Din Rejseguide til Malta
Følg guiden på Facebook
  • Home
  • Om guiden
  • -
  • FAKTA OM MALTA:
  • Malteserne
    • Kunst og Kultur
  • Geografi - natur
  • Maltas Historie
  • Mad på Malta
  • .
  • DET PRAKTISKE
    • Aktiv Ferie på Malta
    • Sproghjørnet
    • Underholdning og shopping på Malta
  • Rejsetips A-Z
    • Fester på Malta
  • Busser på Malta
  • Trafik på Malta
  • Restauranter på Malta
  • Malta for børn
  • .
  • MALTA RUNDT:
  • Valletta
    • St. John´s Co-Katedral
    • Stormesterens Palads
    • Ridder-hospitalet i Valletta
  • De Tre Byer
    • Hypogeum - Tarxien
  • Sliema og omegn
  • Mdina
  • Rabat
  • Midt på Malta
  • Dingli Cliffs
  • Maltas Sydkyst
  • Mellieha og omegn
    • Mellieha By
    • St. Paul´s Bay
  • Folkeferies Center
    • Red Tower
  • Gozo
  • Comino
  • .
  • GODT AT VIDE
Billede

Guide til Mellieha By

Alt om Mellieha By: Helligdommen, kirken, Museet, Selmun Palacae, Fort Campell
​En livlig handelsby omkring en snoet og megastejl hovedgade, som man næppe vil kalde charmerende. Man må nærmest kante sig af sted på smalle fortov, og to busser har svært ved at passere hinanden. Byens plads ligger ved et stejlt sving, så osen fra bilerne står ind over Pjazza Tal og de spisende gæster på de små restauranter. Langs gaden er der hoteller, restauranter, butikker og biludlejninger. I byens udkant ligger et supermarked. Byen har 5000 indbyggere. Byen ligger på det forbjerg med udsigt over bugten, men den er altså  kønnest på afstand, især er den smuk nede fra stranden, hvorfra det ser ud som om, at byens kirke er ved at vælte ud over klippekanten. 
Værd at se i Mellieha By:
1. Helligdomme med museum, 2. Den Hellige Grotte, 3. Beskyttelsesrum, 4. Sognekirken, 5. Kirkegård, 6. Kunstmuseum, 7. Cafe med udsigt.

​Numrene på seværdighed og kort svarer til numre i teksten nedenfor:
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
​​Helligdommen (1 på kortet
​
National Shrine of Our Lady of Mellieha, dgl. 8-18. Engelsk messe søndag kl. 10.
​
Melliehas største attraktion er ikke den smukke kirke, der ser ud tll at falde ud over kanten. Det er derimod den lille kirke nedenfor.Den er en helligdom i hele den romersk-katolske kirke, officielt udpeget af pave Johannes Paul 2 under hans besøgt i Mellieha i 1990.
Picture
Shrine of Our Lady of Mellieha huser maleriet malt af St. Lukas, foto Kenneth Bo Jørgensen
Det hellige i helligdommen er et maleri på en af kirkens vægge. Det forestiller Jomfru Maria med barnet, og det er malt direkte på klippen for over 2000 år siden af ingen ringere end evangelisten Lukas - ham med Lukas Evangeliet. Lukas var sammen med Apostlen Paulus, da begge led skibbrud i år 60 på vej til Rom som fanger - læs Godt at vide. De blev ført til Mellieha, hvor Paulus prædikede, så højt at det kunne høres på Gozo, og derfor blev begge øer kristne ved den lejlighed. Lukas var allerede dengang en anerkendt maler, så tanken er ikke så tosset. Men der er selvfølgelig altid nogen, der skal ødelægge en god historie, så eksperter hævder, at maleriet må være fra år 200, og så kan det jo ikke rigtig være af Lukas. Andre mener, at det slet ikke er den Lukas, men en anden Lukas - og der er meget i vejen. Men den katolske kirke er ikke til at slå ud. Den holder fast ved den bedste historie. Så det er Lukas. Pave Leo 13. understregede det i 1899 ved at befale, at der skulle sættes en krone på Marias og barnets hoveder, det var lidt kikset, men meningen var jo god nok, og hvem diskuterer med en pave?
Maleriet ses oppe i alteret bag et glitter, flankeret af statuer af Paulus og Lukas.
Billede
Det er så det maleri på klippen, som Evangelisten og maleren St. Lukas h ar malt i år 60
​
Folk valfarter til Helligdommen for at bede om små og store mirkaler. Og det kan man se, hvis man går ind - bag kirkerummet. Gå ind ad glasdøren, og skarpt til venstre. Så kommer man ind til en udstilling om den vigtigste begivenhed efter Pauli skibbrud, nemlig pavens besøg i maj 1990. I de andre rum er der votivgaver fra folk. der er kommet for at få opfyldt ønsker. Der er billeder af syge børn, der blev raske, breve, børnetøj, proteser og krykker, som ejerne har smidt, fordi deres bønner er blevet hørt. Også flotte ting, som en sølvting fra en stormester, der blev rask efter en visit til helligdommen.
Billede
Gårdspladsen ved helligdommen med udsigt til det nye museum om pilgrimsrejserne
BilledeDansk bøn ved indgangen til museet
Pilgrims Lodge Museum, ma-lø 9-17.30, undt. helligdag, entre €2,
I den lange fløj parallelt med helligdommen er der indrettet museum, der fortæller historien om helligdommen set ud fra pilgrimsøjne. Men inden: Se fløjens facade. Her er sat stenplader op med bønner i flere sprog, en bøn pr. plade, og tænke sig, den stenplade der hænger tættest på indgangen er den danske. Så vi bliver respekteret her.
Inden for fortæller man blandt andet om, hvordan de mange pilgrimsrejser til byen påvirkede Mellieha, for der var processioner i et væk af folk, der skulle hen at bede. Malerier af pilgrimsoptog i byen er god indsigt i, hvordan Mellieha har set ud engang.
 
