den blev aldrig angrebet af hverken sørøvere eller tyrkere, den kom kun kortvarigt i kamp, da Napoleon angreb Malta i 1798, men vagthavende ridder overgav sig dog efter få timer.
I den britiske periode husede borgen en artillerienhed under Royal Malta Regiment, og under 2. verdenskrig var borgen hovedkvarter for en bataljon under Kongens Malta Regiment, men med maltesiske officerer. De skulle tage de første stød fra en tysk invasion, som man vidste var planlagt, men som aldrig blev til noget. Så Red Tower var noget af det eneste på Malta, der ikke blev ødelagt af tyskerne, for tyskerne ville have et intakt til invasionen. På grund af den fine udsigt over Marfa og Strædet blev det siden udkigspost, der holdt øje med civil skibstrafik. Borgen ejes af militæret, men der er ingen soldater eller udkigsposter længere.
I 1700-tallet anlagde man det lave stjerneformede forsvarsanlæg omkring borgen - og voldgraven, som ses under vindebroen. Borgen må have virket afskrækkende, for den blev aldrig angrebet af hverken sørøvere eller tyrkere, den kom kun kortvarigt i kamp, da Napoleon angreb Malta i 1798, men vagthavende ridder overgav sig dog efter få timer.
I den britiske periode husede borgen en artillerienhed under Royal Malta Regiment, og under 2. verdenskrig var borgen hovedkvarter for en bataljon under Kongens Malta Regiment, men med maltesiske officerer. De skulle tage de første stød fra en tysk invasion, som man vidste var planlagt, men som aldrig blev til noget. Så Red Tower var noget af det eneste på Malta, der ikke blev ødelagt af tyskerne, for tyskerne ville have et intakt til invasionen. På grund af den fine udsigt over Marfa og Strædet blev det siden udkigspost, der holdt øje med civil skibstrafik. Borgen ejes af militæret, men der er ingen soldater eller udkigsposter længere.
Riddernes bannere og faner hænger indenfor
Udstillingen i Red Tower
Borgen har en lille udstilling i de centrale rum, som man kommer ind i, når man er gået over vindebroen. For at nå op til vindebroen, skal man forcere en trappe med 30 trin. Er det for meget, er der en sideindgang med ”kun” 15 trin.
Indenfor er ret imponerende. Og plancher og en video fortæller historien. Der er pyntet op med faner og våbenskjold fra otte stormestre og fra ridderordenen. På bordet til venstre er der en bog om alle Maltas stormestre fra 1530 til 1798.
Man har genopført det lille kapel, som altid havde været der, tilegnet St. Agathe. Og så kan man se borgens vandreservoir gennem glas i gulvet. Cisternen blev genskabt ved renoveringen og virker nu som dengang og kan rumme op til 50.000 liter regnvand, som ledes ned under borgen fra taget. Sammen med andet forråd kunne soldater overleve en belejring i mindst 40 dage uden at gå uden for en dør, men sikke en hørm der må have været.
Borgen har fire niveauer. En vindeltrappe fører op til borgens tag, hvorfra man kunne beskyde angribere, nu kan man så i stedet beskue landskaberne. De to kanoner, der er på taget, er ikke oprindelige, men absolut ægte kanoner fra 17. århundrede. Borgen har fire vagttårne, hvoraf de to er åbne for publikum. Dengang var det vagternes opholdsrum og lagerrum.
Borgen har en lille udstilling i de centrale rum, som man kommer ind i, når man er gået over vindebroen. For at nå op til vindebroen, skal man forcere en trappe med 30 trin. Er det for meget, er der en sideindgang med ”kun” 15 trin.
Indenfor er ret imponerende. Og plancher og en video fortæller historien. Der er pyntet op med faner og våbenskjold fra otte stormestre og fra ridderordenen. På bordet til venstre er der en bog om alle Maltas stormestre fra 1530 til 1798.
Man har genopført det lille kapel, som altid havde været der, tilegnet St. Agathe. Og så kan man se borgens vandreservoir gennem glas i gulvet. Cisternen blev genskabt ved renoveringen og virker nu som dengang og kan rumme op til 50.000 liter regnvand, som ledes ned under borgen fra taget. Sammen med andet forråd kunne soldater overleve en belejring i mindst 40 dage uden at gå uden for en dør, men sikke en hørm der må have været.
Borgen har fire niveauer. En vindeltrappe fører op til borgens tag, hvorfra man kunne beskyde angribere, nu kan man så i stedet beskue landskaberne. De to kanoner, der er på taget, er ikke oprindelige, men absolut ægte kanoner fra 17. århundrede. Borgen har fire vagttårne, hvoraf de to er åbne for publikum. Dengang var det vagternes opholdsrum og lagerrum.
Der er en lille smule stejl trappe ved hovedindgangen, og en lidt mindre til sideindgangen
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Renovering af Red Tower
Borgen står meget udsat for vind og vejr, og man var tæt på at opgive den, da den for 25 år siden var lige til at rive ned. Men med hjælp fra EU har den siden været igennem adskillige renoveringer, så nu er den ikke bare lappet sammen, den står som i fordums pragt. Man fandt ind til de oprindelige vægge, som er genskabt – og man fandt den rigtige røde farve, så alt står som nyt.