Der er en 
udstilling om pave Johannes Paul 2s besøg i byen i 1990 i selve helligdommen, men her kan man se den autentiske trone lavet af reb, som paven sad på under sin messe i Mellieha, ja, hele set-upet omkring pavens trone var nøje designet af den maltestiske arkitekt Richard England. Og som tak skænkede paven både hans kalot, og den perlekrans han bad med under messen.
Busstop til Helligdommen hedder Adenau (0979)

​​Gå op til hovedgaden igen. Gå op ad trappen ved indgangen til helligdommen. Så kan man få et kig ind i:
Den Hellige Grotte (nr. 2 på kortet), på vejen mod stranden, overfor helligdommen.
Der går en stejl trappe ned til venstre, hvor der i øvrigt også er toilet. Ud til hovedgaden ser man en port i en grå mur. Gå ned ad trappen, så kommer den hellige grotte. Den har en lille kilde og en statue af Jomfru Maria med Barnet. Det er vandet, der er vigtigt, for det har helbredende virkninger på alskens sager, især kan det kurere syge børn, og derfor kommer folk med syge børn for at duppe dem lidt med helligt vand - eller bare for at bede for dem. Og det virker, for væggene er pyntet med votivgaver, takkegaver fra forældre, hvis børn er blevet raske, for eksempel gips fra et babyben, så ved man jo nok, hvad der er sket.
Der er en stille og højtidelig stemning, og folk gør sig umage med at bede, nogle går på knæ mod alteret. Det siger sig selv, at man ikke skal lade blitzen lyne her. Er der mørkt, så kig efter en lyskontakt på væggen til højre.

BilledeGå i beskyttelsesrum i Mellieha
War Shelters (nr. 3 på kortet), ma-lø 9-15, €2.40, tlf. 79 521 970
Meiliehas beskyttelsesrum hører til de største anlæg på Malta. Her er en halv kilometer gange, som alle er gravet ud med håndkraft. De drives i dag af frivillige. Det var i disse bombesikre rum, at folk i Mellieha søgte ty under 2. verdenskrig, da tyskerne sønderbombede Malta. Mange forskellige rum, nogle familier havde udgravet deres egne grotter, så de kunne være lidt i fred, der er også sygstue og fødeklinik, vagtlokaler og skatkamre, hvor alle byens værdigenstande blev opbevaret.  Spændende at gå i de lange gange på egen hånd, hvis man ellers får lov, for de frivillige er meget engagerede, og inden man får set sig om, er man i gang med et længere foredrag, men de er gode til det. Så lyt bare med. 

Gå videre ud mod bugten og opad. Så kommer man til:

Billede
Jomfru Marias Fødselskirke i Mellieha har en dejlig plads med fortovsrestauranter
​Jomfru Marias Fødselskirke (nr. 4 på kortet), 10 Triq Is-Santwarju
Melliehas sognekirke ligger markant på et klippefremspring. Mest synlig fra nord. Bygget i 1897 i maltesisk barokstil, med kuppel fra 1920 og klokketårn med fem klokker fra Milano fra 1940. Bygget i den lokale sten, og hver en af dem er blevet slæbt op på bjerget af lokale i byen, de havde ikke råd til andet. Kirken er viet til Jomfru Marias fødsel, altså ikke Jesu, men hendes egen, som er fastsat til 8. september.  indvendige udsmykning er værd at se, for den forestiller historien om sejren over tyrkerne under belejringen i 1565, og desuden finder man et berømt maleri af Guiceppe Cali, der forestiller Paulus’ skibbrud. Kirken er åben et par timer om formiddagen, og i gen ved 18-tiden. 
PictureGå en tur på kirkegården - et broget syn.
Mellieha Kirkegård (5)
Inden man går op mod kirken, kan man på samme niveau som helligdommen se en maltesisk kirkegård med alle finurlighederne, såsom små fotos af afdøde og smukke gravsteder, der ser ud til at blive passet dagligt.


​Til højre for kirkegården er der en legeplads for børn, og går man derind og videre ud mod bugten, kommer der en Udsigtscafe (nr. 7 på kortet) med en af Maltas smukkeste udsigter. Helt perfekt til en kop tår kaffe og en snack, mens man nyder udsigten over bugten, Comino og Gozo. 

Billede
Udsigt fra cafeen på den yderste spids af Mellieha By, foto Kenneth Bo Jørgensen
BilledeIndgang til Fenech Museet i Mellieha
​George Fenech Art Museum (6 på kort), 42 Triq il-Kbira, ma, on, lø 10-13, fr 16-19
​
I sommeren 2024 fik Mellieha By et kunstmuseum på hovedgaden. Det viser det kunstneriske virke af en af Maltas største kunstnere, George Fenech (1926-2011). Og det sker endda i det hus, hvor han boede i flere årtier. Det er hans familie, ikke mindst hans enke, Doris, der driver museet. Man kan se 130 af hans værker i tre rum på den øverste etage, hvor han også arbejdede. Værkerne viser hans rejse fra de formative år på Malta og i Rom – og derefter 60 års udvikling som kunstner. Han var mangesidet og mestrede alt fra portrætter, til blomstermotiver, til frimærker, til landskaber – især hans landskaber fra Malta er beundret. Interesserede kan også studere hans arkiv. Se museets hjemmeside; https://georgefenech.mt/
Busser lige uden for døren ved stoppested Etna (0957)

​Selmun Palace, i Melliehas sydlige del, følg skilte mod Valletta
Paladset ligger på højderyggens top og er fra 1700-tallet – en barok-udgave af Verdala-paladset, stormesterens sommerhus. Der er bastante hjørnetårne som på signaltårnene, men facaden er langt mere pyntet med balkon hele vejen rundt. Her gik vagter og holdt øje med, om der blev lavet bål på taget i nabotårnene. For paladset var en del af varslingssystemet, samtidig med at det var bolig for stormesteren, når han blev træt af nogle af sine 5-10 andre
PictureSelmun Paladset tæt på Mellieha By
boliger. Paladset blev siden skænket til en fond, der samlede penge ind til at løskøbe maltesere og riddere, der var blevet kidnappet af pirater. Det lykkedes fonden at redde adskillige fra slaveri, og da menneskerøverierne ophørte, tog fonden sig af andre velgørende opgaver. I dag bestyres fonden af den maltesiske stat, og paladsets bygninger er hotel. I paladsets stueetage har der været restaurant, og på 1. sal var der hotel. Men det gik konkurs, og nu forfalder det bare. Ved siden af ligger den lille Our Lady of Ransom – Løskøbelsesmadonnaen.

Billede
Man kan gå på opdagelse i det gamle Fort Cambell, som skal blive naturpark
​Går man videre ud mod kysten kommer men til Fort Campbell, som blev etableret i 1937 som forsvar mod tyskerne. Det var i funktion indtil 1970, men siden er det forfaldet. I 2025 annoncerede regeringen, at Fort Campbell-området skal udlægges til Maltas tredje nationalpark. Man kan dog allerede fint gå ture herude. Fra højderne er der udsigt over St. Paul’s Bay og øen St. Paul med statuen af Paulus. Kører man lige ud ad de små markveje forbi Selmun Palace mod vandet, kommer man til nogle af maltesernes foretrukne picnicsteder. Der er masser af kløfter og smukke landskaber, der er velegnede til traveture. Ved vandkanten er flere fristet til at sætte telt op, men det er forbudt. Er man i bil, behøver man ikke blive forskrækket over de smalle veje. Malteserne holder pænt ind til siden – især når de ser, at det er en udlejningsbil. Mod syd fra Selmun Palace ligger St. Paul’s Bay.
Tag alle busser til rundkørslen ved Melliehas bygrænse og gå mod paladset. Det er en fin tur.
Billede
Mange gode kage-steder i Mellieha By - enten som takeaway eller på cafeer
​Praktiske oplysninger om Mellieha By:

Info: Der er turistinformation i museet over for Helligdommen, ma-lø 8.30-17.30, sø 8.30-13
Busser Alle linjer mellem Gozo og valletta stopper i Mellieha, herunder 41, 42, 222 og 250.
Biludlejning og Taxa, Drifter, hovedgaden, tlf. 21523535
Shopping Der er flere forretninger på hovedgaden, mange med turisttingeltangel. Gode - mange bagere og konditorer. God shopping til ferielejligheden i et større supermarked i to etager på hovedgaden (åbent 8.30-03).
Spisesteder Der er gode spisesteder, også nogle af Maltas bedste. Se 
Restauranter. ​Oppe på hovedgaden finder man blandt andet burgerstedet, som har fået prisen for Årets burgere flere gange.
Billede
De er gode til trapper i Mellieha, foto Kenneth Bo Jørgensen
Gå til Folkeferie Center - eller St. Pauls Bay
Proudly powered by Weebly