Borgen står meget udsat for vind og vejr, og man var tæt på at opgive den, da den for 25 år siden var lige til at rive ned. Men med hjælp fra EU har den siden været igennem adskillige renoveringer, så nu er den ikke bare lappet sammen, den står som i fordums pragt. Man fandt ind til de oprindelige vægge, som er genskabt – og man fandt den rigtige røde farve, så alt står som nyt.
Udsigt fra Red Tower mod Gozo
Vandretur fra Red Tower:
L-Inhawi tad-Dahar Nature Trail
Fra borgen er der anlagt en vandrerute på 3700 meter. Den er lige ud af landevejen – bogstavelig talt - asfalteret og nem for alle. Nyd en fantastisk stilhed, mens man går med enestående udsigter til begge sider, til kanalen og Gozo, og til hele Mellieha, Ghadira-reservatet, Mellieha Holiday Centre – og til de store fredede vidder langs Maltas nordkyst. Området er fredet med masser af kryb, der piler over vejen – og interessante geologiske formationer af klipper og klinter med mærkelige grotter. Turen slutter ved noget, der ligner en radarstation. Herfra skulle man kunne gå på tværs og tilbage ad en parallel-vej til Red Tower, men det er aldrig lykkedes mig at finde den, så jeg er bare vendt om og gået tilbage, hvor jeg kom fra, og sceneriet kan sagtens tåle at blive set fra den vinkel også. Der er flere skilte undervejs, der fortæller, hvad man ser, og især hvad man har mulighed for at se, nemlig en masse forskellige havfugle.
Se adgangsveje nederst
L-Inhawi tad-Dahar Nature Trail
Fra borgen er der anlagt en vandrerute på 3700 meter. Den er lige ud af landevejen – bogstavelig talt - asfalteret og nem for alle. Nyd en fantastisk stilhed, mens man går med enestående udsigter til begge sider, til kanalen og Gozo, og til hele Mellieha, Ghadira-reservatet, Mellieha Holiday Centre – og til de store fredede vidder langs Maltas nordkyst. Området er fredet med masser af kryb, der piler over vejen – og interessante geologiske formationer af klipper og klinter med mærkelige grotter. Turen slutter ved noget, der ligner en radarstation. Herfra skulle man kunne gå på tværs og tilbage ad en parallel-vej til Red Tower, men det er aldrig lykkedes mig at finde den, så jeg er bare vendt om og gået tilbage, hvor jeg kom fra, og sceneriet kan sagtens tåle at blive set fra den vinkel også. Der er flere skilte undervejs, der fortæller, hvad man ser, og især hvad man har mulighed for at se, nemlig en masse forskellige havfugle.
Se adgangsveje nederst
Mange geologiske formation på naturstien ved Red Tower, foto Kenneth Bo Jørgensen
Vejen igennem Foresta 2000 er ikke helt nem
Adgangsveje til Red Tower:
Bil: Kør til venstre fra feriecentret mod Cirkewwa. Efter næste rundkørsel drej til venstre (der er skilt), og kør lige op til en gratis parkeringsplads. Fra Valletta kører man bare mod Gozo.
Gåben: Gå til venstre fra feriecentret forbi Ghadira Fuglereservat, indtil du kommer til skiltet, Foreste 2000 – det er indgangen til et 23 hektar stort naturreservat. Trods navnet, er der ingen skov, men et vildnis af lave træer og buske. En sti fører op til borgen, men vejen er ujævn, så det kræver lidt kondi. Hvis man vil have mere fast grund under fusserne, fortsæt op ad hovedvejen, og gå først til venstre ved skiltet. Det sidste stykke er stejlt, men der er dog asfalteret.
Bus: Tag en hvilken som helst bus mod Cirkewwa (Gozo) og stå af ved stoppested Qammieh (0985). Følg derefter skilte mod borgen, som ligger på samme side, som man stiger af.
Man kan købe øl og sodavand på borgen, men ellers er der intet at få i området.
Bil: Kør til venstre fra feriecentret mod Cirkewwa. Efter næste rundkørsel drej til venstre (der er skilt), og kør lige op til en gratis parkeringsplads. Fra Valletta kører man bare mod Gozo.
Gåben: Gå til venstre fra feriecentret forbi Ghadira Fuglereservat, indtil du kommer til skiltet, Foreste 2000 – det er indgangen til et 23 hektar stort naturreservat. Trods navnet, er der ingen skov, men et vildnis af lave træer og buske. En sti fører op til borgen, men vejen er ujævn, så det kræver lidt kondi. Hvis man vil have mere fast grund under fusserne, fortsæt op ad hovedvejen, og gå først til venstre ved skiltet. Det sidste stykke er stejlt, men der er dog asfalteret.
Bus: Tag en hvilken som helst bus mod Cirkewwa (Gozo) og stå af ved stoppested Qammieh (0985). Følg derefter skilte mod borgen, som ligger på samme side, som man stiger af.
Man kan købe øl og sodavand på borgen, men ellers er der intet at få i området.
Borger i Mellieha ser ud, som borge skal, foto Kenneth Bo Jørgensen
Klik tilbage til Mellieha Hoiiday Center
